Stort udestå ende sår tvivl om sjællandske skattecentre

Der findes ingen analyser af, hvorfor især sjællandske kommuner har store beløb til gode hos SKAT. Borgerne er generelt mere gældsplagede, men SKATs inddrivelse kan også spille en rolle, mener borgmestre.

inddrivelser

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected].dk

Landkortet taler sit eget tydelige sprog. Kommunerne øst for Storebælt har langt flere penge til gode hos SKAT målt per indbygger end i andre dele af landet. Tallene afspejler den andel af de kommunale restancer, som kommunerne ikke får refunderet fra staten. De giver dermed et billede af, hvor stor en økonomisk belastning tilgodehavendet hos SKAT udgør for den enkelte kommune. 

”Enhver krone i kommunekassen hjælper i øjeblikket, så det er et meget stort problem, at vi ikke kan få de her penge inddrevet. Det er jo meget større beløb, end vi tidligere så. Og det er penge, vi mangler,” siger Gribskovs borgmester, Jan Ferdinandsen (K). 

Med et tilgodehavende på lige knap 21 millioner kroner lander hans kommune som nummer tre på listen over kommuner med størst udeståender hos SKAT.

Storbyfænomen

For Gribskov kan det ifølge Jan Ferdinandsen skyldes, at borgerne er blevet hårdt ramt af den økonomiske krise med stigende arbejdsløshed og faldende huspriser. Men hverken han eller SKAT kan give nogen entydig forklaring på, hvorfor sjællandske kommuner topper listen med store tilgodehavender hos SKAT.

Kommunerne med et højt tilgodehavende efter statslig refusion, vil imidlertid ofte også være de kommuner, der har de største restancer hos SKAT, når man ser bort fra refusionen.

Tallene kan med andre ord indikere, at borgerne på Sjælland ofte har større ubetalt gæld til det offentlige end borgere i andre dele af landet. Billedet af sjællændere som dårligere betalere genfinder man i de seneste års geografiske opgørelser fra skyldnerregisteret RKI.

Hos SKAT lyder den umiddelbare vurdering da også, at der kan være tale om et 'storbyfænomen', hvor København påvirker hele landsdelen. Men man understreger, at det ikke er noget, der er lavet særskilte analyser af.

Sløve skattecentre

Også Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), sidder med en fornemmelse af, at Næstved-borgernes gæld til det offentlige bliver trukket op på grund af mange tilflyttere fra hovedstaden.

”Jeg ved jo, at der er mange socialt dårligt stillede i København, der trækker ud til de lidt større sjællandske byer. Det mærker vi jo her i Næstved, fordi det kan være svært at være en familie med dårlig økonomi i både København og hele hovedstadsområdet,” siger Carsten Rasmussen.

Han mener imidlertid ikke, at borgernes gældssætning nødvendigvis er den eneste årsag til, at sjællandske kommuner har det største udestående hos SKAT. De regionale skattecentre kan også være en del af forklaringen. 

”Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kan være lidt dårligere stillet med inddrivelsen fra skattecentrene i vores område.  Mit indtryk er, at bunkerne kan hobe sig lidt op på nogle områder. Det vil jo medvirke til, at vi kommer til at fremstå som en kommune, hvor borgerne har større gæld til det offentlige,” siger Carsten Rasmussen. 

Han medgiver dog, at det omvendt også kan være skattecentre i andre dele af landet, der er hurtigere til at afskrive kommunernes restancer og på den måde får deres borgeres gæld til at se mindre ud.

SKAT bør åbne op

Køges borgmester Marie Stærke (S) er helt på linje med Carsten Rasmussen, når det kommer til de regionale skattecentre. Køge ligger som nummer to på listen over kommuner med det største tilgodehavende hos SKAT, og Marie Stærke mener ikke, at det udelukkende kan skyldes, at kommunens borgere er dårligere betalere end så mange andre.

”Vi har jo ikke nogen præcis viden om det her, men jeg vil gætte på, at det blandt andet også kan hænge sammen med, at vores skattecentre har et efterslæb,” siger Marie Stærke.

Hun mener, at det er på tide, at SKAT åbner mere op og skaber større gennemsigtighed i skattecentrenes arbejde med inddrivelse. Ligesom man fra statens side konstant sammenligner kommuner på alle mulige parametre og opstiller eksempler for ’best practice’, kunne det være med til at øge centrenes effektivitet.

”Med muligheden for at sammenligne skattecentrenes indsats kan man jo skabe motivation for, at de hver især vil gøre mere for at få inddrevet pengene,” siger Marie Stærke.

Ifølge SKAT findes der i dag ingen opgørelser over de enkelte skattecentres effektivitet og resultater i forhold til inddrivelse. 

Inddrivelse med fornuft

Selv om Helsingør topper listen med det største udestående hos SKAT, så er borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) ikke meget for at skyde skylden på skattecentrene. Han mener, at sjællændernes høje gæld til det offentlige er det afgørende, og at det i høj grad er et spørgsmål om mentalitet.

”Man kan gætte meget på, hvorfor det ser værre ud på Sjælland end i Jylland og på Fyn. 

Det kan jo have noget at gøre med, at det herovre går noget hurtigere med at få stiftet gæld, og man er nok hurtigere til at tage forbrugslån og den slags. Det er jo rigtig uheldigt,” siger Johannes Hecht-Nielsen.

Hans kollega i nabokommunen Gribskov, Jan Ferdinandsen, er langt fra imponeret over SKATs inddrivelse. Alligevel mener han ikke, at man kan forlange, at SKAT skal gå hårdere til de folk, der har sat sig i gæld til det offentlige.

”Man må også respektere, at borgerne har utroligt svært ved at skaffe de her penge. Så summasummarum er, at der må inddrives med almindelig sund fornuft, når der er mulighed for det,” siger Jan Ferdinandsen.

 

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet