Øvelse gør mester.  Denne gamle talemåde gælder også,  når det handler om at operere. Jo flere operationer en kirurg har, jo bedre. Men det gælder ikke nødvendigvis, når det kommer til den langvarige og kontinuerlige behandling af demente patienter.

”Der vil helt sikkert være nogle specialer, hvor fagligheden, effektiviteten og kvaliteten vil øges på de store sygehuse. Det er der, hvor arbejdsgangene kan gøres lidt som på samlebånd. Kirurgien, for eksempel. Men på andre steder, for eksempel for de ældre, medicinske patienter og inden for psykiatrien, er det ofte andre ting, der tæller. Nærhed og tætte, langvarige forløb for eksempel, og der er ikke noget, der indikerer, at store sygehuse skulle være bedre til det end små enheder. Store enheder er ikke ubetinget en fordel. Det viser erfaringerne fra Norge,” siger forskningsleder Karsten Vrangbæk fra AKF.

Læringen skal sikres

Hvis ’øvelse gør mester’-tanken skal øge kvaliteten, så forudsætter det, at organisationen indrettes til det, pointerer Karsten Vrangbæk.

”Hvis man bliver opereret af yngste læge på et sygehus med stor volumen, er det måske ringere end at blive opereret af en erfaren kirurg på et mellemstort sygehus. Og ikke mindst skal det sikres, at der er et godt samspil mellem de forskellige afdelinger og eksperter på de store sygehuse. Her udestår stadig meget arbejde i forhold til at skabe optimale patientforløb,” siger han og tilføjer:  

”Man kan også forestille sig, at kontakten til det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis bliver vanskeligere på større sygehuse. Så alt i alt er der klart potentiale for fordele, men de kommer ikke automatisk, og der skal også tages højde for mulige ulemper.”

Hurtigt ind - hurtigt ud

Og nok gør øvelse mester, men for at blive i talemåderne, er småt så også altid godt? Det var et af de spørgsmål, man stillede sig. Var de mange små, lokale sygehuse nu også ubetinget til patienternes bedste? 

For tre år siden blev regeringen og Danske Regioner enige om, at det var nødvendigt at ændre på sygehusene. Og som sagt så gjort. 

Efter embedsfolk og eksperter i diverse rapporter og betænkninger er kommet med deres anbefalinger om, hvordan fremtidens sygehuse skal se ud, og hvor de skal ligge, er arbejdet i gang. Et arbejde, der har som mål at give patienterne en bedre behandling nu og i fremtiden.

Det er blevet til en gigantmodernisering af sygehusvæsenet, som vil få omfattende konsekvenser for alle landets patienter, medarbejdere på sygehuse og i kommuner og regioner.

Kommer alt til at gå efter planen, vil der komme færre uhensigtsmæssige indlæggelser, og de patienter, der skal indlægges akut, vil få en bedre behandling. De vil oftere blive behandlet ambulant, og hvis de indlægges, vil flere få muligheden for at ligge på en enestue. Med andre ord: hurtigt ind, hurtigt ud.

Over de næste 10-15 år skal specialerne samles på færre matrikler. Den nye sygehusstruktur skal spille tæt sammen med den præhospitale indsats i form af lægehelikopter, lægebiler, telemedicin og store, døgnåbne lægehuse, der tager sig af småskader. 

Specialiseringen på færre og større hospitaler ville også betyde, at hospitalerne kunne bruges bedre og smartere - blandt andet i forbindelse med det såkaldte akutberedskab. På de godt 20 akuthospitaler vil alle grundspecialerne være samlede, og der vil være læger til stede fra specialerne døgnet rundt.

Økonomien er uvis

Hele øvelsen med om- og nybygninger skal ske for en samlet pris af 40 milliarder kroner i alt over de næste ti år. 

Regeringen har sat 25 milliarder af til projektet. Dertil lovede regionerne, at de også ville bruge 10 milliarder kroner, og så har regionerne fået lov til at låne fem milliarder ekstra. De første 25 milliarder er brugt, og ansøgningsrunden til de resterende penge slutter 1. juni i år.

Pengene skal gå til både helt nye sygehuse og til renovering af nogle af de hospitaler, som allerede står. 

Men det er uvist, om den milliard-investering kan svare sig, mener professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

”Set fra et lægefagligt synspunkt er der megen rationale i at samle specialerne på færre enheder. Men som økonom er jeg nødt til at sige, at der ikke er en sjæl, der aner, om det driftsmæssigt også er en god idé. Det økonomiske synspunkt har man ikke taget højde for, da man lagde disse planer. Så her ved vi ikke, om stort også er godt,” siger Kjeld Møller Pedersen. :