Store skred skyldes urealistiske budgetter

Regeringen var selv med til at skabe sidste års store budget overskridelser. Centralt pres og styring har ifølge flere eksperter skabt urealistisk lave budgetter. Men man skal også huske, at det var valgår.

økonomi

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Med sin genopretningsplan strammer regeringen grebet om kommunernes økonomi. Fremover skal kommuner både straffes, hvis deres budgetter overskrider økonomiaftalen, og hvis kommunerne efterfølgende overskrider budgetterne. 

Indgrebet er finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) svar på sidste års budgetoverskridelser. Men regeringen har selv en stor del af ansvaret for overskridelserne. Ifølge flere eksperter har regeringen presset kommunerne til først at lægge urealistisk lave budgetter og derefter bruge løs af opsparede midler. 

”De sidste par år har økonomiaftalerne indebåret individuelle og kollektive sanktioner på såvel indtægts- som udgiftssiden. Det har været med til at skabe urealistiske budgetter for 2009, fordi der har været et klart incitament til at presse budgetterne helt i bund, selv om man måske godt vidste, at det ikke holdt,” siger Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Udover kravet om at overholde skattestoppet indførte regeringen i 2009 det såkaldte betingede bloktilskud. Det betød, at 1 milliard kroner af tilskuddet kun ville blive udbetalt, hvis kommunernes budgetter under ét holdt sig inden for økonomiaftalens ramme. For en kommune som Lemvig betød det, at omkring fire millioner kroner var på højkant, mens beløbet for Randers’ vedkommende var 17,2 millioner kroner.

Det er dette betingede bloktilskud, som regeringen nu vil tredoble. Samtidig vil pengene blive inddraget igen, hvis ikke årets budgetter holdes.

Sminkede budgetter

Øvelsen lykkedes i 2009, og pengene blev udbetalt. Men presset på budgetterne kom efter et år med sanktioner mod de kommunale regnskaber. I 2008 overskred budgetterne økonomiaftalens ramme, og for at undgå yderligere skred i økonomien indførte regeringen en straf til de kommuner, som ikke overholdt det lagte budget. 

Metoden betød, at hver en krone, budgettet blev overskredet med, ville blive modregnet i den enkelte kommunens tilskud. Og det fik kommunerne til at holde igen. Ifølge KL fik institutionerne blandt andet besked på ikke at bruge opsparede midler. I stedet blev opsparingen brugt i 2009. Det betyder, at pengene typisk ikke figurerede på kommunens budget, men forbruget bonnede alligevel ud på regnskabet. Og det skabte budgetoverskridelser.

”Intentionen med det betingede bloktilskud har været, at man skulle disciplinere udgifterne det efterfølgende år ved at lægge pres på budgetterne. Men rammen gælder også regnskabet - der er bare ikke nogen sanktioner. Så man har givet incitament til at snyde lidt og lave sminkede budgetter for derefter at lade udgifterne køre,” siger Poul Erik Mouritzen, professor i statskundskab på Syddansk Universitet.

Overvågning og straf

Det betingede bloktilskud rammer kollektivt. Hvis kommunerne under ét overskrider udgiftsrammen, bliver alle kommuner straffet, selv de kommuner, der har gjort sig store anstrengelser for at holde udgifterne nede. Afdelingschef ved KL Jens Bjørn Christiansen, peger på, at den store ulempe ved individuelle sanktioner er, at den ikke tager højde for, at kommunerne er meget forskellige. Men tilsvarende er den helt store urimelighed ved kollektive sanktioner, at alle kommuner rammes. Også de kommuner, der har udvist stor budgetdisciplin.

Ifølge programchef ved Anvendt Kommunalforskning (AKF), Kurt Houlberg, ender kommunerne på den måde i et dilemma, som lægger pres på deres budgetlægning.

”Sanktionsmekanismerne kan have en klar effekt. Den enkelte kommune kan godt lægge et budget, som overskrider aftalen, hvis bare andre holder lige så meget igen. Men man ved ikke, hvad de andre gør. Og hvis alle lægger et budget, der ud fra kommunens egne præmisser er mere realistisk, så ender vi let med en samlet løsning, der ikke overholder økonomiaftalen,” siger Kurt Houlberg.

Kommunens egne udregninger viser da også, at hvis man ser på de fire områder med de største budgetoverskridelser - ældre, det specialiserede socialområde, dagpasning og folkeskolen - skulle budgetterne samlet set have været omkring to milliarder højere, hvis det faktiske forbrug i 2008 skulle føres videre i 2009.

Efter valget strammes op

Blandt eksperterne er der dog bred enighed om, at sanktioner eller ej, så er budgetoverskridelserne i 2009 meget høje. Men ifølge Poul Erik Mouritzen og Kurt Houlberg  er der én afgørende faktor, der taler for, at vi nok ikke vil se de samme store overskridelser de kommende år.

”Det er slet ingen tvivl om, at valget også spiller ind. Forskningen viser, at for de sidste 25 år har det stort set systematisk været sådan, at budgetoverskridelserne er markant større i valgår. Lige så entydigt er det, at når der så holdes igen, så er det i år ét efter valget. Det er måske endda meget mere markant nu end nogensinde tidligere,” siger Kurt Houlberg.

 

Bevidste overskridelser i Albertslund

I alt 24 procent. Så meget har Albertslund overskredet sit budget med på området pleje og omsorg af ældre og handicappede. I Albertslund er man dog ikke så overrasket. Overskridelsen skyldes nemlig væsentlige tillægsbevillinger og omplaceringer, der følger af politiske beslutninger i 2009, påpeger afdelingschef i økonomicentret Søren Kaiser. De politiske beslutninger er indregnet i kommunens senere korrigerede budget. Det er dog ikke hele forklaringen. Søren Kaiser fortæller, at ikke politisk godkendte overskridelser svarer til otte procent af det oprindelige budget.

”Det skyldes primært merforbrug til løn, uventede udgifter til borgere med respirationsudgifter og et mindre salg af ældreboligpladser til udenbys borgere end forudsat ved budgetlægningen,” siger Søren Kaiser.

 

Syddjurs anbragte midler forkert

Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge har ifølge regnskabstallene kostet 13 millioner kroner mere end forudsat i Syddjurs. Det svarer til en budgetoverskridelse på 74 procent. Det er imidlertid ikke helt realiteterne, mener familiechef Jytte Dalgaard. Hun henviser til, at der hører flere konti under anbringelsesområdet, og at budgettet skal ses i en større sammenhæng. Der var derfor heller ikke tale om besparelser, selv om der på denne konto var budgetteret med syv millioner kroner mindre, end hvis regnskabstallene for 2008 blot var fremskrevet.

”Vi har faktisk fået penge tilført, men på det tidspunkt har vi måske ikke lige haft det fulde overblik over anbringelsesmønstret og derfor ikke fået budgetteret pengene, hvor forbruget er,” siger Jytte Dalgaard.

Syddjurs har dog haft et vist merforbrug, da kommunen 

også har givet tillægsbevillinger til det samlede anbringel­sesområde.

 

To forskellige budgetter i Allerød

Allerød har på folkeskolen haft et merforbrug på 41 procent i forhold til budgettet 2009. Det viser de seneste tal fra Indenrigsministeriet. I Allerød bestrider økonomichef Jette Møberg imidlertid tallene. Hun har sendt et andet budget til Kommunen, hvor der kun er tale om en overskridelse på omkring 20 procent. Denne forskydning skyldes en række tillægsbevillinger i form af overførsler mellem årene, ny drift samt overførsler fra andre hovedkonti såsom lønpuljer, skriver Allerød i en mail til Kommunen.

Kommunen har dog ikke ønsket at forklare, hvorfor Allerøds egne tal er væsensforskellige fra Indenrigsministeriets, og det har ikke været muligt at få en uddybning af tillægs­bevillingerne.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet