Store klimaord bliver ofte fulgt af småpenge

Svulstig retorik følges jævnligt op af tomme tegnebøger, når kommunerne taler klima. En ny undersøgelse foretaget af Kommunen viser, at kun halvdelen af landets 26 største kommuner direkte har afsat penge til tiltag, der forbedrer klimaet – og det på trods af at hovedparten af kommunerne har vedtaget en såkaldt klimaplan, ofte med endog meget ambitiøse målsætninger.  

”På de områder, hvor kommunerne alligevel skal renovere bygninger og den slags, er man kommet ret langt med at tænke energibesparelser ind. Men når det gælder en lang række andre indsatser, så er det meget småt med strategier og midler,” siger Martin Lidegaard, som er formand for den grønne tænketank Concito. 

Manglen på grønne sedler vækker kritik hos blandt andre Danmarks Naturfredningsforening. 

”Der skal være afsat penge til klimaforbedringer. Man skal vide, hvad man har af midler,” siger miljøpolitisk medarbejder Christian Poll. 

Kommunens undersøgelse tegner et ganske broget billede af det kommunale klimalandskab. Nogle få kommuner har vedtaget ambitiøse klimaplaner, som er fulgt op med øremærkede pengebeløb. 

København har i 2010 afsat 28 millioner og 62,5 millioner i de kommende tre år til at implementere sin klimaplan. Og det er en god ide at øremærke penge, mener projektleder Inge Nilsson fra kommunens klimasekretariat. Hun fremhæver, at  det både sender et signal udadtil og er med til at holde kommunen til ilden. 

Øremærkede penge

Andre steder – som for eksempel i  Aalborg - bæres udgifterne til klimatiltag hovedsagelig af de generelle budgetter. 

”Det er en god ide med øremærkede penge, fordi det kan synliggøre, at nu gør man rent faktisk noget. Og så bliver man som politiker ikke i tvivl om, hvor pengene tages fra, når der skal prioriteres,” siger bæredygtighedskonsulent Steffen L. Thomsen fra Aalborg Kommune.  

I den nederste halvdel ligger dels en række kommuner, som ikke har fundet penge i budgettet til implementering af deres klimaplaner, og dels en række kommuner, som end ikke har vedtaget en klimaplan. 

I Silkeborg er tiltagene i en ny klimaplan finansieret under  anlægsprojekter, der allerede er sat i gang, mens  Kolding har afsat godt en halv million kroner årligt fra 2009-11 og forventer at finde resten af pengene igennem samarbejder med borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Hvor mange penge der er brug for, ved kommunen ikke, da der ikke har været penge til at lave udregningerne. 

Martin Lidegaard fra Concito opfordrer kommunerne til  at tænke klimaet ind, så det indgår naturligt i hele kommunens planlægning og politikker – og så derefter afsætte pengene. 

”Vi er i en situation, hvor de internationale klimaforhandlinger er kørt fuldstændig fast. Derfor kan betydningen af, at kommunerne leverer nu, slet ikke overvurderes,” siger han.