Store forskelle er svære at forklare

Der findes ingen lette svar på, hvorfor nogle kommuner tildeler flere og flere førtidspensioner, mens andre tildeler stadig færre. Kommunerne mener selv, at netop deres praksis blot retter sig efter loven. 

førtidspension

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

I København er andelen af borgere på førtidspension faldende, og i Århus er den stigende. I løbet af det første halvår af 2010 fik 528 københavnere tildelt førtidspension. I Århus og Odense var de tilsvarende tal på trods af langt færre indbyggere henholdsvis 775 og 387.

Det er den samme lovgivning, der administreres efter, og alligevel er der store forskelle mellem storbykommunernes tildeling af førtidspension. Forskelle, der ikke blot kan forklares med borgernes sociale, økonomiske og sundhedsmæssige forhold. Det viser flere undersøgelser fra Ankestyrelsen og Anvendt KommunalForskning. Men hvad der så kan være forklaringen på forskellene, er der ikke den store viden om.

”Det har ikke været nogen undersøgelser, der for alvor har forsøgt at stille spørgsmålet om, hvorfor der er så store forskelle mellem kommunerne. Det har undret mig meget, fordi forskellene er så påfaldende store, at det ikke nødvendigvis kan forklares med strukturelle forhold eller kommunalt selvstyre,” siger Steen Bengtson. Han seniorforsker ved SFI og har fulgt udviklingen på førtidspensionsområdet siden 1980’erne.

Ny chance til alle

Storby-kommunerne har også selv svært ved at forklare variationen. Først og fremmest fordi den ene kommune ikke ved, hvordan man tænker og handler i den anden. Men set ud fra deres egen position holder de hver især fast på, at det blot efterlever og tilpasser deres praksis til lovgivningen.

”Vi mener, at vi følger loven og bevilger de førtidspensioner, som er nødvendige,” siger Stig Stavnskær Pedersen, der er sekretariatsleder i Aalborg Kommunes jobcenter.

Aalborg tildeler færre pensioner end Århus, Odense og Esbjerg, men flere end København. Og de seneste år har der været en stigning i kommunens tildelinger af førtidspension.

”Vi forklarer det med regeringens ’Ny Chance til Alle’-udspil i 2006. Det fik os til at revurdere vores langvarige ledighedsydelsessager. Og så fik vi fokus på de langvarige kontanthjælpssager og de lange sygedagpengesager over 52 uger,” siger Steen Stavnskær Pedersen.

Han forklarer, at kommunen havde borgere gående på ledighedsydelse, som ikke kunne magte at få et fleksjob og derfor måtte få en pension. Ofte fordi de havde fået det dårligere, efter de var blevet visiteret til et fleksjob. Og på samme måde var der borgere på kontanthjælp, som ikke havde perspektiv for at komme i arbejde.

Fra fleksjob til pension

Nogenlunde den samme forklaring kommer fra Esbjerg. Her ligger andelen af borgere, der modtager førtidspension, højere end i nogen af de andre storbykommuner. Men ifølge jobcenterets sektionsleder, Frank Kargo, er uddannelsesniveauet også lavere i Esbjerg, hvilket kan være en indikator for, at kommunen har flere svage borgere.

”Fra 2006 kommer der stort fokus på borgere med lange kontanthjælpssager. Og vi har også ryddet op på fleksjob-området, hvor nogle borgere lå i en gråzone mellem pensionen og fleksjob. De har måske ikke haft reelt mulighed for at kunne varetage et fleksjob på tilkendelsestidspunktet. 

Men fordi de har haft et udviklingspotentiale, har vi ifølge ankepraksis på området skullet tilkende et fleksjob,” siger Frank Kargo. :

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet