Stordrift i kommunerne giver ikke kun fordele

Der blev hvisket om det i krogene, men sjældent blev ordet stordriftsulemper nævnt højt før kommunalreformen. I dag står det betydelig klarere, at stordriftsfordelene ikke bare spadserer ind i de større kommuner.

økonomi & indkøb

Af Sine Riis Lund | [email protected]

 

De har hørt det mange gange før. De omkring 60 fremmødte til et gåhjemmøde arrangeret af FOKUS (FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service)  bliver endnu engang mindet om potentialet ved stordriftsfordele. På mødet står det også klart, at der skal arbejdes hårdt for at opnå større økonomiske gevinster med de større kommuner. 

Den ene af de tre oplægsholdere, programchef i AKF Kurt Houlberg, konstaterer da også, at forventningerne til gevinsten med stordriftsfordele var skruet for højt op. I et interview efterfølgende uddybede Kurt Houlberg sin pointe.

”Man har været lidt selektiv i den måde, man har fremstillet og fortolket tingene på. Der er blevet skelet lidt på det ene øje. Man har lagt vægt på de undersøgelser, der påviste de største potentielle gevinster,” forklarer han med speciel henvisning til Strukturkommissionen.

Skaber spiral

Nu begynder det mindre udbredte begreb stordriftsulemper imidlertid at snige sig ind i sprogbruget. Før reformen blev der peget på risici for stordriftsulemper på børne- og ældreområdet, mens administrationsområdet er blevet fremhævet som guldægget. Paradoksalt nok er det også netop der, hvor Kurt Houlberg ser de klart største risici for de største stordriftsulemper.

”Der kan være en tendens til, at man får en selvrefererende spiral, hvor der er behov for flere akademiske ressourcer. Hver gang man evaluerer, så finder man ud af, at der er behov for mere vidensdeling, flere analyser og mere evaluering og skaber på den måde et stadigt stigende behov,” siger Kurt Houlberg.

Sådan er det i teorien, men Kurt Houlberg ser også tegn på det i praksis. På gåhjemmødet i Regionernes Hus påpeger flere kommunale stemmer da også, at det slet ikke er så enkelt bare at skære i administrationen og opnå de lokkende effektiviseringsgevinster. Blandt andet peges der på, at når man skærer i administrationen, så sker der en opgaveglidning ud til de decentrale led, og det giver langtfra altid hensigtsmæssige resultater.

Flere led

Borgmester Tove Larsen (S) fik til opgave at samle fem kommuner til den nuværende Aabenraa Kommune, og hun oplever, at reformen også har medført stordriftsulemper. For eksempel gør en større forvaltning det betydeligt sværere for en politiker at følge med i hele kommunens gøren og laden. Mange opgaver løses igennem flere led.

”Det koster jo også noget, at der skal holdes flere møder, og der skal gives mere orientering. Du er nødt til at have flere folk ansat omkring dig. For eksempel bare til det at kommunikere internt i systemet for at sikre, at alle får at vide, hvad der sker,” siger hun.

Derfor er det heller ikke så let i praksis at indkassere de store gevinster på administrationen. 

”Det er helt klart, at der er kommet nogle flere ansættelser, end man måske havde regnet med i første omgang,” siger Tove Larsen.

Flere vidensmedarbejdere, som akademikere, har utvivlsomt styrket fagligheden, mener Kurt Houlberg, og han pointerer samtidig, at den gruppe også er særlig god til at påpege nye behov for dokumentation, information, viden og evaluering. Kommunernes fornemste opgave er nu at sætte grænsen for, hvornår nok er nok.

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet