Stadig umuligt at undgå skattespekulanter i udbud
En ny udbudssag fra Frederiksberg viser, det ikke er muligt for kommuner at udelukke leverandører, som sender penge i skattely. Den er helt gal, mener S-rådmand Michael Vindfeldt. Det samme gør S-minister Henrik Sass Larsen, der vil arbejde for en regelændring i EU.
Kan det virkelig passe, at en kommune ikke kan kræve, at dens leverandører betaler skat i Danmark eller et andet EU-land?
Det spørgsmål gik rådmand Michael Vindfeldt (S) i starten af oktober til sin forvaltning med. Og efter fire måneder, et ministersvar og to juridiske vurderinger har han nu fået klar besked: Frederiksberg Kommune kan ikke stille krav om, at de leverandører, der skal til at byde ind på at overtage hjemmeplejen og to plejecentre, betaler skat i enten Danmark eller et andet EU-land.
- Den er helt gal. Dels er det moralsk forkert, hvis vores skattekroner går til virksomheder, som sender pengene i skattely. Dels er det unfair for de virksomheder, som rent faktisk betaler skat i Danmark, hvis de skal konkurrere med virksomheder, som ikke gør det, siger Michael Vindfeldt.
Den manglende mulighed for krav om skattepligt skyldes et EU-direktiv fra 2004, som fastslår, at der ikke må gøres forskel på de økonomiske aktører i et udbud. Og selvom der i løbet af få måneder vil blive vedtaget en ny dansk udbudslov, så vil det stadig ikke være muligt at kræve skattepligt. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen lægger dog stor vægt på at få ændret reglerne i EU, forklarer han til Kommunen:
- Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, at virksomheder, der vinder udbud, kanaliserer pengene i skattely.
Bundet af EU-direktiv
Det er især de to virksomheder Attendo og Aleris, der har bragt diskussionen om skattebetaling ved udbud på bane. En DR-dokumentarserie afslørede i efteråret, at de begge havde gjort brug af skattefinter via Luxembourg, og det bragte Gribskovs borgmester Kim Valentin (V) i mediesøgelyset, da han før havde udtalt sig kritisk om kapitalfondes brug af skattely samtidig med, at kommunen havde udlagt en stor plejeopgave til Attendo.
”Dengang var det simpelthen ikke en dagsorden. Det handlede mere om arbejdsklausuler, kædeansvar og miljøkrav, så på den baggrund røg det med skattepligt under vores radar.”
Siden har Kim Valentin meldt ud, at han ikke kan se det rimelige i, at plejevirksomhederne flytter deres fortjeneste i skattely, og at han derfor gerne ser en ny lovgivning på området, så kommuner kan stille krav om dansk skattepligt.
Både Attendo og Aleris er prækvalificerede til at byde ind på opgaven på Frederiksberg. Ifølge en mail fra Henrik Sass Larsen til Michael Vindfeldt forklarer Konkurrencestyrelsen, at der var en spinkel juridisk mulighed for at kræve skattepligt, hvis kommunen vurderede, at hjemmeplejeopgaven kun havde interesse for danske virksomheder.
Men den mulighed kuldkaster et notat fra revisionsfirmaet Ernst & Young, netop fordi Attendo og Aleris begge har vist interesse for udbuddet og samtidig tilhører svenske koncerner.
Desuden er det uvist, om det overhovedet vil have en virkning at kræve skattepligt, da det er danske kapitalselskaber under de to koncerner, der rent faktisk byder ind på plejeopgaver i kommunerne, skriver Ernst & Young.
Dansk knibtangsmanøvre
Den danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose rejste i efteråret spørgsmålet om dansk skattepligt ved udbud overfor EU-Kommissionen. I januar fik også hun klart svar: Det er i strid med lovgivningen. Og det ærgrer hende i dag, at hun ikke var bevidst om forholdene, da hun sidste år var med til at lægge sidste hånd på det udbudsdirektiv, der danner grundlaget for den nye danske udbudslov.
- Det var ikke noget, vi diskuterede på det tidspunkt. Dengang var det simpelthen ikke en dagsorden. Det handlede mere om arbejdsklausuler, kædeansvar og miljøkrav, så på den baggrund røg det med skattepligt under vores radar, fortæller Christel Schaldemose.
”Bekæmpelsen af skattely er et tema, der er højt på dagsordenen i EU. Det kan blandt andet ses ved, at skattely er et indsatspunkt i Kommissionens nye arbejdsprogram.”
Men siden efterårets afsløringer om skattelyet Luxembourg, som har bragt EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i en vis politisk klemme, føler hun, at der er god medvind til også at få taget debatten om skattepligt ved offentlige udbud.
- Det er simpelthen en knibtangsmanøvre, vi skal i gang med. Henrik Sass skal presse på i Ministerrådet, og jeg vil løfte sagen i Parlamentet. Timing er alt i politik, og vi vil bruge den igangværende debat om skattely til at få løst problemet, siger Christel Schaldemose.
Og Henrik Sass Larsen forventer da også, at det danske pres vil medføre handling på området.
- Bekæmpelsen af skattely er et tema, der er højt på dagsordenen i EU. Det kan blandt andet ses ved, at skattely er et indsatspunkt i Kommissionens nye arbejdsprogram, siger han.
Men selv hvis det lykkes at få ændret eller gradbøjet udbudsreglerne, så vil det nok tage to-tre år, før lovgivningen vil blive indført i Danmark, forventer EU-parlamentarikeren.
