Splittede vælgere afgør kommunalvalget

Ny forskning tyder på, at det lokale demokrati lever og har det godt. Lokale forhold afgør, hvor langt de fleste sætter deres kryds, så der er masser at kæmpe for i den kommende valgkamp.

kommunalval 2013

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Mere end hver fjerde vælger stemmer ét til folketingsvalgene og noget andet til kommunalvalgene. Det skaber uforudsigelighed i de lokale valg og betyder mange steder, at valgkampen kan flytte afgørende stemmer. Ikke mindst fordi to-tredjedele af vælgerne primært lader sig påvirke af lokale forhold, når de sætter deres kryds.

Det er en af de centrale konklusioner i et endnu ikke offentliggjort studie af vælgernes stemmeafgivelse ved kommunalvalget i 2009. Bag undersøgelsen står professor i statskundskab Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet og hans professorkollega Jørgen Elklit fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

- Vi er ellers normalt gode til at finde de kritiske vinkler på, hvor udfordret lokaldemokratiet er. Men at så mange stemmer ud fra lokale hensyn, er en af de rigtig gode nyheder for det lokale demokrati, siger Ulrik Kjær.

De to professorer har undersøgt, i hvilket omfang vælgere ’splitter’ deres stemme ved kommunalvalg og stemmer på et andet parti, end de ville gøre ved et samtidigt folketingsvalg. Det gjorde 27 procent i 2009.

Nationaliserede byråd

Og selvom der var et fald i forhold til de 32 procent og 37 procent, der splittede deres stemme i henholdsvis 2005 og 2001, så er der ingen grund til bekymring. Der er fortsat tale om egentlige ’kommunale’ valg, som måske nok er påvirket af de landspolitiske vinde, men langtfra determineres af dem.

- Landspolitik betyder selvfølgelig noget. Men jeg synes, at de her tal peger på, at man skal føre så meget valgkamp lokalt, man overhovedet kan. Et stort flertal af vælgerne lytter, og mange er villige til at sætte krydset anderledes end ved et folketingsvalg, siger Ulrik Kjær.

 

At der er færre, der splittede deres stemme i 2009 end ved de foregående valg, er ingen overraskelse for forskerne. Det hænger først og fremmest sammen med, at strukturreformen har skabt større kommuner, hvor partisammensætningen i højere grad afspejler Christiansborg.

Færre vælgere vil således møde en kommunal stemmeseddel, hvor deres foretrukne folketingsparti ikke er repræsenteret. Det kan også være en del af forklaringen på, at en mindre andel af vælgerne splitter deres stemme i store kommuner end i små kommuner.

Strukturreform frikendt

Inden strukturreformen var der ifølge Ulrik Kjær god grund til at bekymre sig om, hvorvidt lokalpolitikken ville blive ’nationaliseret’ i de nye storkommuner. Ikke kun fordi de lokale særkender i enkelte kommuner kunne forsvinde, men også fordi partiernes landsorganisationer ville få en større interesse i at gå ind og påvirke, hvad der skal på dagsordenen lokalt.

- Strukturreformen har ikke ødelagt det her lille isolerede felt i forhold til, at mange stadig går op i lokale forhold, når de stemmer. Og frygten for, at de landsdækkende partier ville skubbe de lokale partiorganisationer af banen, har også vist sig ubegrundet, siger Ulrik Kjær.

Det sidste hænger efter hans vurdering sammen med, at den enkelte lokale partiforening nu også er blevet større og har fået mere pondus. Samtidig er kommunalvalget den største og vigtigste begivenhed for de fleste lokalforeninger.

- Det er jo den store højtid hvert fjerde år. Og hvis man fra den centrale politiske organisation begynder at blande sig for meget i det her, så vil man bare skabe en masse problemer, siger Ulrik Kjær.

På trods af de positive resultater om det lokale demokratis vitalitet, som undersøgelsen har påvist, er Ulrik Kjær ikke klar til helt at frikende strukturreformen for uheldige demokratiske bivirkninger. Man kan blot sige, at det i hvert fald ikke var på de her afgrænsede områder, det er gået galt.

Demokratiets grænser

Ved valget til efteråret forventes Enhedslisten også at få sit store kommunale gennembrud, ligesom Liberal Alliance spås et udmærket valg flere steder i landet. Så fremadrettet er det muligt, at stemmeafgivelsen vil svinge mindre fra de lokale til de nationale valg.

Ulrik Kjær er da også opmærksom på, at udviklingen kan bevæge sig i den retning. Som forsker er det svært at sige noget nagelfast om, hvornår forskellene mellem det lokale og nationale bliver så små, at det ikke længere giver mening at stemme lokalt.

For Ulrik Kjær går der dog en personlig fifty-fifty-grænse i forhold til, om det er lokale eller landsdækkende overvejelser, der ligger bag den lokale stemmeafgivelse.

- Hvis tallene begynder at nærme sig et niveau, hvor kun halvdelen af vælgerne stemmer med det lokale i baghovedet, bør der virkelig gøres noget. Og skulle man komme ned på et niveau, hvor kun en tredjedel stemmer lokalt, så giver det efter min vurdering ikke længere mening at genere folk med at skulle stemme, siger Ulrik Kjær.  :

 

Undersøgelsen 'Hvor ’kommunal’ var stemmeafgivningen egentlig?' udkommer senere på måneden som kapitel i bogen 'KV09 – Analyser af kommunalvalget 2009'. Jørgen Elklit & Ulrik Kjær (red.) –  Syddansk Universitetsforlag.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet