Spidskandidater kræver fuld åbenhed om partistøtte

Et flertal af spidskandidaterne i landets fem største kommuner ønsker fuld offentlighed om økonomisk støtte til partierne. Det betyder, at donorer ikke skal kunne gemme sig bag erhvervsklubber. De borgerlige er imod.

donationer

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Byrødderne lægger pres på folketingspolitikerne. Et markant flertal af spidskandidaterne i landets fem største kommuner siger nu, at de vil have lovgivning, der sikrer fuld åbenhed om enhver form for partistøtte, herunder støtte fra de såkaldte erhvervsklubber.

22 spidskandidater siger i Kommunens rundspørge, at de vil have fuld åbenhed, mens otte svarer nej.

Det er primært kandidaterne fra rød blok, Dansk Folkeparti og De Radikale, der vil have større åbenhed om partistøtte og kampagnebidrag.

Presset fra byrødderne skal bruges til at gennemtvinge ny lovgivning, mener Finn Sørensen, kommunalordfører hos Enhedslisten:

- Vi oplever, at højrefløjen ikke vil have det stemt igennem, fordi deres venner i erhvervslivet jo så skal frem i lyset. Regeringspartierne har også været for træge med at bakke op om det.

Morten Marinus, kommunalordfører hos Dansk Folkeparti, erklærer sig åben i forhold til at ændre de nuværende regler, hvor partierne skal oplyse om støtte på over 20.000 kroner. Den regel omgås blandt andet ved at private giver penge til erhvervsklubber, der så står som afsender ved donationer over 20.000 kroner.

- Vi vil gerne være med til at få ændret reglerne, så der er fuld åbenhed. Vi er dog åbne overfor at bevare en bagatelgrænse. Men vi er meget skeptiske overfor skjult støtte og de her erhvervsklubber, som vi har erfaret flere par

tier benytter sig af, siger Morten Marinus.

Socialdemokraternes partisekretær Lars Midtiby siger, at sosserne er klar til at revidere reglerne for partistøtte, men de vil have de borgerlige med på vognen:

- I USA er det sådan, at man har brugt partistøtteregler til at drille hinanden politisk, og sådan skal det ikke være i Danmark. Vi vil gerne lave om på de regler, der er i dag, men hvis vi skal gøre det, skal det være med et bredt forankret flertal.

Afventer udvalg

Liberal Alliance og De Radikale erklærer sig også åbne i forhold til at ændre reglerne om partistøtte, men de afventer det udvalg, der ifølge regeringsgrundlaget skal komme med anbefalinger til ny lovgivning. Udvalget er ikke blevet nedsat endnu, og Kommunen erfarer, at det skyldes uenighed om udvalgets arbejdsgrundlag.

- De Radikales holdning til partistøtten er åbenhed, åbenhed, åbenhed. Men vi venter på, at der bliver nedsat et ekspertudvalg, der kan komme med et konkret forslag til, hvordan det bedst kan lade sig gøre, siger Marlene Borst Hansen, kommunalordfører hos Det Radikale Venstre.

Liberal Alliance mener, at det er vigtigt, at der bevares en bagatelgrænse for støtte til partierne.

- Vi går ind for, at der skal oplyses et konkret tal for beløb over 20.000 kroner altså hvor meget over 20.000 kroner de enkelte bidragydere faktisk har givet. Vi ønsker at bevare bagatelgrænsen på 20.000 kroner uændret, siger Ole Birk Olesen, kommunalordfører i Liberal Alliance.

Den ømme tå

De såkaldte erhvervsklubber er et af stridspunkterne i debatten om partistøtte. Det er i vidt omfang beskrevet, hvordan Venstre og De Konservative i stigende grad får støtte fra en lang række lokale og landsdækkende erhvervsklubber. Partierne er blevet beskyldt for at sætte støtten i system, så stordonorer kan gemme sig bag erhvervsklubberne.

Senest har Socialdemokraternes kandidat i Aalborg, Thomas Kastrup-Larsen, også benyttet erhvervsklubben ‘Aalborg Erhvervsklub 2013’ til at samle penge til valgkampen. Borgmesterkandidaten har nu betalt penge fra tre donorer tilbage, da de havde givet mere end de 20.000 kroner, der i dag fungerer som bagatelgrænse.

De Konservatives partisekretær Martin Dahl oplyser over for Kommunen, at partiet er “tilfredse med reglerne som de er”.

Og Venstres partisekretær Claus Richter siger, at han ikke vil blande sig i, hvor meget kampagnestøtte de lokale kandidater får:

- Vi ser ikke nogen grund til at ændre på partistøttereglerne hverken lokalt eller på landsplan, siger han og tilføjer:

- I Venstre omgår vi ikke 20.000-kroners-reglen i de erhvervsklubber, som vi har ansvaret for.

Et lukket land

Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab ved Københavns Universitet, mener, at politikerne er fodslæbende, når det handler om økonomisk og parlamentarisk gennemsigtighed:

- I Danmark har vi ofte en skizofren holdning til åbenhed. På den ene side synes vi, at vi går ind for det. På den anden side ønsker man ikke at fortælle om økonomiske forhold. I partiledelserne er der en atmosfære af, at partistøtte er en forretningshemmelighed, siger han og uddyber:

- Tidligere gav de private donorer ikke særlig mange penge – nu bliver der givet rigtig mange penge. Men de danske politikere er ikke tilhængere af åbenhed, når det gælder dem selv. Det kan man også se på den offentlighedslov, som et flertal i Folketinget vedtog for nylig. Det er en mærkelig dansk tradition, at man ikke kan lide, at folk stikker næsen i den slags.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet