Sønderborg stormer solcellepulje med ansøgninger

Kommunen har med 77 ansøgninger søgt om knap en fjerdedel af den samlede effekt i den centrale solcellepulje på 20 MW. Ingen kommuner nærmer sig den sønderjyske indsats

solceller

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

I Sønderborg havde man forberedt sig grundigt, inden Energinet.dk under Energistyrelsen i sidste uge åbnede for en ansøger-spurt på 17 timer, hvor alle kommuner kunne søge en statslig solcellepulje på 20 MW. Puljen giver kommunerne dispensation fra selskabsgørelse, når de sætter solceller op på skoler, børnehaver, rådhuse osv.

Et udtræk fra Energinet.dk, som dk-teknik har fået lavet, viser, at Sønderborg har gjort den absolut største indsats for at få del i puljen med i alt 77 ansøgninger til en samlet effekt på 4,693 MW.

- Jeg er rigtig godt tilfreds og vi har ventet på muligheden for dispensation, siger Mie Rauff Nielsen, afdelingsleder for Bygninger & Energi i kommunen.

Med ProjectZero-visionen ønsker Sønderborg at blive CO2-neutral i 2029. Som led i kommunens indsats indgår energioptimering af de kommunale bygninger.

- Siden 2009 har byrådet prioriteret, at vi skal gå frem som det gode eksempel. Vi har allerede brugt 86 millioner på energioptimeringer, så vi er godt igennem bygningerne med renovering af varmepumper og tekniske installationer. Vi har længe gerne ville sætte solceller på de kommunale bygninger, men uden dispensation har investeringen ikke været attraktiv. Det er den så nu, så derfor søgte vi, hvad vi kunne, siger Mie Rauff Nielsen, der fortæller, at kommunen fik rådgivning fra fire forskellige solcellefirmaer, der hjalp med at have projektbeskrivelserne klappet og klar forud for søge-dagen.

Få ansøgninger fra hovedstaden
Energinet.dk offentliggør i løbet ugen, hvilke projekter der får del i puljen, hvilket afgøres ved en vilkårlig lodtrækning. I alt har 71 kommuner søgt om en samlet effekt på 38,653 MW, hvilket er knap dobbelt op puljens størrelse.

Lidt overraskende viser udtrækket, at Københavns Kommune kun har sendt fire ansøgninger svarende til blot 162 KW.

- Det er ikke fordi, vi ikke vil have solceller – de udgør – dog en lille – men alligevel en brik i vores klimaplan. Men vi har en enorm bygningsmasse, og det er jo hele tiden en afvejning af, hvor man får man mest CO2 for pengene, og da vi allerede har installeret 700 KW solcelleanlæg i kommunen, har vi kun søgt om de anlæg, vi allerede har kontrakter på og bevilling til, siger Signe Korsnes, der er udviklingskonsulent i Københavns Ejendomme.

Mangler politisk blåstempling
I Sønderborg fortæller Mie Rauff Nielsen, at kommunen indenfor det sidste år har gennemgået alle kommunalt ejede ejendomme for at vurdere mulige optimeringer og i den forbindelse har man også screenet bygningerne for, hvor egnede de er til solceller.

- Når vi ved hvilke projekter, der er udtrukket vil vi forberede en sag til Teknik- og Milljøudvalget, og vi håber jo, at det bliver rigtig mange millioner, der skal investeres, siger hun.

Sønderborg Byråd afsatte sidste år en ny energirenoveringspulje på 78 millioner kroner til energioptimering.

Næstefter Sønderborg kommer Aarhus, der i alt har søgt om 3,964 MW fordelt på 42 projekter.

Alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance indgik i sommeren 2013 energiforliget med solcelle-bekendtgørelsen som en del af aftalen. Det skete i erkendelse af de seneste par års kolossale interesse hos både private borgere og offentlige virksomheder for at opsætte solcelleanlæg, hvor kommunernes udbygning af solcelleanlæg er med til at give et tab i statens elafgift-indtægter. I stedet blev aftalen at sænke afregningensprisen for el fra solceller i 10 år og samtidig oprette den nuværende pulje som en slags 'kontrolleret frihjul' for kommunernes anlæg af solceller. Puljen er særlig, fordi den giver kommuner dispensation, så de kan sætte solceller på taget af kommunale bygninger uden at skulle oprette et selvstændigt selskab, sådan som elforsyningslovens ellers foreskriver.

 

 

 

Energi & forsyning

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet