Solidarisk finansiering af anbringelser på vej

Socialminister Karen Hækkerup (S) vil øge den centrale refusion for dyre enkeltanbringelser såvel som anbringelser af store søskendeflokke.

socialøkonomi

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Fremover skal kommunerne i højere grad løfte omkostningstunge anbringelser i flok. Det mener socialminister Karen Hækkerup, som vil ændre finansieringen for særligt dyre enkeltsager og situationer, hvor en kommune står med en større søskendeflok, der skal anbringes.

”Jeg lægger op til, at vi skal have ændret på finansieringen for at sikre, at der ikke er nogen børn, som ikke får den rigtige hjælp, fordi kommunen skal spare,” siger Karen Hækkerup i et interview med Kommunen.

Helt konkret vil minister rulle den såkaldte centrale refusionsordning et par år tilbage, så en kommune fremover vil kunne få en større del af sine omkostninger for de dyre anbringelser betalt af den fælles pulje.

Den centrale refusionsordning er løbende blevet nedtrappet, fra den blev indført med strukturreformen og frem til 2010. Ministeren ville tilbage på det niveau for refusion, som var gældende i 2009, erfarer Kommunen.

Herudover skal ordningen udvides, så den ikke kun gælder for enkeltanbringelser, men også hvis større søskendeflokke skal anbringes. Præcist hvor mange børn en større søskendeflok består af, er ikke helt klart. Men ministeren lægger ikke skjul på, at den såkaldte Brønderslevsag i hendes øjne har vist, at det er en nødvendig ændring.

”Det er altafgørende for mig, at der ikke er en kommune, hvor man sidder og tænker, at man ikke kan overskue at fjerne fem børn. Det må vi ikke ud i,” siger ministeren.

Kun en start

Hos Socialpædagogerne modtager man ministerens ambition med åbne arme. Men det kan kun være en begyndelse på den større reform af finansieringen på anbringelsesområdet, organisationen har efterlyst i årevis.

”Vi er glade for initiativet, men det kan ikke stå alene. Vi har hæftet os ved, at regeringen i sit grundlag har lagt op til, at hele finansieringens struktur skal gennemgås. Der er et klart behov for at finde en model, hvor det ikke er den enkelte kommune, som står med alle udgifterne, som det er i dag. Og her er refusionen kun en enkelt del,” siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Selvom det kun er den sidste del af nedtrapningen af den centrale refusionsordnings, som ministeren nu vil rulle tilbage, så kan det betyde en stor forskel i mange kommuner. I Billund modtog man eksempelvis refusion for 85 borgere i 2009, mens det tal med det sænkede niveau i 2010 faldt til 44.

Flere statspenge

Da den centrale refusionsordning finansieres ved et træk fra bloktilskuddet, så vil dyre anbringelser i en kommune i højere grad blive finansieret af de øvrige kommuner. I KL har man da også kun en ganske fåmælt holdning til sagen på nuværende tidspunkt.

”Så længe vi ikke har set det konkrete forslag, så kan jeg kun sige, at vi selvfølgelig er parat til at snakke om finansieringen på området,” siger formanden for KL’s socialudvalg, Jane Findahl (SF).

Udover den nye finansieringsmodel antyder socialministeren også, at flere statslige penge kan komme i spil på socialområdet under de kommende økonomiforhandlinger. Det sker som svar på, hvordan hun vil afhjælpe kommunernes udfordringer med at få økonomi og kvalitet på området til at gå op i en højere enhed.

”Vi har jo afsat nogle penge af, så der er et rådighedsbeløb til de kommende forhandlinger. Og det har vi gjort ud fra en vurdering af, at vi ikke mener, at der er penge nok i kommunerne,” siger Karen Hækkerup.

 

Børn & unge

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet