Snyd og bedrageri forklarer kun en begrænset del af kommuners fejludbetalinger af sociale ydelser. En ny rapport udarbejdet af Deloitte slår fast, at kommuner potentielt kan stoppe fejludbetalinger af en række sociale ydelser for op mod 2,9 milliarder kroner om året og rejse tilbagebetalingskrav for mellem 450 og 700 millioner. Analysen har fået både socialminister og finansminister til at kalde til kamp mod bedrageri, men tallene siger ikke nødvendigvis så meget om omfanget.

”Selvfølgelig er der nogen, som snyder. Men tallene for standsning af ydelser og tilbagebetaling er ikke et udtryk for, hvor mange der snyder,” siger lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina von Hielmcrone.

Hun har set nærmere på rapporten og peger på, at det ikke er muligt for Deloitte at afgøre, om det er udtryk for snyd eller manglende viden, når folk ikke oplyser kommunen om relevante ændringer af deres forhold. Kommunernes tilbagebetalingskrav kan dog være en indikator på omfanget af socialt snyd, da et sådant krav først kan rejses ud fra en antagelse om, at en borger bevidst undlader at oplyse om relevante ændringer. Når Deloitte vurderer, at der kan hentes op mod 700 millioner kroner her, er det ikke kun meget mindre end de syv til 12 milliarder, KMD tidligere regnede sig frem til i en analyse. Det er også marginalt set i lyset af, at der udbetales over 300 milliarder kroner i sociale ydelser årligt, påpeger seniorforsker ved SFI Mikkel Bo Madsen:

”Vi er nede i promiller af de samlede udbetalinger. Det synes jeg, er vigtigt at holde fast i, så man ikke bliver rystet og svinger sig op til at generalisere om modtagere af sociale ydelser som nogle snydere.”