Socialpsykiatrien gisper efter vejret

Mangel på botilbud og flere patienter sætter pres på socialpsykiatrien. Regionerne forkorter indlæggelsestiden og sparer på sengepladserne, og det betyder, at kommunerne sidder med et langt større ansvar for flere patienter end nogensinde før. 

social

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Mange steder i landet venter psykiatriske patienter på at få et tilbud om en bolig fra kommunen. Københavns Kommune har over de sidste år bygget 200 boliger, men det er ikke nok i forhold til at komme ventelisterne til livs:
”Selv om vi bestemt ikke har siddet på vores hænder, er det utroligt svært at følge med det patient-boom, vi oplever. Der kommer flere og flere patienter til social­psykiatrien, så det er svært at følge med,” siger socialborgmester i København Mikkel Warming (EL), som efterlyser
flere hænder til at løfte opgaven. De 200 ekstra boliger har kun nedbragt ventelisterne med otte pladser, så der nu står 116 patienter i kø til et permanent botilbud i København. Ventetiden er op til to et halvt år.

Nye varer på båndet

I Høje-Taastrup efterlyser socialpsykiatrileder Mogens Seider akutboliger til borgere med psykiske sygdomme.
”Generelt er der alt for mange sindslindende uden en værdig bolig. Men kommunerne har ikke økonomisk råderum til at oprette de nødvendige boliger eller værelser,” siger Mogens Seider. Han mener, at en stor del af presset på kommunerne skyldes de korte indlæggelsesperioder på hospitalerne.
Patienterne er indlagt på sengeafsnittene i behandlingspsykiatrien i kortere tid end nogensinde før. På ti år er antallet af indlæggelser og ambulante forløb, der varer under et døgn, steget fra knapt 90.000 i 1999 til over 150.000 i 2008. Til sammenligning er antallet af patienter, der er indlagt i et døgn eller mere kun steget med omkring 2.500.
”Her er direkte sket en opgaveglidning. Det er udtryk for en organisatorisk magtudfoldelse, at regionerne indlægger patienterne i kortere og kortere tid. Det svarer til, at fabriksledelsen bare beslutter at skrue op for tempoet og lader nogle nye varer trille ned ad båndet uden først at orientere medarbejderne,” siger Mogens Seider.

Tegnebog før faglighed

Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND, mener, at området lider under, at det er underlagt en sparevirkelighed.
”Det er vanskeligere at blive indlagt på et psykiatrisk hospital nu, end det før har været, og når man kommer ind, kommer man også langt hurtigere ud igen,” siger Knud Kristensen. Han mener også, at kommunernes pressede økonomi betyder, at de ikke altid følger anvisningerne fra hospitalerne:
”Kommunerne tildeler ofte psykiatriske tilbud med tegnebogen frem for med fagligheden,” siger han.
Efter strukturreformen trådte i kraft i 2007, overgik hele ansvaret for socialpsykiatrien til kommunerne.
Men kommunerne har ikke fulgt med behovet, mener kontorchef i Danske Regioner Tommy Kjelsgaard.
”Socialpsykiatrien er ikke fuldt udbygget endnu. Udviklingen og udbygningen af området gik sådan set i stå, da kommunalreformen kom, og siden er der ikke sket meget,” siger han.

Smøg ærmerne op

Der er bred enighed om, at de mange udfordringer på området kræver, at der bliver taget nye metoder i brug.
Mogens Seider mener, at kommuner og regioner skal blive bedre til at kommunikere.
”Nu skal ærmerne smøges op, og det skal til at fungere. Begge parter skal lytte og lære af hinanden og løfte opgaven i fællesskab,” siger Mogens Seider og understreger, at sundhedsaftaler er et godt fundament, men at der skal følges mere op på dem.
Formand for Dansk Selskab for Distriktspsykiatri Kristen Kistrup er enig i, at et styrket samarbejde mellem behandlings- og socialpsykiatrien er vejen frem.
”Et møde mellem de to instanser er guld værd. Det sætter fokus på konkrete sager og løsninger, og man får sat ansigt på hinanden,” siger Kristen Kistrup.
Til efteråret kommer der øget fokus på samarbejdet mellem regioner og kommuner, når sundhedsaftalerne skal forhandles på plads.

 

I Danmark er det psykiatriske system delt op i tre arbejdsområder

  • Sygehuspsykiatri: Sygehusenes opgave i forhold til sindslidende er at tilbyde undersøgelse, diagnosticering og behandling ved indlæggelse.
  • Distriktspsykiatri: En distriktspsykiatrisk enhed giver ambulant, tværfaglig psykiatrisk behandling. Etableret ­lokalt, men tilknyttet sygehuspsykiatrien.
  • Socialpsykiatri: Socialpsykiatri er kommunernes ansvar og omfatter alle former for sociale tilbud til sindslidende. Det kan eksempelvis være botilbud, væresteder og ­kontaktpersonordninger.

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet