Socialministeren og de store ambitioner

Regeringen lover en ny, ambitiøs socialreform, og socialminister Karen Hækkerup (S) satser på samarbejde med kommunerne. Det handler om måden, vi tænker socialpolitik på, ikke hvem der udfører opgaverne.

socialreform

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

 

Set i et historisk perspektiv er det store ord, som den nuværende socialdemokratisk ledede regering har taget i munden, når den i sit grundlag taler om at gennemføre en socialreform. 

K.K. Steinckes socialreform fra 1933 erstattede ikke blot 54 gamle love med fire nye, men blev også et endeligt opgør med det almissepræg, som de sociale ydelser indtil da havde haft. Den tidligere socialdemokratiske socialminister  stod personligt for både formuleringen og den politiske gennemførelse af en af det sidste århundrets mest omfattende reformer af den sociale lovgivning. 

Og en buste af Steincke er da også noget af det første, der falder i øjnene, når man træder ind igennem Social- og Integra­tions­ministeriets hovedindgang.

Store ambitioner

Den nye socialminister Karen Hækkerup er helt på det ­rene med de historiske referencer, da hun tager imod på ministerkontoret på fjerde sal. Og selv om den kommende reform måske ikke medfører en lige så fundamental omkalfatring af det socialpolitiske grundlag som Steinckes, vil Karen Hækkerup heller ikke nøjes med små justeringer af gæld­ende ret, siger hun. 

”Vi har store ambitioner med socialreformen. For mig er det rigtig vigtigt, at vi får rykket på hele tankesættet for, hvordan vi tænker den indsats, kommunerne skal yde, og hvordan man som borger tænker, hvad man har brug for. Vi skal have fokus flyttet væk fra, at det bare er nogle rettigheder, vi har, til at det er en hjælp, som rent faktisk kan flytte én.”

Ingen opgavereform

Hvad reformen vil indeholde af konkret politik, det er ifølge socialministeren endnu for tidligt at sige så meget om. Først skal der laves en samlet analyse af det specialiserede socialområde, som klarlægger eventuelle problemer og potentielle løsninger. 

Men hovedbudskabet er ikke overraskende, at vi skal få mere ud af de penge, der bruges på området. Og som for Hækkerups borgerlige forgængere fører det i høj grad frem til en dagsorden om at skabe mere systematisk viden og evidens for, hvilke indsatser der virker over for socialt udsatte borgere.

”Ledetråden for mig i arbejdet med socialreformen er, at socialpolitik skal handle om at flytte folk. Og noget af det, der slog mig, da jeg kom til som minister, er, hvor lidt vi egentlig ved om, hvad der virker. Mit indtryk er, at vi bruger rigtig mange penge på området, men har for lidt føling med, om de har nogen effekt,” siger Hækkerup.

Aftale står ved magt

En af de ting, som regeringsgrundlaget eksplicit lægger op til at få undersøgt særligt nøje, er kommunernes tilsyn med opholdsteder, plejefamilier og anbragte børn. En række mediesager i sommeren og efteråret skabte stor debat om, hvorvidt kommunerne kunne løfte opgaven.

Men Karen Hækkerup har nu lagt sig fast på, at løsningen skal findes i samarbejde med kommunerne, og at der ikke skal rykkes rundt på, hvem der har ansvaret for at løfte opgaven. Og det er faktisk hendes udgangspunkt, når det gælder hele det specialiserede socialområde.

”Regeringen er jo også ved at lave en evaluering af hele kommunalreformen. Og det med, hvor opgaverne skal ligge, er ikke så vigtigt for mig. Det vigtige er, at de ­bliver løst. Så med social­reformen er mit udgangspunkt, at der ikke bliver lagt op til store politiske diskussioner om at flytte rundt på opgaverne,” siger ministeren.

Inden hun blev socialminister, har hun også kunnet følge med i de mange mediesager om kommuner, som har taget mere hensyn til økonomien end til barnets tarv i deres indsats. 

Debatten om vægtningen af hensynet til kommunernes økonomi i de sociale sager dukkede op igen i sommer i forbindelse med økonomi­aftalen for 2012. Her aftalte den tidligere regering og KL, at kommunernes økonomiske hensyn skulle gøres tydeligere i den sociale lovgivning. Selv om det blev præsenteret som en præcisering af gældende ret, mødte det stærke protester fra faglige organisationer og socialretseksperter. 

Nye tanker

Socialdemokraternes daværende kommunalordfører, Rasmus Prehn, afviste således, at en regering ledet af hans parti ville gennemføre lovændringerne forbundet med økonomiaftalen. Men nu lyder der nye toner fra den socialdemokratiske socialminister:

”Vi har haft nogle snakke om det. For spørgsmålet er, om det giver nogen mening at skrive  noget ind i loven, som gælder i forvejen. Men vi har valgt at fastholde, at det skal skrives ind, fordi det er en del af den kommuneaftale, som vi har adopteret,” siger Karen Hækkerup.

 

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet