Billede
Demonstrant holder tale om globale finansmarkeder i anledning af G20-mødet i London i 2009. Ifølge Anthony Giddens burde teknologiske forandringer og deres indflydelse på økonomien have langt større betydning for den socialdemokratiske politik, end tilfældet er i dag. Foto: Lefteris Pitarakis / Polfoto

Socialdemokrat på historiens kant

Anthony Giddens var hovedarkitekten bag New Labours politiske projekt. I dag står Europa overfor udfordringer, som ingen anden civilisation har oplevet. Derfor er der behov for en avantgarde af socialdemokratiske tænkere, der tør lægge fortiden bag sig, mener den i dag 77-årige lord, professor i sociologi og forfatter til mere end 30 bøger.

interview

Af Benjamin Holst | [email protected]

”Skal vi gå direkte til spørgsmålene?"

Anthony Giddens er kontant på den høflige måde og beklager larmen fra frokostgæster, der gør det næsten umuligt at føre eller optage en samtale på brasseriet The Cote ved Sloane Square i London.

- Min idé om en tredje vej var aldrig det, politikerne valgte at bruge. Det er muligvis uundgåeligt, hvis dit udgangspunkt er intellektuelt. Men for mig var Den Tredje Vej aldrig en form for neoliberalisme eller en blødere version af fri markedsøkonomi, sådan som mange mennesker valgte at tolke det.

Den aldrende professor taler mekanisk. Han har været der før: Som forfatter af Den Tredje Vej, der op gennem halvfemserne gav Tony Blair og Gordon Brown det intellektuelle alibi for en transformation af det udslidte arbejderparti og skabelsen af et mere dynamisk, ‘moderne’ Labour, har han ikke bare været tæt på partiets historie - han har formet den. Han har været en del af Labours genrejsning ved jordskredssejren i 1997, en del af de første glade år, da de to gamle rivaler Blair og Brown stadig regerede i nogenlunde harmoni, og en del af nedturen, da sprækkerne begyndte at vise sig i Teflon-Tonys moderniseringsprojekt.

”En del af det samme scenarie, som socialdemokrater skal forholde sig til, er, at pengene i løbet af de sidste 20 år er blevet elektroniske. Den udvikling er tæt forbundet med væksten i ulighed: I dag kan man flytte kæmpe formuer fra London til Cayman Islands blot ved at trykke på en knap.”

- For mig handlede Den Tredje Vej om at komme bag om de to skoler, der havde domineret politisk tænkning i et halvt århundrede: Den traditionelle statssocialisme på den ene side og på den anden markedsfundamentalismen. Nogle valgte at tolke Den Tredje Vej  som en form af det sidste, men det var på ingen måde udgangspunktet. Begrebet blev fordrejet og misforstået, så af samme årsag valgte jeg at droppe det efter et par år, fordi jeg ikke kunne få folk til at forstå, hvad jeg mente med det.

Ulighed i arv

I velhaverkvarteret omkring Sloane Square, der huser olie-rige arabere, russiske oligarker og Queen Elizabeth II, begynder ejendomspriserne ved 10 millioner kroner, og den gennemsnitlige levealder for mænd er 84 år. I Glasgow mod nord er den 73 - eller omtrent det samme som i Albanien. Giddens' egen dialekt afslører, at han er vokset op i en anden og mindre velstillet del af London. De enorme kontraster og den sociale ulighed var en kerneudfordring for det genfødte arbejderparti og en af de opgaver, Blair-regeringen aldrig formåede at komme til livs, men som tværtimod kom til at fremstå som en bekræftelse af kritikernes anklager om politisk forræderi gennem flere regeringsperioder. Alligevel er der ifølge ophavsmanden selv grundlæggende tanker i Den Tredje Vej og det tankegods, der dengang strømmede over Atlanten fra New Democrats i USA, der stadig er relevante i dag.

- Hele formålet var at tilpasse velfærdssystemerne til de mange store forandringer i samfundet generelt, og af det arbejde udsprang en ret kompleks vifte af politiske forslag som for eksempelvis den aktive arbejdsmarkedspolitik.

- Enkelte af temaerne i Den Tredje Vej er stadig relevante - i nogle lande mere end i andre: Krisen i Grækenland og i Europa generelt viser, at der stadig er behov for reformer af blandt andet arbejdsmarkedet. Fører man en for stram arbejdsmarkedspolitik for at beskytte den ældre generation, så lukker man de yngre generationer ude. Det er der en række aktuelle eksempler på. Så noget, der oprindelig var tænkt som en slags beskyttelse, har nu vist sig at være det modsatte. Princippet bag flexicurity - at forsøge at finde en ny model for et fleksibelt arbejdsmarked, der ikke bare er ren neoliberalisme - er altså stadig meget relevant.

Hjemløs kapital

Efter en årrække som leder for London School of Economics står Lord Anthony Giddens - der i øvrigt helst vil kaldes ‘Tony’ - i dag i spidsen for et udvalg i det britiske overhus med fokus på den digitale revolution. En revolution, der ifølge den verdenskendte sociolog burde have langt større indflydelse på den socialdemokratiske politik.

- Da jeg skrev Den Tredje Vej, var jeg formentlig en af de første til at bruge begrebet globalisering. Internettet eksisterede knap nok dengang. Det er svært at forestille sig - i dag er det jo overalt!

- Den nye teknologi er på sin vis en integreret del af de udfordringer, socialdemokraterne står overfor: Når man ser på væksten i den kritiske populisme, så giver det indtryk af at være en udelukkende reaktionær kraft - men når du har en smartphone i lommen, så føler du dig myndiggjort. Du bruger den muligvis til at forstærke dine fordomme, men du er faktisk myndiggjort. Du har en hel verden af information i lommen! En del af det samme scenarie, som socialdemokrater skal forholde sig til, er, at pengene i løbet af de sidste 20 år er blevet elektroniske. Den udvikling er tæt forbundet med væksten i ulighed: I dag kan man flytte kæmpe formuer fra London til Cayman Islands blot ved at trykke på en knap. En stor del af de skatteindtægter, der skulle investeres i velfærd, er nu blevet hjemløs kapital i det globale system, hvor store virksomheder ikke betaler skat og de ekstremt rige er i stand til at bruge ny teknologi til at gemme deres formuer af vejen.

På kanten af historien

En del af forskningen i den digitale revolution er mundet ud i et foredrag med titlen ‘Off the Edge of History’. Her peger Giddens på, at vi som den første civilisation nogensinde ikke er i stand til at forudsige, hvad konsekvenserne af tidens store og menneskeskabte udfordringer vil være, før det er for sent: Klimaforandringer, spredning af atomvåben og den accelererende befolkningsvækst har på sin vis presset os udover historiens kant.

- Nu sidder vi for eksempel her og drikker kaffe. Og i går fløj et russisk bombefly ind over britisk luftrum. Storbritannien og Rusland er begge atommagter! udbryder Giddens i en talestrøm, der tydeligvis ikke bliver afbrudt særlig ofte.

I en ny og uforudsigelig verden, hvor beslutninger i stigende grad træffes af magtblokke udenom FN og af multinationale virksomheder uden nogen forudgående demokratisk proces, er det derfor afgørende, at Europas socialdemokrater øger fokus på de transnationale dagsordener.

- Det socialdemokratiske fokus bør løfte sig udover det nationale. Det var netop en af begrænsningerne ved Tredje Vej-tænkningen, fordi dens udgangspunkt var, at en række af disse problemer kunne løses indenrigspolitisk.

- Europa er en modvægt og kan gøre meget godt ved for eksempel at presse på for lukning af skattely og tiltag mod global opvarmning, siger Giddens, der ikke er blevet mindre proeuropæisk med alderen.

I sin seneste bog - Turbulent and Mighty Continent: What Future for Europe? - tegner han en vision om et føderalistisk Europa, der ligger milevidt fra den britiske EU-skepsis, som blandt andet har skabt grobund for det populistiske UK Independence Party (Ukip). Ikke overraskende er det netop truslen fra lavtlønnet, udenlandsk arbejdskraft, der henter vælgere hjem til det nye parti.

En socialdemokratisk avantgarde

Med Den Tredje Vej forsøgte Giddens at opstille en teoretisk model for, hvordan man kunne fremtidssikre det social-demokratiske værdi-grundlag i en verden, der havde forandret sig radikalt fra den tid, værdierne var blevet formuleret i. I dag er det supercomputere, avanceret robotteknologi og digitalisering, der truer. I USA og Storbritannien viser studier, at op mod 50 procent af de funktionæransatte i en relativt nær fremtid vil blive gjort overflødige af computerchips og intelligente robotter:

- Vi har allerede oplevet, at automatiseringen af en række fag har forandret den socialdemokratiske politiks natur fundamentalt. Nu er det samme ved at ske for beskæftigelse på et endda ret højt vidensmæssigt og teknisk niveau - indenfor jura, økonomi og forskning. Disse er forandringer, der sker lige nu - ikke i en fjern fremtid. Konsekvenserne for økonomien vil være enorme. Tag nu eksempelvis den sociale mobilitet, som alle socialdemokrater er tilhængere af. Den sociale mobilitet var stadig mulig, da Den Tredje Vej blev udgivet, fordi de faglærte job, der dengang forsvandt, blev erstattet af funktionærstillinger. Lige nu er der ved at opstå et stort hul i midten, hvor de faglærte tidligere kunne være rykket ind. Samtidig øges uligheden.

I Storbritannien synes Labour i dag at være slået tilbage til start med et sviende valgnederlag bag sig og en splittet ledelse, der næppe ligger inde med de store visioner for fremtiden. Anthony Giddens er i hvert fald skeptisk:

- Lige nu er vi kørt fast. Vi er desillusionerede over vores politikere: Det gamle system er for langsomt og knirkende for en person, der føler, at han har hele verden i sin smartphone. Den kritiske venstrefløj er derfor nødt til at gentænke demokratiet, så vi kan komme videre.

- Alt dette bør være en del af centrum-venstres tænkning - det er det ikke i dag, fordi man hænger for meget fast i fortiden. Jeg tror, centrum-venstre har behov for en avantgarde i forhold til disse forandringer.

Arbejdsmarked

Demokrati

EU

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet