Social eksport straffes kun uhyre sjældent

Det lykkes stort set aldrig at få medhold i klager i sager om anbringelser, hvor en tidligere bopæls-kommune ikke har grebet ind i tide. Loven er for svag, mener ekspert.

forvaltning

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Hvor ligger ansvaret? Det spørgsmål trænger sig på, i takt med at medierne har oprullet den tragiske fortælling om en storfamilies totale sociale deroute, der for nyligt endte i den lille by Serritslev i Brønderslev Kommune. 

I første omgang falder det økonomiske ansvar hos Brønderslev. Med en så omfattende sag kan det meget vel betyde en regning på et betydeligt millionbeløb om året. Den udgift ville Brønderslevs borgmester, Lene Hansen (S), meget gerne dele med familiens tidligere bopæls-kommune, Lolland, som hun kritiserede for at have forholdt sig passiv i sagen.  

Loven giver ikke mulighed for at dele regningen. Men hvis Brønderslev mener, at Lolland har ignoreret faresignaler, der er så alvorlige, at en anbringelse burde have været sat i værk, så er der mulighed for at bringe sagen for det sociale nævn med krav om, at Lolland skal betale regningen for sin undladelsessynd. 

”Det er noget vi vil overveje. Nu er sagen i første omgang ved at blive undersøgt i Ankestyrelsen, som vi regner med også vil se på den del af sagen. Så vi tager først stilling, når den undersøgelse er færdig,” siger borgmester Lene Hansen.

Men at få opbakning i det sociale nævn til et krav om refusion på baggrund af en anden kommunes passivitet er mere end svært. En rundspørge til landets fem sociale nævn viser, at stort set ingen afgørelser de sidste tre år har bekræftet, at en kommune rent faktisk har forholdt sig passiv.

”Vi har haft måske omkring en lille håndfuld sager om året, og der har ikke været nogen positive afgørelser de seneste år,” siger kontorchef Frede Fisker fra Det Sociale Nævn i Nordjylland.

Samme melding kommer fra Midtjylland og Sjælland. Da der ikke føres statistik på afgørelser af denne type, er opgørelsen baseret på kontorchefers og specialkonsulenters hukommelse. På landsplan anslås det, at der er et sted mellem 15-25 sager om året. Og det er kun i hovedstaden, hvor en kontorchef kan huske, at der i hvert fald har været én sag, der er faldet positiv ud, og i Syddanmark, hvor der også har været nogle ganske få eksempler de seneste år.

Svag lovgivning

Juridisk lektor ved socialrådgiveruddannelsen i Århus Bente Adolphsen, har været med til at rejse denne type sager for flere forskellige kommuner. Hun mener, at det er så svært at få en sag igennem, at lovgivningen ikke virker efter hensigten.

”Kravene til dokumentation er så høje, at det er stort set umuligt at komme igennem med de sager her. Høje krav kan være fornuftigt i mange sammenhænge, men netop her er tærsklen simpelthen så høj, at det kan gå imod lovens intentioner,” siger Bente Adolphsen.

Socialminister Benedikte 

Kiær (K) har imidlertid ikke tænkt sig at ændre loven. Hun opfordrer istedet til kommunal selvransagelse.

”For mig handler det først og fremmest om at udvise ansvarlighed. Hvis der er kommuner, der forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest, og tørre sociale problemer af på andre, synes jeg, det må give anledning til kommunal selvransagelse,” siger Benedikte Kiær. :

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet