Små byråd truer Enhedslistens drømme

Enhedslisten vil bruge sit momentum fra det seneste folketingsvalg til at opnå lokal indflydelse i landets byråd. Men i takt med at stadig flere kommuner reducerer antallet af byrådsmedlemmer, forsvinder realismen i projektet som dug for solen.

For jo færre byrådsmedlemmer, jo højere bliver den enkelte kommunes de facto spærregrænse. Og for et parti som Enhedslisten er der en stor forskel på, om den reelle spærregrænse ligger omkring de tre procent med 31 byrådspolitikere eller nærmere de fire eller fem procent, som 25 og 19 byrådsmedlemmer giver. 

En rundspørge, som Jyllands-Posten gennemførte sidst i januar, viste, at op imod hver tredje kommune enten har reduceret eller har aktuelle planer om at reducere antallet af byrådspolitikere.

Derfor mener Enhedslistens kommunalordfører Lars Dohn, at det er på tide, at Folketingets politikere begynder at forholde sig til, om de mener, at partier som Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance også hører hjemme i det kommunale landskab.

Det er valg- og demokratiforsker professor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet enig i. Hvis udviklingen i retning af færre byrådspolitikere fortsætter, mener han, at det er noget, som politikerne på Christiansborg bør gribe ind over for.

“Det ville jo være dejligt, hvis man kunne undgå, at det kommer dertil. Men jeg synes, at det vi ser nu, er en invitation til Folketingets politikere om at blande sig,” siger Jørgen Elklit, der ser det som en væsentlig svækkelse af den demokratiske sikring af mindretallenes stemmer, når man sænker antallet af byrådsmedlemmer og derved hæver den enkelte kommunes ’udelukkelsestærskel’. Han har dog ikke store forventninger til, at politikerne på Christiansborg kan mobiliseres til at bremse udviklingen. 

”Problemet på Christiansborg er jo, at de to store partier i kommunerne jo også er de store partier her. Og hvis de mærker signalerne ude fra kommunerne om, at man gerne vil af med nogle af de små, så gør de sikkert ikke noget ved det,” siger Jørgen Elklit.

Heller ikke kommunalforsker og professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet mener, at de små partier skal forvente hjælp fra Christiansborg.

”For det første vil man med rette kunne sige, at man sådan set allerede har blandet sig ved at sætte nogle grænser med et minimum på 19 og et maksimum på 31 politikere.  Derudover er der hele tiden den her kritik mod Christiansborg for at knægte selvstyret og være onde ved de lokale politikere. Så det eneste folketingspolitikere vil opnå, er at blive upopulære lokalt,” siger Ulrik Kjær.

Han mener dog, at der er et argument som kan trække i den anden retning for folketingets politikere. De døjer nemlig med at finde løsninger på, hvordan man kan sikre lokale kandidater, der gider trække det tunge læs med den store arbejdsbyrde, som dagens byrådspolitikere står med.

”Så jeg kan godt kunne forstå de folketingspolitikere, der tænker sit, fordi de om et år eller to skal til at høre historier om, hvordan arbejdsbyrden nu er blevet endnu større,” siger Ulrik Kjær.

LA: Vi klarer os

Enhedslisten ser gerne lovgivningen ændret, så man undgår, at en kommunes spærregrænse kommer så højt op, som de nuværende regler giver mulighed for.

Særligt set i lyset af strukturreformen som har betydet godt en halvering af antallet af byrådspolitikere landet over.

”Jeg synes, det vil være oplagt som minimum at tage det her ind som et element i den evaluering af strukturreformen, som regeringen har bebudet. Ikke fordi det rammer os, men ud fra et principielt spørgsmål om, at man ikke skal forringe muligheden for at nydannede grupper, repræsentanter for bydele, borgerlister og protestbevægelser, kan blive valgt ind,” siger Lars Dohn.

Selv om Liberal Alliance står i en lignende situation som Enhedslisten, når det gælder lokal repræsentation, så er partiets kommunalordfører Leif Mikkelsen ikke enig i, at Folketingets politikere skal blande sig.

”Vi spiller med de regler, der er. Og de kan ikke tage hensyn til hvert enkelt parti. Det er afgørende, at man i de forskellige byråd selv finder ud af, hvor mange man synes, det er hensigtsmæssigt at være.”