Hvis kommunerne skal ud at konkurrere om affaldsforbrænding, vil det betyde døden for mange mindre, lokale anlæg. I et høringssvar til regeringens forslag om en ny struktur på forbrændingsområder, slår KL fast, at flere kommunale og selvejende anlæg ”må forudses ikke at kunne fortsætte”.

”Her tænkes ikke på anlæg, der ligger i de store byer, men anlæg beliggende i de mindre byer. Det skyldes, at de beskrevne scenarier systematisk vil føre vanskeligheder med sig for mindre, lokale anlæg,” skriver KL.

Svendborg, der ejer Svendborg Kraftvarme A/S, forudser selv en markant risiko for at lukke, hvis de skal ud at konkurrere om såvel husholdnings- og erhvervsaffald. Direktør for teknik og miljø Kjeld Bussborg Johansen mener langtfra, at de er alene.

”Basisomkostningerne er ikke lige proportionelle med størrelsen på anlæggene. Det vil sige, at typiske anlæg, som forbrænder under 100.000 tons affald om året, har en mindre chance for at klare sig på et konkurrenceudsat marked end de store, som brænder både 200, 300 og 400 tusind tons,” siger han.

Varme til borgerne

Konsekvenserne kan blive vidtrækkende, hvis regeringens licitationsscenarie føres ud i livet, mener direktør Hans Erik Jensen for affalds- og energiselskabet Refa, der er ejet af Lolland og Guldborgsund.

”Jeg ser så mange problemer med licitationsscenariet, at jeg nærmest frygter for 

kaos, hvis man kommer ud i et sådant scenarie,” siger han.

For eksempel har Refa en forpligtelse til at levere varme til cirka 11.000 borgere, og også Svendborg Kraftvarme A/S bruger varmen fra affaldsforbrændingen til kollektiv varmeforsyning. Men hvordan vil man løse det ved eventuelle lukninger eller frasalg, spørger Kjeld Bussborg Johansen og Hans Erik Jensen.

Derimod kan Hans Erik Jensen godt se perspektivet i mix-scenariet, hvor der kun konkurreres på erhvervsaffaldet.