Slagsmål om skat udstiller vaklende selvstyre
14 kommuner har fået grønt lys til at hæve skatten næste år. Men beløbet er marginalt og illustrerer mest af alt, hvor rigide rammerne er om kommunernes økonomi, lyder kritikken.
centralisering
Kommunernes ret til og mulighed for at afstemme det lokale serviceniveau med lokale præferencer hører fortiden til. Det årlige puslespil med at få nogle kommuners ønske om at hæve skatten til at gå op med andre kommuners ønske om at sænke skatten tilsvarende er en sidste reminiscens af kommunernes mulighed for selvstændigt at styre deres indtægter.
Efter mere end ti år med skatteloft er den frihed de facto afskaffet. Og puljen med tilladelse til en samlet skattestigning på 250 millioner kroner for næste år, som 14 kommuner i sidste uge fik andel i, illustrerer med al tydelighed den realitet.
”De forsøg, som vi de seneste år har set med den her slags skattepuljer, er jo peanuts i forhold til den samlede skatteudskrivelse. Så det er primært en form for ventil i systemet, der lige kan tage det værste overtryk af kedlen rundt omkring,” siger Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Han ser ingen tegn på, at man vil vende tilbage til et system med en friere skatteudskrivning, som man kender det fra før i tiden. Tværtimod er kommunernes realiteter i dag nærmest de samme som regionernes, hvor staten fastlægger indtægtssiden, og der så lokalt kun er tilbage at prioritere mellem udgifter.
Solidaritet efterlyses
Det lokale selvstyre handler i sagens natur om andet og mere end lokale velfærdspræferencer. Men blandt landets borgmestre er der en betydelig frustration over at skulle spørge om Indenrigsministeriets tilladelse til allernådigst at kunne justere marginalt på skatteprocenten.
”Det er helt forket, for det er jo i den grad en udhulning af det kommunale selvstyre. Det er en fuldstændig nedværdigende proces, og det er ikke det, vi har brug for,” siger Jammerbugts borgmester Mogens Gade (V), der nu har fået lov til at hente 26 millioner kroner mere op af borgernes lommer. En mulighed han dog ikke ved, om man vil udnytte fuldt ud.
I Frederikshavns Kommune står man med samme problem, hvor man trods en relativ høj skatteprocent ikke har råd til at udfylde den serviceramme, økonomiaftalen giver mulighed for.
”Jeg kan godt forstå, at det er nødvendigt for regeringen at styre den samlede skat i Danmark. Det jeg mangler er, at de mere velhavende kommuner ser det her som en fælles opgave. Vi ser jo nogle kommuner med lav skatteprocent og rigeligt med penge, mens det er omvendt for os,” siger Frederikshavns borg-mester Lars Møller (V), der har fået afslag på sin ansøgning om at kunne hæve skatten med 53 millioner kroner.
Kompensation virker
Også Slagelses borgmester Lis Tribler (S) fik afslag på sin ansøgning om at hæve skatten. Hun mener, at man bør overveje helt at droppe skattepuljen.
”Det er da værd at overveje, om det overhovedet er værd at have sådan en pulje, og vi så år efter år skal sidde og slås om den. Det er jo alligevel marginaler i det samlede billede,” siger Lis Tribler.
I et forsøg på at gøre systemet mere fleksibelt indførte regeringen i år en pulje, der kompenserer kommuner, som sænker skatten op til 250 millioner kroner samlet. I alt forventes der skattesænkninger på lige over 200 millioner. Og nogle af dem skyldes kompensationen.
”Vi ville nok have sænket skatten under alle omstændigheder. Men det ville være sket over en årrække, med kompensationen kunne det lade sig gøre i et hug,” siger Allerøds borgmester Erik Lund (K), der har ansøgt om kompensation for skattelettelser på 76,4 millioner.
Reelt kommer man dog kun til at sænke skatten med omkring 50 millioner, understreger borgmesteren.
