Skub vandplanerne til 2015 – og lav dem ordentligt

Vandplanerne er mere end tre år forsinket, og ekspert i miljøret mener ikke, at man skal bruge tid på at haste endnu et uoplyst bud igennem

vandplaner

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Lige nu arbejder Naturstyrelsen og Miljøministeriet på højtryk for at kunne sende de uheldsramte vandplaner ud i løbet af foråret sammen med miljøministerens bebudede hyrdebrev. Men det er ikke nødvendigvis løsningen at satse på at få vandplanerne gennemført i år.

- Det tjener jo ikke noget formål at vedtage planer, som man hele tiden skal skyde ned, fordi man ikke har oplyst sagen ordentligt, siger professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh.

Han peger på, at næste generation af vandplaner skal implementeres fra 2015 – og for at nå det, er det dem, Miljøministeriet og Naturstyrelsen skal i gang med nu.

- Problemet er, at det har været dårligt lavet. Så i stedet for at man bliver ved med at sidde og jappe noget igennem, som igen skal skydes ned, så synes jeg, at man skulle se at få den næste lavet ordentligt, siger Peter Pagh.

- Hvis man ikke går i gang med anden runde af vandplanerne nu, kan man ikke nå det, så jeg forstår ikke, hvorfor de bruger tid på den første nu.

Vandplanerne er en del af EU’s vandrammedirektiv, som skulle have været vedtaget tilbage i 2009. I december sidste år blev de på det tidspunkt allerede voldsomt forsinkede vandplaner underkendt på grund af en for kort høringsfrist.

Loven skal suppleres
I forbindelse med et samråd lovede miljøminister Ida Auken (SF) at hun ville sende et hyrdebrev til kommunerne, som skulle skabe klarhed om kommunernes ansvar.

Miljøministeriet oplyser til dk-teknik, at både vandplaner og hyrdebrev vil komme ud i løbet af foråret.

Folketingets miljøudvalg har spurgt miljøministeren, om kommunerne er forpligtet til at gennemføre vandplanerne i deres fulde omfang, fordi der er stor usikkerhed i forhold til kommunernes råderum. Svaret lyder bl.a.: ”Som tidligere oplyst, vil der være tilfælde, hvor indsatser i vandplanernes indsatsprogrammer på vandløbsområdet alligevel ikke bør gennemføres (…) Naturstyrelsen arbejder på nuværende tidspunkt med at tilvejebringe et tydeligere retsgrundlag om fravigelse af indsatsprogrammet. Dette forventes at ske ved en bekendtgørelse, der vil blive suppleret af en vejledning.”

- Der har været en opfattelse af, at man i kommunerne ikke havde frihed til at lave en lokal vurdering, og at man skulle gå ind og gøre alt, uden egentlig at have midlerne til det. Det understreger svaret, at man ikke skal, siger formand for miljøudvalget Lone Loklindt (R) til dk-teknik med henvisning til ministerens svar fra d. 7. marts 2013.

Skriv det ind i planerne
Det undrer Peter Pagh, at man vælger at lave en lov, der i sig selv ikke er klar nok til, at den kan stå alene, men kan fraviges, hvis den ikke giver mening i konkrete tilfælde. Han kalder det for ”den mest arbitrære rets-anvendelse, man kan forestille sig”, at der opstilles nogle relativt strenge mål - som så kan fraviges i de tilfælde, hvor de har negative konsekvenser.

-  Hvorfor laver man en vandplan, som kun gælder, når ministeriet og ministeren siger, at den gælder? Det er da en despotisk måde at regulere på, når det, der gælder, ikke gælder rigtigt alligevel, siger han og sammenligner det med, hvis  politiet vilkårligt fra dag til dag kunne beslutte, hvad den maksimale hastighedsgrænse for bilister skulle være.

- Det er et stort principielt problem. Det, som skal gælde, skal skrives ind i vandplanen. Det kan ikke være meningen, at man skal sidde med 50 andre akter, for at finde ud af, hvad man skal gøre, siger Peter Pagh. 

Ingen sanktioner
I forbindelse med vandplanerne har det blandt andet været meget omdiskuteret om reglerne også skal omfatte eksempelvis meget udbytterig landbrugsjord, som i så fald skal ligge under vand og ikke længere kan bruges. Det er - ifølge tidligere svar fra ministeren - ikke tilfældet.  

- Hvis meningen er, at reglerne ikke skal gælde for god landbrugsjord, så skriv det ind i planerne. Det kan sagtens begrundes konkret, og meningen med fælles regler må være, at man har en chance for at finde ud af, hvad der gælder, siger Peter Pagh.

Det kan lyde voldsomt, at Danmark siden 2009 ikke har levet op til kravene i EU’s rammedirektiv, men Peter Pagh vurderer ikke, at der vil være grundlag for en sanktion fra EU, selv om Danmark først får vandplanerne implementeret i 2015.

- Procedurerne gør, at der først kan fældes en dom i slutningen af 2014, og så er man selvfølgelig forpligtet til at opfylde dommen – men hvis bare vandplanen bliver vedtaget i 2015, så er det problem jo løst, siger han. 

 

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet