Skrappere krav til unge kontanthjælpsmodtagere

Begge fløje af partierne er klar til at nytænke kontanthjælpen, så flere mennesker kommer ud af overførslen. Både V og S vil skærpe kravene til de unge.

agora

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Ulla Tørnæs, beskæftigelses- og arbejdsmarkedsordfører for Venstre, er ikke ene om udtrykket ‘behov for drastiske ændringer’ i kontanthjælpssystemet i debatten på Agora.

- Det skal kunne betale sig at arbejde – det er et vigtigt grundprincip for Venstre (...) Når regeringen har afskaffet kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen, givet kontanthjælpsmodtagerne mere ferie med videre har regeringen gjort det mere attraktivt at modtage kontanthjælp frem for at gå på arbejde, lyder kritikken.

Hun lister på Agora seks punkter op, som reformen efter Venstres opfattelse skal indeholde – heriblandt en udvidelse af ungeindsatsen til alle unge under 30 år, samt en udvidelse af uddannelsespålægget til alle unge under 30 år.

Helt så konkrete indspark som Tørnæs’ kommer Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Lars Lahn Jensen ikke med. Men også han nævner strammere krav til de unge.

- Derfor kunne man forestille sig, at unge kontanthjælpsmodtagere, som er arbejdsmarkedsparate, som har en uddannelse eller går og venter på at komme i gang med en, skal arbejde for kontanthjælpen. Og videre, at raske, unge kontanthjælpsmodtagere, som ikke har en uddannelse, i højere grad motiveres til hurtigst muligt at komme ud af kontanthjælpskøen og ind på en uddannelse, hvor de hører hjemme, siger Lars Lahn Jensen.

Men Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl er ikke på linje med pligt-tanken.

- Jeg er ikke vild med de borgerliges – og til dels Socialdemokraternes – snak om arbejdspligt på kontanthjælp. Det er der ikke ret meget respekt i – men minder alt for meget om ridefogeden i gamle dage, skriver han.

Christian Juhl mener desuden, at ‘det er uden mening at tro, at vi frem til 2020 kan spare på området.’

Konflikt om overførsler

I diskussionen præsenterer Martin Jonassen (K), kommunalbestyrelsesmedlem i Ballerup, og formand for Det Demokratiske Parti, Per Ørum Jørgensen, modsatrettede opfattelser af, hvad den kommende reform skal indeholde.

- Et alt for stort mindretal af dem i arbejdsløshedskøen fravælger et arbejde, fordi det kun er en smule bedre betalt end eksempelvis dagpengene. (...) Det er bare ikke godt nok. Dette betyder desværre to ting. 1. At overførslerne er for høje. 2. At alt for mange placerer deres liv i samfundets hænder i stedet for at tage ansvaret for deres eget liv og forsørgelse, siger Martin Jonassen.

Men Per Ørum Jørgensen er lodret uenig. Han efterspørger en helt anden reformtype.

- Det vil have negative konsekvenser at skære i kontanthjælpen. Vores udgangspunkt er, at borgerne ikke er på kontanthjælp for sjov, mange lider af psykiske lidelser, misbrug og andet. (...) Derfor er der i stedet behov for en socialreform, der tager fat på de sociale udfordringer i stedet for at lade kontanthjælpsmodtagerne betale gildet.

Beviser, tak

Helle Øbo, der er administrerende direktør i behandlingstilbuddet Dialog Mod Vold, efterlyser evidens for tiltagene.

- Vi bruger mange penge på noget, som vi reelt ikke kender effekten af for det enkelte menneske og for gruppen som helhed. Evidens og outcome kan og bør være et parameter i denne her debat, skriver Øbo på Agora og fortsætter.

- For os, som har med kontanthjælpsmodtagere at gøre i hverdagen, kan det undre, at det vigtigste er statistik og opgørelser, frem for reel interesse for den nødvendige progression, skriver hun.

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet