SKI omgår udbudsregler
Ved flere af SKI’s rammeaftaler har kunderne mulighed for selv at vælge mellem direkte tildeling og miniudbud. Men det er ikke i overensstemmelse med udbudsdirektivet, mener flere juridiske eksperter.
købes ind til kommunen. Men skal det bestilles direkte ved en leverandør, eller skal der først laves miniudbud? På en lang række af SKI’s rammeaftaler er dette valg op til kommunerne selv. Men den fremgangsmåde er ikke i orden.
Ifølge Konkurrencestyrelsen, der rådgiver og kommer med retningslinjer om udbud, er modellen med frit valg ikke i overensstemmelse med udbudsreglerne.
”Man skal på forhånd have gjort sig klart, i hvilke situationer der skal være direkte tildeling, og hvornår der skal være miniudbud. Man kan ikke give ordregiverne frit valg omkring, hvilken metode man anvender, siger kontorchef Pia Ziegler, der dog ikke vil forholde sig konkret til SKI’s rammeaftaler.
Professor i udbudsret ved Syddansk Universitet, Michael Steinicke, mener ligeledes, at valgfrihed er i strid med udbudsdirektivet.
”Jeg mener, at det er et valg, som man skal træffe på forhånd, da der ellers er mulighed for at spekulere i det fra tilbudsgivers side. Det vil efter min overbevisning være i strid med gennemsigtighedsprincippet,” vurderer han.
Gennemsigtigheden bliver mindsket, fordi der for en leverandør er forskel på, om de blot satser på at komme ind i en rammeaftale, hvor konkurrencen udbydes på ny, eller om de afgiver et endegyldigt bud.
Praksis i udlandet
Ved omkring 15 rammeaftaler på SKI’s hjemmeside bliver muligheden for valgfrihed nævnt. I SKI mener man ikke, at der er noget i vejen med deres fremgangsmåde. De har talt med indkøbsorganisationer og eksperter i lande som England og Sverige.
”Vi har rent faktisk gjort os den anstrengelse at snakke med andre lande om, hvordan deres praksis er, og hvordan de håndterer de her ting. Og vi håndterer det på samme måde, som de gør,” siger direktør i SKI Niels Frederiksen.
Han giver ikke meget for argumentet om, at valgfrihed skader gennemsigtigheden. Tværtimod peger han på, at man i teorien i stedet kunne lave to rammeaftaler: en til direkte tildeling og en til miniudbud.
”Det er der jo ingen større gennemsigtighed ved. Tværtimod, for så behøver kunden ikke at redegøre for, hvorfor man vælger den ene frem for den anden. Gennemsigtighedsargumentet holder ikke i den virkelige verden, som vi forholder os til,” siger Niels Frederiksen.
Bredere kritik
Peter Dethlefsen rådgiver om offentlige kontrakter i sit firma Publicontra, og han pointerer, at man får to helt forskellige typer tilbud på henholdsvis en ’ren’ rammeaftale med miniudbud og en med direkte tildeling. Denne forskel bliver udvisket ved de blandede aftaler med valgfrihed.
”Blandede aftaler kan derfor forvride konkurrencen i strid med direktivets artikel 32, stk. 2,” siger Peter Dethlefsen, der arbejdede som chefkonsulent i Konkurrencestyrelsen fra 1995 til 2005.
”Indkøbernes beslutningsgrundlag bliver usikkert. Brug af rammeaftalen sparer transaktionsomkostninger, men hvordan ved du, at du har fået det bedste tilbud, hvis du antager et tilbud, der måske er kalkuleret ud fra, at konkurrencen bliver genåbnet? Ved en direkte tildeling må tilbuddet jo ikke suppleres, ændres eller forhandles,” siger han.
Endnu findes der ikke domstolsafgørelser på området. Afgørende er derfor, hvordan man fortolker udbudsdirektivet. Metoden med valgfrihed for kunderne bakkes da også op af lektor Sune Troels Poulsen fra Københavns Universitet. Han mener godt, at man kan forestille sig rammeaftaler med valgfrihed, hvis det i rammeaftalen klart og objektivt er angivet, hvilke vilkår der kan genåbnes, samt under hvilke forudsætninger dette kan ske.
Kritikken af SKI går dog videre. Fra flere sider pointeres det, at SKI konstant befinder sig i en gråzone i sin praksis med rammeaftaler.
