Danmark står til at mangle 30.000 faglærte om fem år, og derfor skal der større fokus på erhvervsuddannelserne, mener KL-formand Martin Damm (V). 
Foto: KL
Danmark står til at mangle 30.000 faglærte om fem år, og derfor skal der større fokus på erhvervsuddannelserne, mener KL-formand Martin Damm (V). Foto: KL

Skattereformer og flere faglærte skal fremtidssikre arbejdsmarkedet

Mens der i valgkampen er blevet fokuseret på uenighederne om nulvækst og udlændinge, forsøgte økonomiske eksperter og arbejdsmarkedets parter at finde fælles løsninger på Folkemødet.

Af Morten Munkholm | [email protected]

Mens politikerne skændes om, hvem der har skylden for problemer med skran­tende yderområder og forfejlet integration, fokuserer Folkemødet på løsningerne. Kommunen er taget til Folkemødet på Bornholm for at lede efter løsninger på fire af valgkampens hovedtemaer: beskæftigelse, integration, klima og udkants­danmark. Her er Folkemødets løsningsforslag til dem, der får magten.

Danmark ligger lunt i svinget, når vi sammenligner os med andre økonomier. Det var Nordeas cheføkonom Helge Pedersen, økonomiprofessor på CBS Jesper Rangvid og chefanalytiker i AE-rådet, Erik Bjørsted, alle enige om, da de fredag diskuterede verdensøkonomiens fremtid.

Men politikerne bliver nødt til at holde nøje øje med incitamentet for at bo og arbejde i Danmark, lød det samtidig.

- Skattetrykket er den bekymrende del, fordi det driver økonomien på den lange bane, og det styrer incitamentet til at arbejde, fortalte Jesper Rangvid indledende.

Og Helge Pedersen fulgte trop.

- Med et meget højt skattetryk i fremtidens globaliserede verden kan de unge mennesker måske finde det mere attraktivt at rykke til udlandet. De kommer så typisk hjem, når de skal have deres børn i daginstitution. Men skatten er vigtig, sagde han.

Jesper Rangvid gjorde dog opmærksom på, at skattereformer ikke behøver at blive finansieret af en mindre offentlig sektor.

- Vi kan jo godt lave om på skattesystemet, så det bliver bedre og mindre forvridende. Her bliver jeg nødt til at nævne boligskatten, sagde professoren, som hurtigt blev bakket op af AE-rådet trods dets forbindelser til Socialdemokraterne.

- Det er håbløst - det, vi ser i øjeblikket. Jeg går fuldstændig ind for at få ændret på boligskatten, lød det fra Erik Bjørsted.

”Vi skal kigge udad vinduet. Er vi et forholdsvis rigt land? Ja. Har vi en stor offentlig sektor? Ja. Der er altså ikke nogen modsætning mellem de to ting. Men vi er nok lige på grænsen.”

Høj løn bevares

Også den offentlige sektors størrelse blev endevendt af økonomerne, der ikke nødvendigvis var klar med slagtekniven.

- Jeg mener ikke, man kan sige noget om, hvor stor den offentlige sektor skal være. Men vi skal se på, hvor vi kan blive mere produktive, lød det fra Erik Bjørsted, mens Jesper Rangvid var lidt mere filosofisk.

- Vi skal kigge udad vinduet. Er vi et forholdsvis rigt land? Ja. Har vi en stor offentlig sektor? Ja. Der er altså ikke nogen modsætning mellem de to ting. Men vi er nok lige på grænsen, sagde professoren.

En løsning for at få flere i arbejde er at indføre lavere løn i et indslusningsforløb for de mange flygtninge, der i øjeblikket kommer til Danmark. Men økonomerne havde ikke evidens nok til, at de ville gå fast ind for den ordning. De var nemlig samtidig enige om, at vi skal kunne bevare et højt lønniveau i Danmark og ikke skabe lige så stor ulighed som andre steder i verden.

- Halvdelen af USA’s arbejdende befolkning har ikke oplevet at blive rigere de sidste 30 år. Det er jo alarmerende, fortalte Jesper Rangvid.

- Jeg ville være meget bekymret, hvis vi fik tilstande som i USA, hvor de har et kæmpe proletariat. Vi skal ikke gå den vej efter min mening, sagde Helge Pedersen efterfølgende.

Skal vores høje lønniveau opretholdes, kræver det dog også, at vores arbejdsstyrke bliver bedre uddannet.

- Der er alt for mange danskere, der ikke kommer videre efter folkeskolens afgangsprøve. Hvis vi ikke får løst den udfordring, så kan vi komme til at sakke bagud økonomisk, sagde Erik Bjørsted.

Faglig fordel

I KL’s telt var netop uddannelse på programmet torsdag eftermiddag. Her var fokus bare ikke på dem uden uddannelse, men på dem, der vælger en for høj uddannelse. Danmark står nemlig til at mangle 30.000 faglærte om bare fem år, og det skyldes et for stort fokus på gymnasierne, mente KL-formand Martin Damm (V).

- Hele den der gymnasiekultur er fuldstændig forfejlet, sagde han og foreslog, at man udøvede holdningspåvirkning på de unges mødre, så de i højere grad anbefalede dem at tage erhvervsuddannelser.

I det hele taget var der enighed i panelet af arbejdsgivere, lønmodtagere og fagfolk om, at erhvervsuddannelserne trænger til at blive talt op og få fremhævet de positive historier.

- Der er også håndværksmestre, der kører rundt i en stor Mercedes, har jeg lagt mærke til. Det kan altså lykkes at tjene gode penge på en erhvervsuddannelse, fortalte Frank Korsholm fra Håndværksrådet.

Direktør på uddannelsescentret Selandia Michael Kaas-Andersen foreslog, at der kunne skabes flere skolehjemspladser for de studerende, så de kom tættere på deres erhvervsuddannelse. Og så opfordrede han kommunerne til at bruge mulighederne i folkeskolereformen.

- Da jeg gik i folkeskole tilbage i halvfjerdserne, var min sløjdlærer håndværker og min musiklærer musiker. Det er vigtigt at få åbnet skolerne op for det omgivende samfund, så vi kan få flere fagfolk tilbage i systemet, sagde han.

  1. Lav en boligskattereform og sænk skatten på arbejde
  2. Forsøg med indslusningsløn eller mere erhvervsrettet aktivering
  3. Tal erhvervsuddannelserne op
  4. Sænk grænsen for skolehjemsberettigelse

Arbejdsmarked

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet