Skatteekspert: Ny vejledning åbner kattelem for frasortering af leverandører i skattely

Ny vejledning fra Konkurrencestyrelsen giver offentlige indkøbere ét konkret håndtag, der kan dæmme op for brugen af leverandører i skattely, vurderer skatteekspert.

indkøb

Af Jens Holm | [email protected]

Der er håb forude for de kommuner, der ønsker at stille krav til skattepraksis hos deres leverandører – i hvert fald ved større udbud.

Det vurderer skatteekspert Bent Greve efter at have fået forelagt Kommunens aktindsigt i den nye vejledning "Skatteforhold i udbud" fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som efter planen skal offentliggøres, inden Folketinget går på sommer-ferie.

Han hæfter sig ved en bestemt formulering:

”Det er lovligt, at det offentlige udnytter muligheden for at efterspørge varer og ydelser, der leveres af virksomheder, som tager et samfundsmæssigt ansvar. […] Krav om, at virksomheder har en fair skattepraksis, kan betegnes som et samfundsmæssigt ansvar indenfor rammerne af økonomisk forsvarlig forvaltning.”

Bent Greve, der er medlem af Skatterådet og professor i samfundsvidenskab ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, vurderer, at der hermed åbnes en kattelem for de kommuner og borgmestre, der har efterspurgt lovhjemmel til at undgå, at skattekronerne bliver givet til virksomheder, der har ejerskabet placeret i skattelylande.

Land for land

Ifølge vejledningen kan offentlige indkøbere rent praktisk stille krav om land for land-rapportering i kontrakterne – hvis det vel at mærke drejer sig om store kontrakter, der overskrider de såkaldte tærskelværdier.

- Der er en kattelem her, men det er kun for de meget store kontrakter, fordi der skal tages stilling til proportionaliteten. I virkeligheden betyder formuleringen, at det kun er ved de meget store udbud i Danmark, eksempelvis store anlægsarbejder, man vil kunne stille sådan et krav, siger Bent Greve.

”Og så er det rigtigt, at der er nogle virksomheder, der formentlig vil sige, at de ikke vil stille op til det, men så er indkøberen samtidig også ude over problemet.”

Ifølge udbudsloven er tærskelværdien for eksempelvis bygge- og anlægsarbejde – den absolut højeste – på cirka 39 millioner kroner og for “sociale og andre specifikke tjenesteydelser” på 5,5 millioner kroner.

– Det vil ikke være proportionalt at stille krav til kontrakter under tærskelværdien, fordi det kan være uforholdsmæssigt dyrt at stille sådan et krav til en virksomhed. Du kan for eksempel næppe stille det til en lokal plejevirksomhed.

Kommunerne skal ikke forvente, at virksomhederne vil juble over udsigterne til krav om at skulle aflægge deres regnskaber specifikt land for land. Dansk Industri og Dansk Erhverv mener tværtimod, at det vil være ulovligt at følge styrelsens vejledning omkring krav til fair skattepraksis.

– Der vil formentlig være nogle virksomheder, der siger, at det her ikke er propor-tionalt, og så er det kun en domstol, der med en konkret af-gørelse vil kunne tage stilling til kravet, siger Bent Greve.

Undgår ulovligt fravalg

Styrelsens vejledning fremhæver dog også, at det er ulovligt, hvis indkøberne fravælger en leverandør på baggrund af, at virksomheden har sit ejerskab placeret i notoriske skattelylande.

Men ved at skrive et kontraktkrav om land for land-rapportering vil virksomhedens – og de bagvedliggende ejeres – skattebetaling også blive fremlagt, hvilket potentielt vil afholde leverandører i skattely fra at byde på opgaven, vurderer professoren.

- Men kommunerne skal overveje, hvornår det er relevant at stille kravet. Her kan man sige, at når man har større kontrakter, kan man overveje, om der ved siden af sociale klausuler også kan være krav om land til land-rapportering – så indkøberen kan se, hvad der sker med pengene. Og så er det rigtigt, at der er nogle virksomheder, der formentlig vil sige, at de ikke vil stille op til det, men så er indkøberen samtidig også ude over problemet, siger Bent Greve. :

Indkøb

Tilmeld dig nyhedsbrevet