SKATs efterslæb er stort, men ikke så stort

Kritikken af SKATs inddrivelse af kommunale restancer fortsætter. Men tallene blæses ofte ud af proportioner, og det er mildt sagt uklart, hvor meget SKAT taber på gulvet for kommunerne.

analyse

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

SKAT inddriver al den gæld, kommunerne har til gode hos sine borgere, lød det for nyligt fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF). Nej I gør ej, svarede en af de mest vedholdende kommunale kritikere af SKATs inddrivelse, Allerøds borgmester og tidligere pantefoged Erik Lund. Kommunerne får masser, restancer tilbage fra SKAT med besked om, at de ikke vil blive inddrevet, selv om de ikke er forældet.

Den kommunale kritik af SKATs inddrivelse har været et tilbagevendende fænomen, siden SKAT overtog opgaven fra kommunerne i 2005, og har derfor været en fast del af de seneste års økonomiforhandlinger.

Værdien af restancerne er vokset, og der er udbredt enighed om, at det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunerne og staten på den måde har et stadig større milliard-beløb til gode hos borgerne i stedet for at have penge til rådighed i kassen.

Debatten om de kommunale restancer rejser til gengæld mange spørgsmål, som deler vandene. For hvordan kan skatteministeren den ene dag sige, at alle kommunale restancer er under inddrivelse, for så dagen efter at blive direkte modsagt af en borgmester med styr på sagerne? Er der en af dem, der misinformerer? Og hvor stort er problemet egentlig?

Ingen kniv for struben

For at starte med det sidste, så får man umiddelbart indtrykket af, at kommunerne faktisk har ganske mange milliarder til gode hos SKAT. Ifølge Thor Möger Pedersen havde SKAT ved afslutningen af 2011 kommunale restancer for 8,8 milliarder kroner, som alle er under ”aktiv inddrivelse.”

KL's opgørelser viser, at de samlede kommunale restancer er noget højere (11,6 milliarder kroner i 2010). Det er ikke så mærkeligt, når det kun er den del af de kommunale restancer, som kommunen ikke selv får opkrævet inden for visse tidsrammer, der sendes videre til SKAT.

Borgernes gæld til kommunerne er steget år efter år, og det smitter både af på de samlede restancer og på den del af restancerne, som SKAT skal inddrive for kommunerne. Men der er heller ikke megen tvivl om, at kommunernes udestående hos SKAT også er vokset de seneste år, fordi SKAT ikke får inddrevet en stadig større del af borgernes gæld.

Det kan så både tilskrives manglende ressourcer i SKAT, den økonomiske krise og derfor flere skyldnere med faldende betalingsevne, ny lovgivning, der gør det lettere for SKAT at opgive restancer eller at SKAT ikke tør smide fløjlshandskerne og sætte skyldnerne ”kniven for struben,” som Erik Lund har udtrykt det.

Kommuner overdriver

Det er den ovenstående udvikling, der gør at både KL og borgmestre taler om, at kommunerne har ”mange milliarder” til gode hos SKAT, og at beløbet er stigende. Det er imidlertid lidt af en overdrivelse, der nok fremmer forståelsen og kan tjene politiske formål, men som er baseret på en lidt lemfældig omgang med virkeligheden.

 Fakta er, at staten refunderer langt størstedelen af de restancer, kommunerne sender ind til SKAT. Det betyder, at kommunerne rent faktisk har fået 7,1 milliarder kroner ud af de 8,8 milliarder kroner i restancer, som var oversendt til SKAT i 2011. 

Så mens staten hænger på størstedelen af borgernes gæld til kommunerne, så lød kommunernes egentlige udestående med SKAT i 2011 ifølge skatteministeren på 1,7 milliarder kr. Det er betydeligt mere end få år tidligere, men rent faktisk 100 millioner kr. mindre, end KL's opgørelse for 2010, hvilket kan indikere, at SKAT faktisk har vendt kurven.

Tusindekroners-spørgsmålet er så, hvor stor en del af de 1,7 milliarder kroner, som kommunerne må anse for tabt, fordi SKAT opgiver at inddrive dem. Det er kernen i sammenstødet mellem Thor Möger Pedersen og Erik Lund som repræsentanter for henholdsvis SKAT og kommunerne.

Her bliver tingene lidt mere tågede. 

Underdriver SKAT?

På den ene side er en række kommuner kommet med konkrete eksempler på, hvordan SKAT opgiver at inddrive krav, som efter kommunens bedste vurdering godt kan inddrives. På den anden side forsvarer SKAT deres dispositioner ud fra gældende lov, hensynet til begrænsede ressourcer og et bredere billede af den enkelte skyldners økonomi, end det kommunerne har mulighed for at tegne.

KL har længe efterlyst opgørelser over, hvor stor en andel af de restancer, kommunerne hænger på, som SKAT opgiver, eller bliver forældet under SKATs inddrivelse.

Det nærmeste SKAT kan komme på et svar for nuværende er en opgørelse fra ’Operation Rent Bord’, hvor der i de sidste tre måneder af 2010 blev sat 150 ekstra mand ind for at få ryddet op i en stor bunke restancer. 

Ifølge Skatteministeriet blev der ryddet op i restancer for seks milliarder kroner. Ud af de mange tusinde sager blev der afskrevet (opgivet red.) kommunale krav for knap 12 millioner kroner. Herudover blev kommunale krav for 16,5 millioner kroner forældet, mens de lå hos SKAT.

Det underlæggende budskab fra Skatteministeriet må være, at den kommunale kritik er en storm i et glas vand. Det er nok ikke en konklusion, som særlig mange kommuner vil være helt enig i.

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet