Skarp kritik af ekstra skoletilskud

Rebild får mere end ti gange så mange penge pr. folkeskoleelev som Svendborg, når de næste år skal løfte opgaven med regeringens folkeskolereform. Uforståeligt og urimeligt, mener Svendborgs borgmester

folkeskolereform

Af Morten Munkholm | [email protected]

Med udtryk som helhedsskole og en bedre og mere varieret hverdag blev regeringens folkeskolereform i forsommeren vedtaget. Og netop variation er der masser af, når man ser på, hvordan de 300 millioner ekstra kroner, der er sat af til at gennemføre reformen, bliver fordelt blandt kommunerne.

Tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser nemlig, at Rebild næste år får hele 5,8 millioner kroner, svarende til 1701 kroner pr. folkeskoleelev, til at løfte opgaven med folkeskolereformen, mens Svendborg kun får 800.000 kroner, svarende til 147 kroner pr. elev.

- Det er hverken forståeligt eller rimeligt, må jeg sige. Det er problematisk på flere måder, og jeg forventer, at der bliver rettet op på det her, siger borgmester i Svendborg, Curt Sørensen (A).

Sørensen: Det beror på regnefejl
Årsagen til den store forskel skal findes i de kriterier, Økonomi- og Indenrigsministeriet har lavet for at fordele pengene til kommunerne. Her er der først og fremmest et grundbeløb fordelt efter antallet af folkeskoleelever i kommunerne. Og allerede her er der fejl i beregningerne, mener Curt Sørensen.

- Ministeriet siger, at vi har 4610 elever, men det faktiske elevtal er 20 procent højere på knap 5.500 elever. Det er simpelthen en fejl, og det må de rette op på, siger Svendborgs borgmester.

Udover grundbeløbet er der tre andre tillæg fordelt til de 44 kommuner, der har et beskatningsgrundlag under landsgennemsnittet. Disse tillæg er fordelt efter forholdet mellem antal lærere og elever, høj rejsetid for eleverne og andelen af forældrebetaling i kommunen. Og her scorer en kommune som Rebild højt på alle tre faktorer.

- Jeg vil mene, det er fordi, vores skolevæsen er meget trimmet. Man kan ikke spare eller effektivisere særlig meget på vores skolestruktur, for det har vi allerede gjort. Derudover har vores lærere brugt mange timer, så der er igen ikke det samme effektiviseringspotentiale, der måske er andre steder, siger borgmester i Rebild, Anny Winther (V).

Men ifølge Curt Sørensen er det tværtimod en straf for, at man i en kommune som Svendborg er længere fremme med helhedsskolen end andre steder i landet.

- Vi har allerede indført helhedsskolen fra nulte til tredje klasse. Det gjorde vi i 2012 ved at flytte resurser fra skolefritidsordningsområdet til skolen for at kunne finansiere det. Det har de andre kommuner ikke, og derfor må de også have et større effektiviseringspotentiale, siger han.

Forældede elevtal i ministeriet
I Økonomi- og Indenrigsministeriet erkender de, at de elevtal, de har brugt til at beregne grundbeløbet, er fra juni måned, og derfor nu har ændret sig. Men det betyder ikke, at de har tænkt sig at ændre på beløbene.

- De anvendte oplysninger var den bedste viden og den officielle statistik på tidspunktet for fordelingen af tilskuddet, siger chefkonsulent i afdelingen for kommunal- og regionaløkonomi, Bjarne Simonsen, der i øvrigt ser det som et naturligt kriterium at se på beskatningsgrundlag, når skolepengene skal fordeles.

- Der er taget hensyn til, at kommuner med højt skattegrundlag har bedre muligheder for selv at finansiere den omstilling, der ligger i skolereformen, siger Bjarne Simonsen.

Men i Svendborg mener Curt Sørensen ikke, at sagen er lukket endnu. Han vil i stedet tage sagen op med ministeren, når hun besøger kommunen om et par uger.

- De kan vel ikke lukke sagen på en regnefejl, siger borgmesteren.

 

Klik her for at se, hvordan pengene fordeler sig i forhold til antallet af folkeskoleelever.

 

 

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet