SFI-direktør vil dygtiggøre skoleledere

Efter 18 år i spidsen for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) stopper Jørgen Søndergaard. Den ekstra tid vil han gerne bruge på fremtidens skoleledere.

ugens uundgåelige

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Handler din tilbagetræden mest om at udfylde dit liv med andet end arbejde, eller er det mere, fordi du havde brug for et sceneskifte?

Det er sådan set begge dele. Det er klart, at jeg fylder 65 næste gang, og jeg vil sådan set gerne blive ved med at have et arbejde rigtig længe endnu, men ikke i helt så højt et gear, som jeg har kørt i. Jeg vil også gerne have lidt mere tid til noget andet end arbejde, men de to ting er svære at forene, hvis man er øverste chef for en virksomhed med et par hundrede medarbejdere. Så har man ikke ret meget tid til sig selv.

Du har sagt, at du gerne vil arbejde mere med folkeskolen. Hvorfor lige det?

Der er mange tilfældige ting i ens liv, og en af de tilfældige ting i mit liv har været, at jeg er kommet til at arbejde med folkeskolen i de sidste nu snart otte år, og det synes jeg sådan set er meget interessant. Det er jo et meget vigtigt område i vores samfund, og jeg kunne godt tænke mig at arbejde med den måde, som vi uddanner og udvikler skoleledere på. Jeg tror ikke, at den form for lederuddannelse, der tilbydes nu, er den bedste måde at gøre gode lærere til gode ledere på.

Kan du uddybe det?

Jeg vil gerne være med til at udvikle en hel ny måde at tænke lederuddannelse og lederudvikling på.

Mange af de tilbud, der findes i dag, er ret teoretiske, og jeg tror, at der er behov for noget, der er meget tættere på hverdagen i skolerne og i højere grad er med til at støtte nye ledere i at få tacklet de udfordringer, som der er ved at være leder af en organisation.

Nu snakker du om, at der er tilfældigheder og planlagte forløb i ens karriere. Hvad har især præget din karriere?

Jeg har aldrig haft en plan. Der er en rød tråd, men den røde tråd er så bestemt af ting, som jeg selv synes er rigtig interessante, og det er grænsefladen mellem forskning, politik og samfund. Jeg har altid været optaget af at få omsat den viden og indsigt, som forskningen skaber, så den kan bruges til noget. Det er sådan set fællesnævneren for en meget, meget stor del af det, som jeg har beskæftiget mig med i mit liv.

Du har været aktiv i en meget stor del af de sidste årtiers reformer af velfærden. Der bliver talt om, at velfærdsstaten er under pres og endda måske under afvikling. Hvordan ser du på det?

Jeg kan ikke genkende de beskrivelser af, at den er under afvikling. Min tolkning af det er, at der selvfølgelig er et pres. Ikke mindst som følge af den demografi, vi står midt i. Der bliver mange flere ældre i samfundet, fordi folk lever længere og længere. Vi ved erfaringsmæssigt, at det koster nogle ressourcer, og dem skal man så finde nogle andre steder, og det gør man ved at skyde pensionsalderen, forkorte dagpengeperioden med videre. Men jeg synes ikke, man kan sige, at det er at afmontere velfærdsstaten. Det er, at man er nødt til at omprioritere lidt, når der bliver et større behov for ressourcer på et område, og det gør der i sundhedsvæsenet og i den kommunale hjemmepleje, fordi der bliver mange flere gamle.  

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet