’Ro om privatøkonomien er en væsentlig forudsætning for fornyet vækst i Danmark,’ stod der i Fair Løsning.

Løftet lød, at boligskatten ikke ville blive rørt. Og trods beskyldninger om det modsatte slog den daværende SF’er Ole Sohn op til valget fast, at sådan var politikken.

Men den politik vil en række lokalformænd nu gøre op med, viser en rundspørge foretaget af Kommunen. 21 ud af de 39 adspurgte går ind for højere boligskat, mens otte er imod.

- Vi skal til at have en diskussion om ændret beskatning af boliger. For mig at se handler det nemlig ikke kun om, at folk kommer til at sidde hårdere i det. Vi kunne for eksempel bruge den svenske model, hvor du først, når du træder ud af boligmarkedet, afregner skat af det overskud, du har haft, siger formanden for SF Stevns, Michael Graakjær.

Han bakkes op af blandt andre formanden for SF City, Ole Benny Nielsen, der også stiller op til formandsvalget i SF København.

- Den svenske model kunne være en udmærket løsning. Skat handler ikke om at plukke folk, men om at folk bidrager med en procentdel af deres overskud. Skat er en del af noget, man i forvejen har tjent, siger han og medgiver, at boligskatten er et følsomt emne i dansk politik.

- Jeg er ikke bange for at sige, at vi skal gøre noget ved boligskatten. Det er en intelligent skat, som bør stige, når værdierne i samfundet stiger, og omvendt. Men med den tumult, der er om ejendomsskatten i øjeblikket, er det svært at melde noget konkret ud, siger Ole Benny Nielsen.

Dahl bakker op

SF’s nye gruppeformand, tidligere skatteminister Jonas Dahl, er med på, at partiet skal se på højere boligskat, men slår samtidig fast, at de skal stå på mål for den skatteaftale, som de indgik med regeringen i 2012.

- Det er SF’s position, at vi skal se på boligskatten fremadrettet. Det var en fejl, da Anders Fogh fastfrøs boligskatterne, og det har jo siden vist sig, at det var medvirkende til den boligboble, vi fik. Men vi skal gøre det meget velovervejet, og helt konkret hvordan skal vi i gang med at se på nu, siger Jonas Dahl.

Han påpeger, at SF internt i regeringen fik presset igennem, at rentefradraget for store boliglån blev sænket i skatteaftalen fra 2012.

- At vi i Fair Løsning ikke ville røre ved boligskatten, var jo et af de kompromiser, vi måtte indgå. Vi stod også i en ganske alvorlig boligkrise på daværende tidspunkt, forklarer Jonas Dahl.

Den første store prøve for SF’s nye politiske ledelse kan meget vel være den vækstplan, SR-regeringen vil fremlægge i løbet af foråret. Næsten to ud af tre svarer i Kommunens rundspørge, at partiet ikke bør gå med i en vækstplan med flere skatte- og afgiftslettelser for erhvervslivet.

Ny position?

Jonas Dahl vil ikke afskrive at gå med til en række afgiftslettelser, for eksempel ved at fjerne brændeafgiften.

- Kan vi lave nogle afgiftslettelser, som i sidste ende får skabt flere arbejdspladser, så vil vi gerne se på det, forudsat at vi fastholder den grønne profil, siger han.

For Michael Graakjær fra Stevns er det vigtigt, at partiet ikke lægger navn til flere lettelser for erhvervslivet.

- Vi må huske det saglige argument, at vi ikke har set beviset for, at flere selskabsskatte- og afgiftslettelser skulle give flere arbejdspladser. Vi skal markere klart, at det ikke er vores holdning. At det ikke er noget, vi går ind for, siger han.

Han tror i det hele taget heller ikke, at SF vil kunne få megen indflydelse på vækstpakken til foråret.

- Regeringskursen er sat mod blå blok det næste halve års tid, og så kommer de over til os og Enhedslisten, når de er klar til at snakke finanslov. Så må vi få rettet op på tingene der, siger Michael Graakjær.

At indgå et tættere samarbejde med Enhedslisten er dog ikke umiddelbart et mål for SF’s nye position i dansk politik, viser rundspørgen. Kun 10 ud af de 39 adspurgte peger på, det vil være en god idé.

- Målet er fortsat regeringsmagten. Men næste gang, vi træder ind i en regering, skal vi være mere skarpe på, at værdigrundlaget bliver et, vi kan leve med. I 2011 var vi nok lidt for ivrige, siger Michael Graakjær.