Sexarbejdere bliver gemt og glemt

Prostituerede får ikke den hjælp, de har krav på, fordi kommunernes viden om emnet er for lille. Kun København har vedtaget retningslinjer for håndtering af prostitution.

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Der er ikke meget hjælp at hente i kommunerne, hvis landets 5.600 sexarbejdere vil skifte løbebane. Kommunerne er dårligt rustet til at håndtere de problemer, prostituerede står med. De mangler både viden og retningslinjer, og det medvirker til at fastholde kvinder i prostitution – stik imod regeringens erklærede mål.

”Regeringens ønske om at hjælpe flere kvinder ud af prostution har trange kår,” siger socialfaglig medarbejder ved det statslige Kompetencecenter Prostitution, Anette van Deurs.

Kommunen har besøgt 14 massageklinikker, fordelt på ni byer udenfor København. Redaktionens udsendte har talt med thailandske sexarbejdere, som udgør en stor del af kvinderne på massageklinikkerne. Fælles for dem er, at de er dårligt uddannede, har ringe danskkundskaber og ofte er fysisk nedslidt. Alligevel modtager de ingen hjælp fra deres lokale kommune.

Aalborg, Odense og Århus var tre af de byer, Kommunen besøgte. Ingen af dem har en handlingsplan eller et sæt retningslinjer, der fortæller, hvordan sagsbehandlerne skal håndtere prostituerede kvinder.

Det svarer til erfaringerne i Kompetencecenter Prostitution, som oplever, at de kommunale sagsbehandlere mangler viden om prostitution.

”Det ville være en kæmpe hjælp, hvis hver kommune udpegede en eller to kompetencepersoner, som satte sig ind i de her problematikker, så man ikke som bisidder skulle sidde og forklare alt fra grunden,” siger socialfaglig medarbejder Anette Anette van Deurs.

Hos KL afviser konsulent for social- og sundhedspolitik, Rafai Atia, at der ligger en uløst social opgave i kommunerne.

”Udgangspunktet er, at folk, der har brug for en social indsats får en hjælp, der svarer det til behov, de har. Jeg har meget svært ved at se, hvor kommunen ikke hjælper,” siger han.

Kommunen har fremlagt kritikken af kommunernes indsats for socialminister Benedikte Kiær (K):

”Jeg har en klar forventning om, at kommunerne overholder loven, som klart siger, at de skal hjælpe borgere med særlige problemer – og det gælder også prostituerede,” siger ministeren.

København har som den eneste kommune vedtaget en handlingsplan for prostitution. 300 sagsbehandlere har fået uddannelse i at håndtere de problemer, der er forbundet med prostitution.

 

---------------------------------------------

 

KL om prostituerede: ”De, der har brug for hjælp, får det”

Det er ikke kommunernes opgave at have et særligt beredskab for kvinder i prostitution, siger konsulent for social- og sundhedspolitik i KL, Rafai Atia, i et interview med Kommunen:

Der bliver rejst kritik af, at kommunerne ikke har hverken viden om prostitution eller handleplaner for de prostituerede. Hvad mener KL om det?

”Folk, der har brug for en social indsats, får en hjælp, der svarer til det behov, de har.  Jeg har meget svært ved at se, hvor det er, at kommunen ikke hjælper. Og hvor i alverden skulle kommunerne vide fra, at X, Z eller Y er prostitueret og derfor en kvinde, der skal sættes ind over for?
Der må vi altså sige, at det har vi ikke mulighed for at gøre noget ved. Kommunerne går jo ikke ud og tager fat i tilfældige borgere og siger: Undskyld, har du et socialt problem, som vi lige skal hjælpe dig med?
Systemet fungerer jo sådan, at borgere, som har et problem, henvender sig til systemet, eller at systemet ad anden vej får kendskab til dem.”

Kompetencecenter Prostitution siger jo så, at når de møder op med de her borgere til kommunerne, så ved kommunerne ikke, hvordan de skal håndtere det?

”Jeg vil sige, at det er meget forskelligt, hvad viden er. Men det kan jo godt være, at de forestillinger, som Kompetencecenter Prostitution har, måske skal justeres lidt til virkeligheden.”

Kompetencecenter Prostitution tilbyder gratis kurser til kommunerne. Men dem er der ikke nogen kommuner, der tager imod?

”Så er det nok, fordi de ikke har informeret godt nok om det, skal du se. Der kunne man jo også godt tænke sig lidt om. Det er deres påstand. Hvor har de den dokumentation fra, at kommunerne ikke ved noget om det?”

Det siger de til mig, når jeg ringer til dem – altså når jeg ringer til kommunerne...

”Jamen, så kan jeg jo lige så godt sige, at kommunerne er fuldt opdateret på det. Det er jo en påstand...”

Men det er kommunerne, som siger det til mig, når jeg ringer og spørger dem...

”Nogle enkelte sagsbehandlere i en enkelt kommune, du har snakket med, har sagt, at de ved ikke noget om prostitution. Derfor ved alle kommuner ikke noget om prostitution.”

Det, jeg siger til dig, er, at jeg har ringet rundt til kommunerne. Og jeg ringer ikke til tilfældige sagsbehandlere. Jeg ringer selvfølgelig til lederne af socialforvaltningerne og beder dem om at finde ud af, om de har nogen som helst systematisk tilgang til prostitution. Og det har de ikke...

”Okay, hvis du kigger i de store kommuner, hvor prostitutionen er rigtig udbredt, Århus og Odense, så har de altså specielle folk til det her. De har specielle tilbud til det her.”

Så når kommunerne siger til mig, at de ikke har nogen særlig indsats eller et særligt beredskab i forhold til prostitution...

”De har jo nok ikke noget beredskab. Nu ved jeg ikke, hvad du mener med et beredskab. Men de har ikke en afdeling i hver kommune, som sidder og venter på, at der kommer en kvinde, som er prostitueret. Det foregår jo i det ganske almindelige arbejde i socialforvaltningen, som også skal tage sig af kvinder med prostitution.”

Okay, så når de siger, at de ikke har nogen medarbejder med særlig viden eller kompetence, eller at de ikke har modtaget kurser, så er det, fordi der ikke er behov for det?

”Det sagde jeg ikke noget om. Jeg ved ikke, om de har modtaget kurser eller ej. Jeg siger bare, at hvis Kompetencecenter Prostitution mener, kommunerne ikke modtager deres gratis kurser, så kunne en af årsagerne være, at de ikke formidler det godt nok. For det er sjovt, at når vi i samarbejde med Servicestyrelsen tilbyder kurser på misbrugsområdet, hjemløseområdet, kvindekrisecentre, så vælter det ind med kommunale sagsbehandlere. Og de betaler endda også gerne for det. Der må være et eller andet med de kurser. Jeg har ikke engang hørt om dem. Så der må være et eller andet med, at centret ikke helt formår at formidle deres viden ud til dem, der har brug for det.”

Og når så kommunerne ikke har nogen viden om prostituerede, de har i deres kommuner, så skal man ikke se det som et udtryk for, at det er bekvemt ikke at vide det?

”Jeg tror, at viden findes rundt omkring i kommunerne. Jeg er ret sikker på, at nede på misbrugscentret ved de lige præcis, hvem af deres misbrugere der prostituerer sig for at få penge til stoffer.”

Og hvis det er prostituerede, som ikke er misbrugere?

”Jamen, hvis ikke de har et socialt problem og henvender sig til kommunen, så ved kommunen det ikke. Som jeg kan forstå af debatten rundt omkring, så er der sikkert en del fru jensener og fru hansener, som sidder i en eller anden  massageklinik for at supplere indtægten, men som ikke har det, man normalt vil kalde et socialt problem. Rygtet siger jo også, at der er en del studerende, som gør det her for at supplere deres livstil. Der er nogen, der har valgt denneher livstil, fordi de vil godt have ekstra penge. Men hvis ikke de henvender sig til kommunen og siger, at de har et socialt problem, hvorfra skulle kommunen så vide, at der er nogen, der har et problem?”

Men er det ikke rimeligt nok at forvente, at der i hvert fald er nogen i en kommune, som har en viden om, hvilke sociale problemer prostituerede, kan have?

”Jeg tror, at de, som kommer i kontakt med de prostituerede, udmærket ved, hvad der er af sociale konsekvenser.”

Kompetencecenter Prostitution siger, at de gang på gang møder kommunale sagsbehandlere, som ikke ved, hvad konsekvenserne af prostitution er?

”Jeg kan kun sige, at der, hvor man møder de prostituerede, er meget ofte i misbrugsregi. Og jeg lover dig for, at der ved de godt, hvad det er. Og de arbejder meget på at hjælpe de her kvinder på rette spor.”

Så jeres opfattelse i KL er, at kommunerne gør et godt stykke arbejde på det her område?

”Vores opfattelse er, at kommunerne sætter ind, hvor de får viden om, at der er en borger, som har brug for social hjælp."

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet