Billede
Det er ofte dem, der blev anbragt, efter at de var fyldt 15 år, som slås med store udfordringer. "De har ofte en selvskadende adfærd og har forsøgt selvmord", lyder det fra Signe Frederiksen, forsker ved Vive, Det Nantionale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
ólafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix

Sent anbragte unge har massive problemer

Børn, der anbringes sent, er mere udsatte og har sværere ved at komme godt ind i voksenlivet, viser rapport. Børnene bør få psykoterapeutisk hjælp, lyder det.

anbringelser

Af Ritzau | [email protected]

Selvskade, misbrug og dårlig trivsel.

Det er nogle af de problemer, som mange unge voksne, der har været anbragt, kæmper med.

Problemerne tager de med sig ind i voksenlivet, og det betyder, at de unge voksne har langt dårligere forudsætninger for at komme godt ind i voksenlivet end deres jævnaldrende.

Det viser en ny rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Rapporten har undersøgt, hvordan det går for anbragte børn, der er født i 1995.

Særligt dem, der blev anbragt, efter at de var fyldt 15 år, slås med store udfordringer, fortæller Signe Frederiksen. Hun er forsker ved Vive og en af forfatterne til rapporten.

- De har ofte en selvskadende adfærd og har forsøgt selvmord. De har også ofte brugt rusmidler, og det har de i en tidligere alder end andre. Derudover har de en normbrydende adfærd og dårlig psykisk sundhed, siger hun.

Begrebet normbrydende adfærd dækker blandt andet over, at de unge har stjålet fra butikker eller udøvet hærværk eller vold.

Op mod halvdelen af de sent anbragte har en psykiatrisk diagnose, mens det kun gælder seks procent af andre unge.

Desuden har en stor del af dem ikke fået nogen forebyggende hjælp eller støtte, før de blev anbragt uden for hjemmet, fremgår det.

- Det gør det samlet set til en svær gruppe at hjælpe ind i voksenlivet, siger Signe Frederiksen.

3000 børn anbragt uden for hjemmet

Knap 3000 børn, der blev født i 1995, har været anbragt uden for hjemmet, mens 3190 har fået forskellige forebyggende indsatser uden at blive anbragt.

I flere tilfælde bliver børn anbragt sent i Danmark sammenlignet med de andre lande, vi typisk kigger mod, oplyser Signe Frederiksen.

Cirka en tredjedel af de anbragte børn, som blev født i 1995, blev anbragt, efter at de fyldte 15 år.

I Tabuka, der er landsforening for nuværende og tidligere anbragte, genkender man billedet af, at sent anbragte unge er særligt udfordrede.

- Det skyldes, at børnene i mange år er gået under radaren i forhold til at blive spottet som udsatte, siger organisationens næstformand, Bente Nielsen.

  Det er særligt de mest udsatte unge med psykiatriske diagnoser og dem uden uddannelse og job, der står uden efterværn som 18-årige

Hun peger på, at hvis man først anbringes, efter at man eksempelvis er 15 år, og man har levet med forældre, der kæmper med misbrug eller psykisk sygdom, "så er skaden sket".

Anbringelsen slutter brat

For barnet vil ofte have forsøgt at tage forældrenes ansvar på sig og derfor også have oplevet følelser af nederlag, når det ikke er lykkedes.

- Derfor er der behov for, at man også støtter op med psykoterapeutisk hjælp, når børnene anbringes, så de får hjælp til at håndtere det, de bærer på, siger Bente Nielsen.  Bente Nielsen.

Som det er i dag, slutter anbringelsen for mange brat, når de fylder 18 år.

Herefter kan kommunerne tilbyde efterværn. Det vil sige, at de kan hjælpe den unge voksne med at stable et selvstændigt liv på benene på lige fod med andre unge.

Det kan være hjælp til, hvor de skal bo, eller hvordan de skal klare sig økonomisk.

Men også her trækker de sent anbragte børn det korteste strå.

- Det er særligt de mest udsatte unge med psykiatriske diagnoser og dem uden uddannelse og job, der står uden efterværn som 18-årige, siger Signe Frederiksen.

Selvskade og selvmordsforsøg hos anbragte

  • Vives rapport har kigget på anbragte unge, der er født i 1995. Af årgangen på omkring 80.000 personer, har 2923 personer været anbragt udenfor hjemmet. Det svarer til 3,8 procent.
  • Andre har modtaget forebyggende indsatser i hjemmet uden at blive anbragt. Det gælder for 3190 personer (4,2 procent).
  • Alle dem, der har været anbragt uden for hjemmet, er blevet inviteret til at svare på et spørgeskema i forbindelse med undersøgelsen. 1189 personer har svaret. Det er knap halvdelen af de anbragte.
  • Vives undersøgelse viser, at unge, der anbringes sent, har store problemer med eksempelvis selvskade og selvmordsforsøg.
  • De unge har ofte mange skoleskift. De er ofte bagud, når de går gennem skole- og uddannelsesforløb. Og nogle står endda helt uden for uddannelsessystemet, når de fylder 18 år.
  • Kommunal anbringelse af børn og unge slutter for mange brat, når man fylder 18 år. Kun lidt over halvdelen af dem, der er anbragt, indtil de fylder 18 år, får dog hjælp til at finde en bolig eller klare sig økonomisk i tiden efter.

Kilde: Vive

 

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet