Selvmedicinerende alkoholmisbrug og familieproblemer er nogle af de almindelige eftervirkninger af seksuelle overgreb, hvis ikke ofrene får behandling i tide.
Illustration: Polfoto
Selvmedicinerende alkoholmisbrug og familieproblemer er nogle af de almindelige eftervirkninger af seksuelle overgreb, hvis ikke ofrene får behandling i tide. Illustration: Polfoto

Seksuelt misbrugte må vente år på behandling

Lange ventetider gør voksne med senfølger af seksuelt misbrug mere syge og sværere at behandle. Politikere tøver med konkrete løsninger.

labyrint

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

26 måneder. Så længe må voksne, der er blevet udsat for seksuelle overgreb som børn, vente på at få behandling på CSM Syd. Det fremgår af nye tal fra Sundhedsstyrelsen, som socialminister Manu Sareen har oplyst til Folketingets Socialudvalg. Center for Seksuelt Misbrugte i Region Syddanmark kan slet ikke følge med behovet for psykologisk hjælp til alle dem, der henvender sig med akut behov for terapi, erkender stedets daglige leder, psykolog Lone Westphal Eriksen.

- Vi har hele tiden haft større efterspørgsel, end vi har kunnet håndtere, og en ventetid på to år er uacceptabel og uholdbar, siger hun.

I de øvrige to regionale centre er ventetiden seks til otte måneder, men selv det er for længe at vente på behandling, vurderer Annalise Rust, der er psykolog og forsker ved Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb.

- Det er vældig problematisk med de lange ventetider, for uanset hvor længe det er siden, et overgreb er sket, så er det akut, når man tager initiativ til at søge behandling. Det er rigtig uheldigt, hvis der går mere end en måned, før man sætter en behandling i gang, siger Annalise Rust.

Behandlingslabyrint

Hos landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb, Spor, er man frustreret over de lange ventetider.

- Det er næsten uudholdeligt at skulle vente så længe. Det er lige så mit hjerte græder, siger formand Helle Borrowman.

[intense_hr direction="horizontal" height="300" type="solid" imagemode="full" size="medium" title="" title_position="center" icon_size="1"] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="60.000" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="95"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="100" colors="#00799E"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

voksne danskere lider under senfølger af seksuelle overgreb, vurderer eksperterne.

 [/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr direction="horizontal" height="300" type="solid" imagemode="full" size="medium" icon_size="1"]

Hun er dog ikke overrasket over de lange ventetider, der har været en udfordring for behandlingscentrene i flere år. Alligevel understreger hun, at den situation, man står i, når man som offer for seksuelle overgreb endelig beder om hjælp, er meget sårbar. Derfor risikerer de lange ventetider at gøre stor skade.

- Tilliden til verden er allerede gået i stykker, og det giver ikke yderligere tillid til omgivelserne at blive sat på venteliste i flere år, siger Helle Borrowman.

Hun kritiserer desuden behandlingssystemet og kriterierne for, hvornår man kan få hjælp, for at minde om en labyrint, som man giver sårbare mennesker ansvaret for at finde rundt i.

Ventetid forværrer kriser

Senfølger af seksuelle overgreb dækker både over forskellige psykiske lidelser som angst, depression, PTSD og sociale lidelser, der kan gøre det svært at skabe gode relationer til partnere, egne børn og andre i den nære omgangskreds. De lange ventetider har flere uhensigtsmæssige konsekvenser. Annalise Rust understreger, at senfølgerne bliver mere vanskelige at behandle, når man har skullet vente længe.

- De traumereaktioner, der har ligget indkapslet, kommer med den samme styrke som, da overgrebet skete. Når der går hul på bylden, ryger man tilbage i traumet, som det var, og får  det rigtig skidt, siger hun.

Derudover er der en reel risiko for, at de komplekse problematikker med både fysiske, sociale og psykiske problemer, som voksne med senfølger oplever, udvikler sig og bliver værre i ventetiden, fortæller Lone Westphal Eriksen fra CSM Syd. Hun har både set selvmedicinerende alkoholmisbrug eskalere og familieproblemer vokse.

- Nogle af dem, vi får i behandling har det væsentligt dårligere, end da de henvendte sig i første omgang, siger hun, og fortæller, at mange typisk først henvender sig, når tilværelsen er ramlet sammen og man står i en livskrise.

Samtidig øger ventetiden også risikoen for, at man helt opgiver ideen om at komme i behandling.Ifølge Lone Westphal Eriksen falder en tredjedel fra, når de har stået på venteliste i mere end halvandet år. Dermed risikerer de at gå glip af behandling, der kan være helt central for at håndtere deres problemer.

Store behandlingsbehov

Hos CSM Syd kan Lone Westphal Eriksen konstatere, at man mangler tre årsværk for at kunne komme ned på en ventetid på seks måneder. Og der er et stort potentiale i mere effektiv behandling, mener hun. De misbrugte er ofte ramt af meget komplekse problemstillinger, der også øger risikoen for misbrug og somatiske sygdomme, og derfor vil de hyppigere dukke op på skadestuerne og hos deres praktiserende læge end andre borgere.

- Vi sparer samfundet for mange penge, fordi de, vi behandler, ikke vil blive svingdørspatienter alle mulige andre steder i systemet. Det er samfundsøkonomisk forebyggelse, siger Lone Westphal Eriksen.

Men potentialet er langtfra indfriet. Selv med de laveste estimater er der omkring 60.000 voksne danskere, der lider under senfølger af seksuelle overgreb, vurderer eksperterne. Og med omkring 2.000 årlige henvendelser på de regionale centre for seksuelt misbrug er opgaven langtfra løftet.

Efterspørgslen efter behandling har overalt oversteget kapaciteten, erkender socialminister Manu Sareen, der kalder det beklageligt med de lange ventelister.

- Jeg er åben for at drøfte fremtiden for de regionale senfølgecentre i satspuljeforhandlingerne. Det er det, jeg kan gøre, og det er jeg helt klart villig til, siger Manu Sareen, som dog erkender, at satspuljen har kæmpet med usædvanligt få midler de senere år. Socialudvalgets formand Orla Hav (S) foreslår, at man giver regionerne ansvaret for at drive centrene, og den idé vil Manu Sareen ikke modsætte sig, men det er sundhedsministerens bord, siger han. Manu Sareen indrømmer dog, at det er uholdbart med de lange ventetider.

- Det tyder helt klart på, at der er behov for at gøre mere, siger han.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet