Seks scenarier for fremtiden

Fremtiden ser dyster ud for den danske velfærdsstat, mener fremtidsforsker Uffe Palludan. Han ser seks udvik lings veje for kommunerne.

udfordringer

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Behovet for nytænkning er enormt, hvis velfærdsstaten ikke skal lægges i graven. Det er det dystre scenarie for den offentlige sektor, mener fremtidsforsker og nationaløkonom Uffe Palludan.

Han peger på, at kommunerne allerede i dag er økonomisk klemte, men at det ikke er noget i forhold til det scenarie, som særligt den demografiske udvikling stiller dem i udsigt.

Vi giver underskud

I 2025 vil der være 56 procent flere 75-årige og derover, end der var i 2010, forklarer Uffe Palludan, der ejer Palludan Fremtidsforskning og tidligere har arbejdet for blandt andre AKF og Finansministeriet.

Denne prognose, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik, tager ikke højde for, at levealderen desuden stiger. Alt i alt vil det føre til et markant øget behov for kommunale ydelser.

”Samtidigt kan man sige, at med de krisescenarier, der nu er fremme for de kommende års udvikling i Europa, så begynder statsgældskrisen også at blive reel i Danmark,” siger Uffe Palludan.

Han peger på, at gennemsnitsborgeren allerede i dag betaler cirka 18.000 kroner for lidt i skat, hvis statsbudgettet skulle balancere.

For få unge

Til gengæld kræver borgerne højere og højere service, og kommunerne står over for store årgange, der går på pension, mens mindre ungdomsårgange kommer til. Kommunerne kommer derfor til at stå i en situation, hvor de næsten skal ansætte en hel ungdomsårgang bare for at genbesætte stillinger fra pensionerede og for at dække det øgede behov for ydelser.

Der er behov for stor nytænkning, hvis man skal undgå det, som Uffe Palludan kalder ’velfærdsstatens nedsmeltning’. 

I to bøger fra i år har han beskrevet henholdsvis de udfordringer, som kommunerne står over for og seks mulige velfærdsfremtider for at tackle udfordringerne.

 

Læs mere om de seks modeller her:

Den professionelle kommune 2020
Frem for fritidspolitikere skal kommunerne i professionaliseringsvejen ledes af langt færre fuldtidspolitikere. De skal til gengæld have en løn, der kan konkurrere med det private erhvervsliv. En ny strukturreform skal barbere antallet af kommuner ned til 40, og hovedstaden skal reformeres. Regionerne nedlægges, og kommunernes ret til at udskrive skatter afskaffes mod en statslig garanti om ikke at blande sig i ’kommunernes interne anliggender’.

Fællesskabskommunen 2020
Her forsøger man at gøre op med ’krævementaliteten’ og den omstændighed, at den sociale samlingskraft i samfundet, ifølge Uffe Palludan, er ved at gå i opløsning. Samfundet er truet som fællesskab. Dette skal tackles på flere måder. Blandt andet ved at indføre social værnepligt, så alle unge skal aftjene et halvt eller helt år i sociale institutioner. Samtidigt skal der gøres en stor indsats for at motivere civilsamfundet til at yde frivilligt arbejde.

Markedskommunen 2020
Ved markedsvejen skal kommunerne indbyrdes konkurrere om borgerne. Det sker i erkendelse af, at samfundet i dag er kendetegnet af en individualiseret forbrugerlogik. Institutionerne skal tilsvarende konkurrere indbyrdes om brugerne og have mere karakter af selvejende institutioner. Dernæst bør man gennemføre en brugerbetalingsreform med et fordelingspolitisk sigte. I det hele taget vil der laves forsøg med markedsløsninger på alle mulige måder.

Fokuskommunen 2020
Denne type kommune forsøger at komme ud af den kommunale klemme ved at lære af den pri­vate servicesektor. Det betyder, at kommunerne skal finde frem til deres kerneydelser og udføre denne ydelse bedst muligt. Til gengæld skal alle periferiydelserne skæres væk. Problemet i dag er, at kommunerne ikke har fulgt den øgede effektivitet i samfundsudviklingen. Der skal til gengæld ikke indføres markedsløsninger. Kommunerne skal blot lære af den private servicesektor.

Den glokale kommune 2020
I dag ser folk sig selv i en global sammenhæng. Det samme gør den glokale kommune. De skal se sig selv som et åbent lokalsamfund i en global virkelighed. Det indebærer for eksempel, at kommunerne kunne overveje at flytte kommunal produktion til udlandet eller rekruttere medarbejdere internationalt. De skal desuden købe og sælge ydelser i udlandet. De skal sælge sig selv på samme måde som private virksomheder, og på denne måde sikre finansiering til de hjemlige aktiviteter.

Den nye velfærdskommune 2020
Tavlen viskes ren. Der stilles spørgsmål, som hvorfor vi overhovedet har en velfærdsstat, hvad dens formål er, og om det hænger sammen i dag. Fornyelsen sker ved hele tiden at holde sig op på, om der er overensstemmelse mellem den samfundsmæssige virkelighed og det, som kommunen tilbyder og står for. Det gamle skal destrueres, og fornyelse vinde indpas ved at tilpasse sig det, som samfundet definerer.

 

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet