Sats på det brede kulturliv

Der skal males bredt med en kulturel palet, så kultur i kommunerne ikke ender med kun at være de traditionelle museer og teatre. Det mener professor Jens Kvorning, som forsker i byplanlægning.

potentiale

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Krisen kradser, og kommunerne sparer på alt – også kulturen. Kun 13 kommuner har sat flere penge af til kultur på budgettet for 2011, end de gjorde sidste år. 

Det betyder, at det er endnu mere vigtigt, at kommunerne satser rigtigt, når de investerer i kultur, og lige nu er det ikke alle, der prioriterer lige hensigtsmæssigt. Det mener professor Jens Kvorning, som er arkitekt og leder af Center for Byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole.  

”Der er en tendens til, at man satser forkert. Der, hvor det kniber, er at prioritere bredt nok i stedet for højt. I mine øjne er der, hvor det går galt, når man i al god mening satser på en elitekultur som for eksempel et museum uden at have kræfter til, at det bliver til noget særligt,” siger Jens Kvorning og fortsætter:

”Mange tror, at et nyt udstillingssted eller et traditionelt finkulturelt sted automatisk giver pote. Og det gør det ikke, hvis byen eller anlægget er lille.”

Han peger på, at det gælder om at kunne læse, hvilke potentialer hver enkelt by har. 

”Det kræver nogen, der er i stand til at fornemme, hvad der er på spil i den pågældende by, og hvad der ligger af muligheder. Man skal først få øje på og siden opbakning til, hvad der er den enkelte bys særlige potentiale,” siger han. 

Han fremhæver Horsens som en by, der har været dygtig til at opdyrke sit potentiale.

”For Horsens var det en fordel, at den var bagud i forhold til de andre østjyske købstæder, som havde økonomisk succes i 70’erne og derfor byggede en masse om og egentlig ødelagde deres bykerner. Horsens har derfor i dag en meget fin, homogen bykerne, som giver byen en fordel,” siger Jens Kvorning.  

Skattekroner 

Ifølge Jens Kvorning er der også økonomiske gevinster at hente ved at skabe et rigt og varieret kulturliv i byerne. Han forklarer, at et bredt kulturliv tiltrækker de velstillede, fordi byerne bliver mere interessante at bo i. Og når de gode skatteydere flytter til en by, er det også der, virksomheder, der beskæftiger veluddannet arbejdskraft, vil være.

”Her begynder der at være en direkte forbindelse til økonomien: De ansatte giver skattekroner til byen, mens virksomhederne giver arbejdspladser og meget andet. Og virksomhederne er i høj grad opmærksomme på, hvor den gode arbejdskraft er,” siger Jens Kvorning. 

Han fortæller, at det netop er udfordringen for byerne i udkanten, at virksomhederne ikke tør flytte dertil, hvis de frygter, at de ansatte ikke vil rykke med.    

Innovativ by

Den kulturelle scene i en bys har også indflydelse på, hvor innovativ og nytænkende en by er. 

”Byer, der formår at give plads til et meget sammensat kulturliv, har også en tilbøjelighed til at være de mest innovative byer. Innovative byer er dem, der har formået at opbygge et meget sammensat kulturelt miljø, fordi det alt andet lige inspirerer den type af kreative folk og kreative processer, der driver innovationen,” siger Jens Kvorning og understreger, at det kun gælder byer af en vis størrelse. 

De mindre byer skal have fokus et andet sted og satse på lokale kræfter. 

”Når vi taler om de små danske købstæder, så er det mere begrænset, hvad du kan gøre. Her gælder det om at finde kræfterne hos sig selv og ikke satse så meget på at tiltrække en masse nye ting udefra.

 

Kultur

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet