Samarbejde foregår på regionernes nåde

Når regionerne vedtager kortere indlæggelser og nedlæggelse af sengepladser, må kommunerne bare tilpasse sig. Det skal de kommende sundhedsaftaler rette op på.

sundhed

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Sidste hånd er ved at blive lagt på sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner, inden de i løbet af efteråret skal igennem den politiske godkendelse i by- og regionsråd. Et stort og administrativt krævende bureaukratisk arbejde, som dog har fået en betydeligt klarere politisk overbygning end de første, der blev udarbejdet umiddelbart efter strukturreformen.

Men selv om der gerne skulle være tale om et samarbejde mellem ligeværdige parter, så er oplevelsen blandt flere af de ansvarlige for den kommunalpolitiske forhandling, at det er regionerne, der sidder med de stærke kort på hånden.

”Vi kan godt opleve, at regionen laver sundhedsplaner eller ændringer i kapaciteten på sygehusene, som vi så bare oplyses om efterfølgende. Så vi vil meget gerne også ind i en diskussion om de ændringer, fordi en stor del af regningen ender i kommunerne,” siger Thomas Kastrup Larsen (S). Han er rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune, og har siddet med i Region Nordjyllands sundhedskoordinationsudvalg, som er ansvarlig for sundhedsaftalen.

Det samme udsagn kommer fra centrale kommunale politikere i landets øvrige sundhedskoordinationsudvalg.

”Regionerne kan jo gøre, som det passer dem. Men jeg håber og tror, at de her aftaler har og vil få en stor betydning i det daglige, så de ikke bare lige uden videre kan gøre, som de ellers vil have gjort. Med sundhedsaftalerne ligger der en forpligtelse, som vi kan synliggøre,” siger formanden for sundhedsudvalget i Silkeborg, Hans Jørgen Hørning (V).

Slut med opgaveglidning

Det er især emner som sygehusenes kortere og kortere behandlingsforløb, konsekvenserne af at stadig flere operationer klares ambulant samt mulighederne for at inddrage de praktiserende læger, der har fyldt i diskussionerne om de nye sundhedsaftaler.

En helt overordnet overskrift, der går igen på tværs af alle kommuner, er, at man skal erstatte passiv opgaveglidning med aktiv opgaveoverdragelse. Specielt set i lyset af, at ny teknologi giver mulighed for, at kommuner kan løse flere opgaver.

”Det er meget vigtigt for os, at vi får åbnet for, at vi kan gå mere proaktivt ind, når vi skal overtage opgaver fra sygehusene, så det ikke bare stille og roligt glider. Så kan vi både forberede os, men også diskutere økonomien i det,” siger Jane Jegind, rådmand for ældre og handicap i Odense.

Borgerne skal med

Selv om den politiske del af sundhedsaftalerne bevæger sig på det meget overordnede plan, og den administrative del af planerne ikke for alvor går i klinch med de ømme punkter i samarbejdet, så er der bred enighed om, at sundhedsaftalerne er et godt redskab til at få løst nogle af de væsentlige udfordringer med at koordinere regionernes og kommunernes indsats.

”Sundhedsaftalerne er nok det bedste redskab, vi kan have, som tingene er. Det grundlæggende problem med den første generation var den meget lille politiske opmærksomhed. Nu har vi fået en klar og overskuelig politisk overbygning. Men vi er ikke i mål endnu. Vi skal også have de borgere med, der ikke har overblikket over, hvor grænsen går mellem regioner og kommuner,” siger Marie Stærke (S), borgmester i Køge og medlem af sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet