”Så langt øjet rækker, er der ikke behov for nye spare runder”

Nicolai Wammen (S) så lys for enden af tunnelen, efter han som ny borgmester i 2006 havde gennemført historiske besparelser i Aarhus. Men sparerunderne kom tilbage, og gælden eksploderede.

budget

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Samtidig med at Nicolai Wammen er ved at forhandle sig frem til en fremtrædende rolle i den nye regering, kæmper hans tidligere byrådskollegaer i Aarhus med at få økonomien til at hænge sammen. De skal findes årlige driftsbesparelser på 300 mio. kr. udover de over 361 mio. kr., som sidste års budget indebar. Wammen efterlod Aarhus med en historisk høj gæld ­efter selv at have stået i spidsen for budgetter, der gang på gang er sprunget læk.

Kommunen gør status over den tidligere borgmester og måske kommende indenrigsministers evne til at styre økonomien i Danmarks næststørste kommune. Mens kritikerne taler om kaptajnen, der forlod en synkende skude, mener Wammen selv, at han efterlod byen ”i topform.” 

Inden den 15. oktober skal næste års budget være på plads. I Aarhus er der indgået forlig, og oppositionspartierne Venstre og Konservative er vanen tro med. Endnu en gang har budgetarbejdet været en opgave, som har forvoldt de ansvarlige politikere brødebetyngede miner. Som i så mange andre kommuner har det først og fremmest handlet om valget mellem pest og kolera med udmøntningen af store besparelser.

Men nu er det også slut. Nu skulle der igen være sikret balance i økonomien, lyder forventningen. I hvert fald hvis de økonomiske forudsætninger holder, som Socialdemokraternes ikke helt så skråsikre politiske ordfører forklarer. 

”Efter de oplysninger, vi har nu, ser det ud til at kunne holde med de besparelser, vi har gennemført. Men det er jo svært at forudse, hvad der sker i fremtiden,” siger Lotte Cederskjold, der også er medlem af kommunens økonomiudvalg.

Slinger i valsen

Set i et historisk perspektiv synes forsigtigheden at være på sin plads. For lige siden Nicolai Wammen trådte til som byens borgmester i 2006, har sparerunder været et tilbagevendende fænomen trods forsikringer om det modsatte.

”Der er bragt orden på økonomien i Aarhus Kommune, og så langt øjet rækker, er der ikke brug for nye sparerunder,” lød det fra Wammen i august 2008. Nu så man effekterne af de 410 mio. kr., som driften blev reduceret med ved borgmesterens første forlig i 2006. Økonomien var i balance og de langsigtede udfordringer løst, så der nu endda var mulighed for at øge udgifterne lidt igen. 

Men noget tyder på, at Nicolai Wammens øje ikke rakte længere end til næste valg i november 2009. Allerede i januar 2010 stod det klart, at der var problemer med likviditeten, og budgetforliget senere på året endte med permanente besparelser og effektviseringer for 362 mio. kr. 

Trods forventninger om det modsatte var det heller ikke nok til at sikre balance i økonomien på lang sigt. Så nu står kommunens politikere igen over for den sure opgave at skulle stemme et budget med store besparelser igennem.

”Som jeg gør det op, har vi under Wammen måttet spare 1,3 mia. kr. Og lige fra første sparerunde har vi hver gang fået at vide, at nu er der sikret balance i økonomien, og at nye besparelser ikke vil være nødvendige. Det har så gang på gang vist sig ikke at holde,” siger Bünyamin Simsek, der er Venstres medlem af kommunens økonomiudvalg.

Regeringen er træls

Der er flere forskellige forklaringer på den økonomiske udvikling i Aarhus. Nicolai Wammen har gentagende gange kritiseret regeringens stramme styring og indskrænkning af kommunernes økonomiske handlerum som afgørende. Oppositionen i Aarhus har derimod først og fremmest hæftet sig ved de forudsætninger, der er lagt til grund for budgetterne, som de beskriver som jubeloptimistiske.

”Mange af de tal, vi er blevet forelagt før budgetforhandlingerne har vist sig at være fuldstændig ude af trit med den økonomiske virkelighed, vi efterfølgende har mødt. De har simpelthen været overoptimistiske, og det er i sidste ende borgmesterens ansvar,” siger Niels Christian Selchau-Mark, der er Konservatives medlem af økonomiudvalget.

Gennemgår man kommunens økonomiske redegørelse fra 2006 og frem, er det i første omgang manglende statslig kompensation for stigende overførelsesudgifter og opgaveomlægningen ved strukturreformen, der har voldt økonomiske vanskeligheder. Det skulle den store sparerunde i 2006 råde bod på.

I 2007 får kommunen et historisk underskud blandt andet på grund af en række opkøb af grunde. Og i 2009 iværksættes den første af to job- og vækstpakker, som skal afbøde krisen effekt på arbejdsmarkedet og for erhvervslivet. Sammen med opførelsen af et nyt multimediehus kom det til at koste en stor gældsætning, der nu bevæger sig sikkert mod de fire mia. kr.

Det spillede ind på behovet for besparelser i 2010, som ifølge de økonomiske redegørelser blev yderligt presserende, fordi regeringen og KL indgår en økonomiaftale med nulvækst, der samtidig nedsætter balancetilskuddet og indfører krav om effektiviseringer.

”Det er jo rigtig træls, at vi skal spare, men med den økonomiske ramme, som regeringen har givet alle kommuner, herunder Aarhus, er der ingen vej udenom. Som borgmester påtager jeg mig selvfølgelig ansvaret for, at vi kommer så sikkert som muligt gennem processen, og at vi fortsat har balance i økonomien,” sagde Nicolai Wammen op til budgetforhandlingerne i 2010.

Økonomi vinder valg

Mange af Wammens kritikere har hæftet sig ved en påfaldende udvikling i borgmesterens forventninger til den aarhusianske økonomi. De store besparelser umiddelbart efter hans tiltræden. Den tilsyneladende gode økonomi med rum til ekstra udgifter frem mod valget i 2009. Og så den pludselige meddelelse om, at økonomien var under pres og nye besparelser på vej få måneder efter valget.

”Der synes at være en cyklus i det her, der desværre bare bekræfter sig selv. Det kan tælles mange budgetår tilbage, uanset om borgmesteren har været borgerlig eller socialdemokratisk,” siger formanden for FOA i Aarhus, Kirsten Normann Andersen.

En cyklus politologiske forskere kender som teorien om ’political business cycles’. En teori derpåpeger politikernes tilbøjelighed til at spare hårdt i begyndelse af deres valgperiode for at have et godt økonomisk råderum, når valget nærmer sig. Den sammenhæng har blandt andet Kurt Houlberg, programchef ved Anvendt KommunalForskning, fået bekræftet i dansk lokalpolitik.

Socialdemokraterne i Aarhus afviser dog, at den slags spekulationer skulle spille ind på den økonomiske politik.

”At det her skulle handle om valgkamp, må jeg klart afvise. Sådan kan man jo ikke føre politik,” siger politisk ordfører Lotte Cederskjold.

Den køber Venstres borgmesterkandidat ved valget i 2009 imidlertid ikke. Han pegede under valgkampen på, at der med stor sandsynlighed ville blive brug for flere besparelser. Nicolai Wammen fastholdte til gengæld, at økonomien var bomstærk.

”Det mest skelsættende, der siden er sket, er, at det få måneder efter valget viser sig, at vi har et kæmpe hul i kassen, som vi så kom til at kæmpe med i hele 2010 og fortsat kæmper med,” siger Gert Bjerregaard.

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet