S: Borgerligt korstog skyld i SKATs efterslæb

Socialdemokraterne placerer entydigt ansvaret for SKATs seneste års eksplosivt voksende restancer hos den tidligere borgerlige regering. I mellemtiden har kommuner -oprustet egen indsats.

undladelse

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Den tidligere regerings omlægning af SKATs inddrivelse var et ideologisk motiveret forsøg på at svække en af de borgerlige partiers yndlingsaversioner. I hvert fald ifølge socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Nielsen. 

Han mener, at væksten i borgernes restancer til det offentlige i høj grad skyldes den tidligere regerings tilgang til hele inddrivelsesspørgsmålet. Det indikeres også af, at stigningen allerede var i gang, før krisen for alvor satte ind sidst i 2008, påpeger han.

”Den tidligere regering har jo gjort langt fra nok for at sikre, at de her restancer inddrives. Af hvad jeg har hørt fra medlemmer, der sad i skatteudvalget, da man overdrog opgaven til SKAT, så sagde Venstre dengang nærmest direkte, at man indførte systemet for at gøre det sværere at få drevet pengene ind,” siger Thomas Nielsen.

Han ser samlingen af SKAT og den tidligere regerings ’laissez faire-tilgang’ til de efterfølgende problemer med inddrivelsen som et klart udtryk for, at man af ideologiske årsager har ønsket at svække skattemyndighederne.

”Det her handler jo om, at tilliden til hele systemet lider skade af, at der er nogle ting, som ikke fungerer effektivt nok. Så at få genopbygget den fulde tillid til skattesystemet er en central opgave for den nye regering,” siger Thomas Nielsen.

Han erkender, at kommunerne på mange måder havde fordele, da de løste opgaven med inddrivelsen. Alligevel vil han ikke gå så vidt som til at kræve hele omlægningen rullet tilbage.

”Jeg mener, at vi med de kommende års finanslove skal se på, om ikke der skal ansættes flere til at løse opgaven. For der er ingen tvivl om, at med de nuværende restancer, så vil de her medarbejdere let kunne tjene sin egen løn ind og mere til,” siger Thomas Nielsen.

Turbo på afskrivning

I Venstre afviser man dog alle beskyldninger om at have svækket SKAT af ideologiske årsager. Partiets skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, erkender, at der har været en fase med indkøring af det nye system. Men i 2010 tog den daværende regering i samarbejde med et enigt Folketing initiativ til at give SKAT nye redskaber til inddrivelsen.

Det indebærer blandt andet øget mulighed for lønindeholdelse, modregning i ægtefælles skat og fuld modregning i børnefamilieydelser. 

”Det gjorde vi jo for at sikre, at det ikke var mangel på værktøjer på SKATs side, der skulle lægge hindringer i vejen for at få de her penge drevet ind,” siger Torsten Schack Pedersen.

Herudover satte tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) ekstra tryk på sagerne de sidste måneder i 2010 med ’Operation rent bord’, der blev fulgt op af et ’afskrivningsprojekt’ i de sidste måneder af 2011.  

Set i forhold til kommunernes kritik af det nye system, lægger Torsten Schack Pedersen stor vægt på, at man samtidig indførte en statslig refusion på en lang række restancer.

”Reelt set går staten jo ind og dækker en meget stor del af det her for kommunerne,” siger Torsten Schack Pedersen.

Satser på opkrævning

Den statslige refusion er imidlertid ikke nok til at lukke munden på de kommunale kritikere. De peger på, at også mindre millionbeløb betyder noget for en enkelt kommunes økonomi, og at det er et generelt samfundsmæssigt problem, at borgernes gæld hober sig op.

Det er også årsagen til, at en række kommuner i højere grad er begyndt at tage ansvar for at få borgernes gæld opkrævet. 

”Vi synes, at der sker alt for lidt inde hos SKAT. Derfor er vi nødt til at gå ud og lave forpligtende aftaler med borgerne for at opretholde kravene. Vi gør selv alt, hvad vi kan inden for den gældende lovgivning. Næste skridt er at overtage inddrivelsen,” siger Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S).

Han har de sidste fem år kunnet se kommunens restancer hos SKAT vokse med 268 procent. Det er en smule mere end i Odder Kommune, hvor borgmesteren da også er ganske utilfreds.

”Det undrer mig, at tallet er blevet så højt. Men det er jo klart, at når SKAT er lang tid om at inddrive de her penge, så vokser bunkerne jo,” siger Elvin Hansen (S).

Langsom sagsbehandling

At det tager lang tid for SKAT at inddrive borgernes gæld, bekræfter skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i et svar til Folketingets skatteudvalg. Her fremgår det, at den gennemsnitlige behandlingstid for de kommunale krav er tre år. Det dækker vel at mærke over et udsving, hvor nogle typer krav i gennemsnit tager et år, mens andre i gennemsnit tager otte år.

”Det er langt fra tilfredsstillende med lange sagsbehandlingstider. Det betyder, at kommunernes restancer gradvist stiger. Inden overgangen til SKAT havde vi en yderst kort sagsbehandlingstid på inddrivelser,” siger Glostrups borgmester, John Engelhardt (V).

Hans kollega i Albertslund mener, at det er på tide, at der skabes større åbenhed om de enkelte skattecentres præstationer. Sammenligning af skattecentrenes resultater kan effektivisere indsatsen.

”Det vil være en rigtig god idé, hvis man begyndte at benchmarke skattecentrene på de resultater, de leverer med at inddrive restancer. Det giver både læring for de enkelte skattecentre, men skaber også en vigtig åbenhed om indsatsen og resultaterne,” siger Steen Christiansen (S).

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet