Billede
“På hvilket område ser du helst en ny regering prioriterer en øget indsats?” spurgte vi landets byrødder. Illustration: Jenz Koudahl / Spild af tid

Rundspørge: Kommuner har beskæftigelse i top på ønskelisten

Fokus på beskæftigelse og uddannelse og flere ressourcer til ældre og flygtninge. Sådan lyder kommunalpolitikernes ønsker til den kommende regering.

ønskelisten

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Når den kommende regering efter valget sætter sig sammen for at forfatte sit regeringsgrundlag, bør beskæftigelsesindsatsen og uddannelsesområdet have topprioritet. Det mener landets byrådspolitikere, viser en rundspørge, som Kommunen har lavet. 38 procent ser helst, at beskæftigelsesområdet bliver prioriteret mere end i dag, mens hvert femte byrådsmedlem ønsker, at den kommende regering øger indsatsen på uddannelsesområdet, viser rundspørgen, som 330 byrådsmedlemmer over hele landet har svaret på.

Nej til kontanthjælpsloft

Det er dog de færreste byrådspolitikere, der tror på, at det vil være muligt at få flere i beskæftigelse ved at lave et kontanthjælpsloft. 42 procent er helt uenige i, at et kontanthjælpsloft vil få flere i arbejde, mens hver fjerde kommunalpolitiker føler sig helt sikker på effekten af et kontanthjælpsloft, viser rundspørgen.
Spørger man Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S), er der brug for investeringer for at øge beskæftigelsen.

- Det handler om at sætte initiativer i gang, der skubber ledige tættere på arbejdsmarkedet.
De svageste grupper og de længst fra arbejdsmarkedet er en tung opgave – det kræver investeringer, hvis den skal løftes, siger Jacob Bundsgaard. Han ser gerne, at der satses endnu mere på opkvalificering og efter- og videreuddannelse.

Kommunerne har dog allerede muligheder for at bidrage til at skabe vækst og nye job, mener Martin Damm, formand for KL.

- Vi skal have vækst i hele landet; det er en forudsætning for, at man kan bruge penge på velfærd. Den vækst kan vi godt skabe i kommunerne, men det kræver en øget indsats, siger Martin Damm. Han fremhæver særlig de tværkommunale samarbejder i business-regionerne som en af nøglerne.

”Det handler om at sætte initiativer i gang, der skubber ledige tættere på arbejdsmarkedet. De svageste grupper og de længst fra arbejdsmarkedet er en tung opgave – det kræver investeringer, hvis den skal løftes.” Jacob Bundsgaard (S), Aarhus’ borgmester

Større frihed, tak

Det næstvarmeste ønske fra kommunalpolitikerne er en øget indsats og prioritering af uddannelsesområdet. I valgkampens løb har SF annonceret, at de er klar til at give folkeskolen en kontant indsprøjtning på en milliard kroner til støttepædagoger og ekstra lærere til at håndtere konsekvenserne af folkeskolereformen. Derudover vil partiet fremrykke den aftalte evaluering af folkeskolereformen til allerede om et år i stedet for at vente til 2020.

- Jeg ser folkeskolen som en trampolin, der gør det muligt for alle børn at få det liv, de gerne vil have. Hvis der er uro om reformen, så bruges kræfterne forkert hos alle, lød det fra Pia Olsen Dyhr til Ritzau om forslaget om økonomisk hjælp til folkeskolen.

Men penge løser ikke problemet alene, for det er særlig kommunernes selvbestemmelse og frihed, der skal forbedres, hvis folkeskolen skal præstere bedre. Det mener byrådsmedlemmerne i hvert fald. Knap 70 procent af de adspurgte er delvis enige eller helt enige i, at kommunerne har brug for større frihed fra staten til at skabe en folkeskole, der leverer resultater.

Uddannelsesindsatsen skal dog også handle om, hvor man placerer institutionerne. Det mener Finn Slumstrup, der er en af stemmerne bag Oprør fra Udkanten.

- Det er vigtigt at begynde at decentralisere på uddannelsesområdet. Der er ingen tvivl om, at en satsning på muligheder for arbejdspladser og uddannelse er en vigtig kommunal dagsorden også i udkantskommunerne, siger Finn Slumstrup.

Pres fra flere ældre

Kigger man på de økonomiske udfordringer, er der ikke megen tvivl blandt lokalpolitikerne om, at både ældre og flygtninge bliver en større byrde. 6 ud af 10 er delvis eller helt uenige i, at det er muligt for kommunerne at give samme service til det stigende antal ældre alene ved at effektivisere. Samtidig er over halvdelen uenige i, at kommunerne har ressourcer og overskud til at tage mod et stigende antal flygtninge.

Og mens opgaverne vokser, svinder antallet af hænder i kommunerne. De danske kommuner fik 2100 færre fuldtidsansatte til at tage sig af børn, ældre og arbejdsløse fra sidste kvartal 2014 til første kvartal i år, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik over et af valgkampens mest omdiskuterede emner – antallet af ansatte i den offentlige sektor.

Glem ikke børnene

Hvert femte byrådsmedlem, synes – ifølge rundspørgen, som Kommunen har foretaget – at det væsentligste indsatsområde for en ny regering hverken er ældre, integration, uddannelse eller beskæftigelse. 20 procent har angivet andre svar, og her er de mest fremtrædende ønsker om en højere prioritering af børn, miljø og klima og socialområdet.

Desuden var der mange udkantsrelaterede emner som planlov, rammevilkår og landdistrikter på den øvrige dagsorden.

Arbejdsmarked

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet