Billede
Lejre med SF’eren Mette Touborg i spidsen profilerer sig som ‘landets økologiske kommune’. Der er dog ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem borgmesterfarve og kommunernes engagement i klimaet viser nyt studie.  Foto: Polfoto

Røde og blå kommuner er lige klimaambitiøse

Der findes ikke nogen signifikant sammenhæng mellem borgmesterfarve og kommunernes engagement i klimaet. Det viser et nyt studie af kommunernes klimaindsatser.

klimastudie

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Hverken røde eller blå kommuner kan pryde sig med titlen som ‘mest klimabevidst’. En ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse viser nemlig, at der ingen sammenhæng er mellem partifarve og klimaambitioner.

- Jeg kan ikke finde belæg for at sige, at røde borgmestre gør mere på klimaområdet end blå, fortæller Mikkel Giver Kjer, der er specialestuderende i statskundskab på Aarhus Universitet.

Han står bag en såkaldt regressionsanalyse, som er en metode, der her er brugt til at forklare kommunernes klimaengagement ud fra en række variabler.

Ifølge Mikkel Giver Kjer skal forklaringen blandt andet findes i, at der generelt hersker bred lokalpolitisk enighed på klimaområdet:

- Embedsmændene i undersøgelsen fortæller, at det ikke er populært at være imod den grønne dagsorden i kommunerne. Der er generelt konsensus fra venstre- til højrefløj, når der træffes klimabeslutninger i byrådene, siger Mikkel Giver Kjer, hvis analyse bygger på samtaler med og spørgeskemabesvarelser fra klimaembedsmænd i 69 kommuner fra juni i år.

Ingen afsmitning

Professor Jens Hoff fra Københavns Universitet lavede i forrige byrådsperiode i 2011 en lignende undersøgelse. Også han kom frem til, at der ikke findes nogen systematisk sammenhæng.

Dog viste det sig dengang, at røde kommuner var en smule mere tilbøjelige til at iværksætte klimainitiativer, der involverer borgerne.

- På landspolitisk plan er det i høj grad centrum-venstrepartierne, der profilerer sig på den grønne dagsorden. Derfor er det lidt overraskende, at der ikke også er flere røde kommuner, som er mere markante på klimafronten, siger han.

Jens Hoff barsler til sommer med den populærvidenskabelige bog ‘Klimaets kommunale tilstand’, der trækker på interview med borgmestre, byrådsmedlemmer og klimamedarbejdere i kommunerne. Også Mikkel Giver Kjers undersøgelse indgår i bogen.

CO2 er sekundært

Undersøgelsen fra juni viser desuden, at heller ikke kommunernes økonomi og klimaindsats kan kædes sammen. Rige kommuner kan altså ikke siges at være mere ambitiøse på klimafronten end de mindre rige, forklarer Mikkel Giver Kjer, der mener, at det kan skyldes et generelt fokusskift indenfor området.

- Da man i 2009 og 2010 talte om klimahandling i kommunerne, handlede det hovedsagelig om CO2-reduktioner. I dag taler man i langt højere grad om grøn økonomi og grøn vækst. CO2-reduktioner er altså blevet noget sekundært, mens det primære er at brande kommunen grønt og opnå drifts- og omkostningsbesparelser, siger Mikkel Giver Kjer.

Og det afspejler sig også  i spørgeskemaet. Her svarer 94 procent, at de finder det vigtigt eller meget vigtigt at opnå energi- og omkostningsbesparelser gennem deres CO2-reducerende klimainitiativer. Ligeledes svarer 81 procent, at det er vigtigt eller meget vigtigt at udvikle en grøn kommune for at tiltrække virksomheder og forbedre økonomien. Samtidig mener 25 procent, at det er enten mindre vigtigt, slet ikke vigtigt eller hverken-eller at understøtte den globale indsats for at begrænse klimaændringerne.

- Det sidste svar burde jo være 100 procent. Men den primære motivation ligger altså ikke i at redde verden, siger Mikkel Giver Kjer.

Hans analyse kommer desuden frem til, at jo større en kommune er, jo større bliver engagementet i klimaet.

- Det er en banal pointe, som handler om, at store kommuner typisk har flere finansielle og administrative ressourcer, slutter han. :

Energi & forsyning

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet