Røde drømme spirer før EP-valget

Socialdemokraterne står til at blive Europa-Parlamentets største parti med tyske Martin Schulz som et seriøst bud på en ny kommissionsformand. Fløjpartierne vil også sejre ved valget i maj, men de vil blive trumfet af en bred koalition af socialdemokrater og konservative, vurderer EU-eksperter.

ep14

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Den tyske kansler Angela Merkel har styret EU med hård hånd, siden den økonomiske krise brød ud i 2008. Mutter Merkels hegemoni har budt på spareplaner og økonomisk disciplin, men det ændrer sig formentlig, når sæderne i Europa-Parlamentet er omfordelt efter valget i maj. De europæiske socialdemokrater (PES) står nemlig til fremgang, mens parlamentets største gruppe, kristendemokraterne, står til en syngende lussing. Det viser et gennemsnit af analyseinstituttet TNS’ tre seneste meningsmålinger i de 28 medlemslande.

- Den socialdemokratiske gruppe får helt sikkert flere pladser end de konservative. Og PSE har peget på den tyske socialdemokrat og EU-parlamentsformand Martin Schulz som deres bud på en ny kommissionsformand. Det vil Merkel have det svært med. Når man har 21 borgerlige regeringer i Europa, vil Ministerrådet naturligvis have en konservativ kommissionsformand, men socialisterne vil have den demokratiske ret på deres side. Det er en stor konflikt, som EU ikke har brug for lige nu, siger EU-forsker og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Derek Beach.

Fokus på arbejdsløshed

De europæiske socialdemokrater har med et nyt fælles manifest blæst til kamp mod arbejdsløsheden i EU, som ifølge centrum-venstre-fløjen på tværs af kontinentet er blevet groft negligeret på grund af Merkels jerngreb om EU’s krisepolitik. Merkel har til gengæld store ambitioner om større EU-kontrol over de nationale budgetter og den offentlige låntagning.

Den tyske kansler støtter officielt den tidligere luxembourgske premierminister og eks-formand for Eurogruppen Jean-Claude Juncker som ny kommissionsformand.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg har stor sympati for Jean-Claude Juncker, sagde hun under en pressekonference i februar, efter der i længere tid var blevet spekuleret i, at Merkel ville støtte den polske premierminister Donald Tusk eller IMF-chef Christine Lagarde.

Juncker, der har spillet en hovedrolle i udformningen af hjælpepakker til kriseramte eurozonelande, er en klassisk føderalist, som ønsker mere magt samlet i EU-Kommissionen.

Martin Schulz, der mestendels har gjort karriere i EU-systemet, er også kendt som en føderalist, men han har valgt at fremlægge en politisk plan for sit formandskandidatur, som handler om, at de europæiske folk skal genvinde tilliden til Unionen:

- For at genvinde tilliden, for at genvinde støtten til Den Europæiske Union, så må vi reformere, sagde han i februar.

På PES-kongressen i Rom, hvor Schulz blev udpeget som socialdemokraternes officielle kommissionsformandskandidat, tilføjede tyskeren:

- Ud fra mine 20 års erfaring i Europa-Parlamentet ved jeg, at vi aldrig får Europas Forenede Stater.

- Jeg er meget overbevist om, at alt, som kan gøres bedre på lokalt, regionalt og nationalt niveau, skal gøres på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Jeg vil ikke have Europa til at gøre alt, sagde Schulz, der ikke har støtte fra det britiske Labour, da arbejderpartiet anser ham for at være ‘ærkeføderalist og økonomisk uansvarlig’  ifølge kilder i partiet.

Fløj-truslen

Schulz forsøgte med sine lettere anti-centralistiske kommentarer at tage del i noget af den kritik, som i øjeblikket giver de EU-skeptiske fløjpartier medvind på tværs af Europa. Det handler både om mindre EU-indblanding og en mere folkelig krisepolitik.

I Danmark vurderes Dansk Folkeparti til at få mellem tre og fire af Danmarks 13 pladser i parlamentet. I Frankrig bliver Marine Le Pens højreorienterede Front National i nogle meningsmålinger sat til at få op imod 20 af landets 74 sæder i parlamentet, mens det græske venstrefløjsparti Syriza ser ud til at få omkring ni af landets 21 sæder i parlamentet. Analysemediet Pollwatch, der drives med støtte fra Europa-Parlamentet samt rigmanden George Soros og lobbyfirmaet Burson-Marsteller, har vurderet, at mellem 25 til 30 procent af mandaterne ved Europa-Parlamentsvalget vil gå til partier, som enten er helt imod EU eller EU-skeptiske.

Antallet af uafhængige parlamentsmedlemmer forventes samtidig at blive historisk højt. Derfor er der en stor chance for, at socialdemokraterne ikke vil kunne danne et ideologisk baseret flertal og derfor vil føle sig tilskyndet til at danne en slags koalition med den kristendemokratiske gruppe.

- Jeg frygter for, at fløjgrupperne bliver så store, at de kan blokere for, at vi kan lave reel politik. Men det er klart, at hvis socialdemokraterne bliver større end kristendemokraterne, så vil det betyde noget for miljøpolitikken og fordelingspolitikken. Det vil give os en styrket position i den klassiske blå-røde boksekamp, siger Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

Martin Schulz har sagt, at han vil gå i dialog med EU-kritiske parlamentsmedlemmer for at overbevise dem om, at EU kan være svaret på en mere fair krisepolitik:

- De, der kritiserer EU, er ikke euro-skeptikere, det er den største misforståelse, siger han ifølge EU Observer og tilføjer:

- Vi må sige til dem: Vi forstår jer, I har ret.

ALDE, den liberale gruppe, som Venstre og Radikale Venstre er medlem af, ser ud til at blive svækket efter parlamentsvalget. Christel Schaldemose mener, at det er sandsynligt, at de liberale, socialdemokraterne og kristendemokraterne kan finde fælles fodslag på en række områder.

- Den liberale gruppe er lidt i begge lejre. Den stemmer blåt, når det handler om regulering af finansmarkedet, men når det handler om forbrugerbeskyttelse og datalovgivning, så stemmer den med den røde fløj. Men overordnet vil du formentlig se et styrket samarbejde mellem socialdemokraterne og kristendemokraterne. De politiske skillelinjer i EU er ikke så klare, siger hun.

Formanden og politikken

EU-forsker og adjunkt Manuele Citi fra Copenhagen Business School forventer også, at de store grupper i EU-Parlamentet rykker sammen i fælles front mod mange af fløjpartierne og EU-skeptikerne, men han tror ikke, at EU’s overordnede fokus vil ændre sig dramatisk mellem 2014 og 2019.

- Sæderne bliver ikke omfordelt voldsomt. Derfor bliver budgetterne og de generelle lovforslag heller ikke ændret radikalt. Der er tale om flertalsbeslutninger, og Parlamentet skal have Rådets støtte. Den historiske research viser, at skift i flertallet ikke fører den store politiske ændring med sig, siger Manuele Citi.

Forskeren mener dog, at det vil have stor betydning, hvis socialdemokraten Martin Schulz formår at erobre posten som kommissionsformand:

- Så vil vi se en ændring. Parlamentet har i sig selv ikke ret til at foreslå lovgivning, men hvis du har en person i Kommissionen, så kan det skabe en ændring.

Martin Schulz har i sin kamp for at blive ny kommissionsformand argumenteret for, at dette EU-Parlamentsvalg er en unik mulighed for at lade formandskandidaterne føre reel valgkamp overfor europæerne, der så til gengæld får en ny kommissionsleder med et større folkeligt mandat, hvis Rådet anerkender den kandidat, hvis parlamentsgruppe får flest stemmer.

Christel Schaldemose ser imidlertid ikke store muligheder for, at Rådet vil foretrække en ‘folkelig’ løsning som ny formand.

- Rådet har ikke støttet op om, at Parlamentet skal udpege en formand. Jeg tror, at Rådet finder nogle andre kandidater. Martin Schulz får sikkert en post, måske som tysk kommissær. Men man er nødt til at være realistisk. Vi er folkevalgte, men stats- og regeringslederne er også folkevalgte og har et legitimt mandat. En siddende premierminister vil jo ikke annoncere sit kandidatur. Jeg er ikke tilhænger af baglokaleløsninger, men jeg tror bare ikke, at kommissionsformanden bliver en af de officielle kandidater, siger hun.

Slagsmål med Rådet

Derek Beach forventer, at et mere centrum-venstre-styret parlament vil føre til flere sammenstød mellem de forskellige EU-organer.

- Ingen af de nordiske lande og Tyskland har lyst til at lave nye store poster på budgettet. Den store tyske indrømmelse var en bankunion. Man kan måske forvente flere indrømmelser fra tyskerne. Hvis man får den finansielle Tobin-skat, så er ideen jo, man kan bruge de penge til at afhjælpe de sociale konsekvenser af krisen. Men vi får nogle meget interessante slagsmål med et borgerligt ministerråd og et mere venstreorienteret parlament, siger EU-forskeren.

Manuele Citi forventer, at EU i den kommende valgperiode vil søge en endnu større koordinering af ‘makroøkonomiske forhold og pengepolitik’:

- Historisk har vi set et EU, hvor flere og flere kompetencer flyttes til Bruxelles, men medlemsstaterne har mulighed for at stoppe op i forhold til den udvikling, siger han og tilføjer:

- EU bliver mere og mere magtfuldt i de lande, hvor krisen har ramt hårdest. Grækenland kan ikke vedtage et budget, uden at det bliver godkendt i EU. I Norden vil det ikke ændre sig meget.

Christel Schaldemose forventer ikke, at ‘Merkel selv vil afgive mere magt til Bruxelles’, men hun mener, at Tyskland vil blive påvirket af en generel konsensus om, at EU skal have en mere progressiv arbejdsløshedspolitik.

- Du kan se, at tonen og formen ændrer sig, men tyskerne er stadig vældig interesserede i det fælles marked og økonomisk koordinering. De plejer primært egne interesser på alle niveauer af EU. Jeg tror dog, at et parlament med et stærkere centrum-venstre vil betyde en øget indsats overfor skatteunddragelse, skattesnyd og social dumping, siger socialdemokraten.                                

EU

Tilmeld dig nyhedsbrevet