Billede
Undervisningsrobotter, loftlifter og virtual reality. Det er blot en håndfuld af nye teknologier, som kommuner bruger til velfærdsydelser. I fremtiden håber man at have helbredssensorer hos ældre og kunne bruge robotter til tøj- og gulvvask.

Robotter kan være nyttige - men også spild af penge

Det skal give bedre livskvalitet og spare ressourcer. Men velfærdsteknologi kan blive spild af penge for kommunerne, hvis ikke borgere og ansatte bliver trygge ved teknologien og lærer at bruge den.

smart

Af Johannes Lange Baunsgaard | [email protected]

Der skal spares på hjemmeplejen i kommunen. Ledelsen køber robotstøvsugere til alle, der bor i ældrebolig. Problemet er, at de ansatte ikke kan vedligeholde dem, de ældre kan ikke lide dem og ledelsen er allerede rykket videre til næste projekt. Inden der er gået tre år, samler robotter for hundredtusindvis af kroner støv på et lager.

Det var en af de skrækhistorier, der blev fortalt ved ‘Velfærdsteknologi anno 2017’ i Odense Congress Center i midten af september. Her var kommuner, producenter og eksperter samlet for at diskutere, hvordan det går med teknologien. Det går godt, men kunne gå bedre, var en udbredt konklusion. For selvom kommunerne i høj grad har taget de nye løsninger til sig, oplever de stadig udfordringer med at komme i gang med at bruge teknologien. Næstved er blandt dem, der har oplevet bump på vejen.

Viljen skal være der

I den sjællandske kommune er man i gang med at afprøve et digitalt medicinskab kaldet Dosecans. Det skal hjælpe folk med selv at kunne tage deres medicin. Konsulent i Næstved Ladan Rezai stod for at præsentere det foreløbige arbejde. Hun ser et stort potentiale i projektet, men erkender, at det ikke har været helt ligetil:

Det har været svært at finde de rigtige borgere. Det er ikke nok ‘bare’ at være syg og have brug for medicin. Man skal have lyst til at bruge teknologien og være i stand til selv at tage sin medicin. Derudover har den tekniske del såsom opdatering af systemets apps, fejl på forældede telefoner og en ny organisering været en udfordring for noget af personalet, siger hun.

“Uden velfærdsteknologien ville vi mangle 20-25 millioner kroner i hjemmeplejen i Aarhus.”

 Det er vanskeligt for Ladan Rezai at sige, hvor stor gevinsten indtil videre har været. Hun tror, at et vedholdende arbejde med teknologien og tæt dialog mellem forskellige ansatte vil give gode resultater. Hun har også fået meget ud af at trække på erfaringer fra andre kommuner.

Næstved er ikke den eneste kommune, der oplever udfordringer. I en undersøgelse fra Teknologisk Institut svarer 41 procent af kommunerne, at de” i mindre grad høster gevinsterne ved at bruge velfærdsteknologi.” Herunder oplever næsten 60 procent, at det er implementeringen, der er den største barriere for at få mere ud af velfærdsteknologien.

I Odense har man brugt videobesøg i hjemmeplejen siden 2013. De skal - ligesom i Næstved - erstatte nogle fysiske besøg. Det har krævet tilvænning -  ikke blot for borgerne, men også for de offentligt ansatte, der har måttet acceptere velfærdsteknologien som en central del af deres arbejde.

Det er ressourcekrævende at få sådan en idé omsat til virkelighed. Vi har haft mange tekniske problemer. Men den største udfordring har været at få hele organisationen til at arbejde sammen om projektet. Heldigvis viser ledelsen og personalet engagement og har lyst til at prøve nye ting, siger sundhedsfaglig konsulent Dorte Møller Hansen.

Ingen garanti for gevinst   

Netop ledelsen i kommunerne skal være opmærksom på, at det ikke er nok at investere i velfærdsteknologi og så regne med, at resultaterne kommer af sig selv. Det er et af budskaberne fra Jørgen Løkkegaard, der er centerchef for Velfærds- og Interaktionsteknologi på Teknologisk Institut.

Det bliver bakket op af flere producenter. Janne Mottlau er ejer af virksomheden Jadea, der producerer robotter, som kan hjælpe folk med et fysisk handicap til selv at kunne spise. Hun er blandt andet til konferencen for at dele ud af sine erfaringer som producent. Hun har oplevet flere kommuner, der ser teknologien som en genvej til at effektivisere.

“Hvis ikke vi kan finde ud af at bruge et skylle-tørre-toilet, hvordan skal vi så kunne hjælpe borgerne med at blive selvhjulpne?”

 For et halvt år siden ville en kommune købe syv spiserobotter af mig. De var klar til at bruge 400.000 kroner på de her robotter, men de var slet ikke interesseret i at vide noget om, hvordan teknologien skulle bruges eller vedligeholdes. De troede, at en spiserobot virker af sig selv, og så ville problemet være løst og pengene sparet, siger Janne Mottlau.

Aarhus er en af de kommuner, der investerer mest i velfærdsteknologi. Derfor har de gjort sig mange erfaringer med de muligheder og faldgruber, som er forbundet med robotterne.

Det er for let at sige til en sosu-assistent: ‘Nu får du en loftlift og et skylle-tørre-toilet, og så bliver du mere effektiv, fordi vi kommer teknologi ind i din hverdag’. Det kræver, at ledelsen skaber de rette rammer for de ansatte, ellers er de penge hurtigt spildt, siger velfærdsteknologichef Ivan Kjær Lauridsen.

Uddannelse er essentiel 

Torben Nielsen var en af tilskuerne til en robotfremvisning. Han repræsenterede Ballerup ved konferencen og har arbejdet som leder af et plejecenter i mange år. Der har brugen af loftlifter og digital kommunikation givet bedre arbejdsmiljø, blandt andet fordi de ansatte har kunnet bruge mere tid på fysisk nærvær i plejen af beboerne. Men den nye teknologi stiller andre krav til, hvad man skal kunne som sosu-assistent.

Vores største udfordring er at finde tid til at uddanne vores personale i at bruge teknologien. Det er ikke alle sosu-assistenter, der er lige store teknik-hajer. Men hvis ikke vi kan finde ud af at bruge et skylle-tørre-toilet, hvordan skal vi så kunne hjælpe borgerne med at blive selvhjulpne?, siger Torben Nielsen, som mener, at der skal sættes flere ressourcer af til uddannelse i brugen af velfærdsteknologi.

Mangel på viden om velfærdsteknologi er et problem i mange kommuner. Derfor skal man begynde at udvikle kompetencer indenfor området tidligere ude på sosu-skolerne. Det understregede flere af talerne ved konferencen. På Teknologisk Institut arbejder man med at bruge velfærdsteknologi i form af virtual reality til at undervise offentligt ansatte i, hvordan man bruger de nye hjælpemidler:

- Forskning viser, at man opnår bedre indlæring, hvis man kan få lov til at se noget, læse om det og så gøre det i praksis. Her kan virtual reality noget unikt, der overflødiggør tunge manualer: Vi kan i stedet lave undervisningsprogrammer, der giver fuld indlevelse. Det tillader folk at øve sig i at bruge og vedligeholde ny teknologi, inden man skal gøre det i virkeligheden, siger centerchef Jørgen Løkkegaard.

En vigtig teknologi

Kommunerne kigger lige nu langt efter flere midler til velfærdsområdet. En bedre folkesundhed og højere gennemsnitslevealder vil komme til at lægge pres på serviceniveauet.  Her kan velfærdsteknologi måske lette presset, som borgmesteren i Aabenraa, Thomas Andresen (V), siger:

Flere af vores unge flytter væk, og vi får flere ældre. Den udvikling råber på, at vi skal gøre folk mere selvhjulpne, så vi som kommune kan køre længere på literen.

Noget tyder på, at pengene er givet godt ud. En måling foretaget af KL viser, at landets kommuner gik fra 111 millioner kroner i gevinster ved investering i velfærdsteknologi til 521 millioner i 2014-2016. Kommunerne virker samtidig opsatte på at fortsætte deres søgen efter nye løsninger. I Teknologisk Instituts undersøgelse svarer 79 procent, at de over de næste fem år vil have en større indsats på området end hidtil - på trods af udfordringerne.

Uden velfærdsteknologien ville vi mangle 20-25 millioner kroner i hjemmeplejen i Aarhus. Den teknologi, vi har investeret i, har givet borgere, ansatte og ledelsen en værdi, som ingen vil være foruden.” siger Ivan Kjær Lauridsen.

Innovation

It

Tilmeld dig nyhedsbrevet