Ritalinen flyder ikke længere så frit
Udskrivningen af medicin til ADHD-patienter er stagneret efter en årrække med eksplosiv vækst. Debat om medicinsk behandling ved diagnosen har præget både patienter og læger, mener flere fagfolk.
Gennem en årrække eksploderede antallet af diagnoser for ADHD eller hyperkinetisk forstyrrelse, som det hedder blandt danske speciallæger. Både voksne og børn røg i stor stil på ADHD-medicin såsom Ritalin. Nu ser den udvikling imidlertid ud til at være standset. Mens det samlede antal af mennesker under medicinsk behandling voksede med 3.000-7.000 årligt mellem 2009 og 2012, er tallet kun steget med 729 fra 2012 til 2013. Samtidig er antallet af nye brugere af ADHD-medicin også faldende efter en årrække med store stigninger.
- Vi er ved at have nået at få alle børn i behandling, men der er sket en stramning. Man er lidt mere restriktiv med at udskrive medicin. Tallet er ikke helt stagneret hos voksne endnu, men det skyldes, at der har været et efterslæb, siger Niels Bilenberg, professor og forskningsleder på Børne- og Ungdomspsykiatri Odense.
Øget opmærksomhed
Carsten René Jørgensen, professor i psykologi og leder af Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, mener, at det lægefaglige personale er blevet mere tilbageholdende med at udskrive medicin.
- Jeg tror, at den øgede opmærksomhed har gjort, at man er blevet lidt mere varsom med at udskrive medicin. Der er dog stadig et stort antal, der er under medicinsk behandling, blandt især drenge og et markant stigende antal voksne, siger han og tilføjer:
- Man kunne have en forhåbning om, at man på sigt vil opprioriterede pædagogiske og psykosociale indsatser uden at dette nødvendigvis udelukker medicinsk behandling, men desværre er medicinsk behandling langt billigere, hvilket kan gøre det vanskeligt at tilbyde mere intensive terapeutiske og pædagogiske indsatser i et sundhedsvæsen under pres.
Helle Hartung, psykolog og leder af Center for ADHD i Aarhus, genkender billedet af, at medicinen ikke flyder lige så frit som tidligere.
- Psykiaterne har nok stadig lyst til at udskrive ADHD-medicin, men befolkningen har en skepsis. Pressen har skabt en diskussion om langtidsvirkningerne af Ritalin. Medicin bør aldrig stå alene. Der skal som minimum være rådgivning og terapi til folk med ADHD, siger hun.
Psykologen mener, at forældrene til ADHD-diagnosticerede børn er blevet mere kritiske i forhold til, hvilken behandlingsform der benyttes.
- Pressen har bragt mange skræmmehistorier, og så vil forældrene prøve noget andet. Mange fravælger medicinen, siger hun.
Landeforskelle
Niels Bilenberg mener, at blandt andet ADHD-Foreningen i Danmark har været meget præget af den amerikanske forskning på området, der anslår, at mellem 3 og 6 procent af alle børn har ADHD. Det har været med til at præge debatten i Danmark i forhold til medicin.
- I Danmark er kravene til hyperkinetisk forstyrrelse mere omfattende. Vi anslår, at to-tre procent af børnene har diagnosen, men halvdelen vokser sig fra det. Hos voksne taler vi om 1 procent, som kræver behandling, siger han og tilføjer:
- Hvis der er noget, der kan begrænse behovet for medicin, så er det flere pædagogiske ressourcer i folkeskolen, men nu bliver der flere og flere i klasserne på grund af inklusionskravene. Når børn med ADHD er i almindelige klasser, så kommer der et større pres på, for at de får medicin.
Per Hove Thomsen, klinisk professor ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov, mener, at Danmark ligger lavt med brug af ADHD-medicin i forhold til vores nordiske naboer.
- Sundhedsstyrelsen har en stram styring på det her felt. Det er kun specialister, som må udskrive til børn og unge. Vi ligger stadig lavt sammenlignet med Norge, Sverige og Island, siger han.
Antal brugere af ADHD-medicin
[intense_table type="striped" source="file" file="26315"]
