Rigide regler giver politikere løntab

Byrådspolitikere fravælger kompensation for tabt arbejds fortjeneste på grund af alt for bureaukratiske og skrappe regler, lyder kritikken. Sådan må det være, mener KL.

merarbejde

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Det kræver sin politiker at dokumentere en tabt ordre eller mistet lønindtægt på grund af byrådsarbejde. Derfor undlader mange at få deres faste vederlag reduceret med 20.000 kroner for i stedet løbende at kunne få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

- Kompleksiteten i det her regelsæt kan godt bevirke, at der er nogle, der simpelthen fravælger det, fordi der er blevet lidt for meget administration og kontrol. Således har aktuelt kun et medlem af kommunalbestyrelsen på Bornholm valgt kompensationen, fortæller chefjurist Klaus Josefsen fra Bornholm.

Byrådsmedlem i Haderslev Søren Rishøj Jakobsen (S) arbejder som elektriker ved Arla Foods, og han er glad for ordningen, men han forstår godt, hvis andre melder fra.

- Du skal bøvle rundt med sedler, din arbejdsplads skal være indforstået med det, og i det hele taget er reglerne bare for bureaukratiske. Jeg vil ikke pibe, for jeg får det lige til at løbe rundt, men det gør det ikke nemmere for ganske almindelige lønmodtagere at deltage i byrådsarbejdet, siger han.

Brøndby er en af de 55 kommuner, hvor ikke et eneste byrådsmedlem har valgt muligheden for tabt arbejdsfortjeneste. Borgmester Ib Terp (S) medgiver, at dokumentationen for indtægtstab kan være ganske svær at løfte.

- Det er nærmest håbløst, hvis man ikke kan komme med en lønseddel, hvor der står, at din månedsløn er blevet så meget mindre, fordi du har været nødt til at gå, siger han.

Aalborg udbetaler mest

Trods skrappe regler om dokumentation tyder undersøgelsen fra Kommunen på, at kulturen i de enkelte byråd også kan spille ind. Sidste år udbetalte Aalborg således i alt 1,1 millioner kroner fordelt på 11 byrådsmedlemmer, mens Kolding måtte punge ud med lidt over 800.000 kroner for otte byrådsmedlemmer. Vejle, Morsø, Varde og Skive betalte sidste år omkring en halv million kroner i tabt arbejdsfortjeneste.

Nogle kommuner har faktisk også skærpet kontrollen de senere år. Hedensted strammede reglerne i januar i år, og for et par år tilbage indførte Bornholm blandt andet, at kompensationerne konkret skulle godkendes i kommunalbestyrelsen. Kommunen vil dog nu se på kontrolreglerne igen, oplyser Klaus Josefsen.

- Vi skal selvfølgelig have en kontrol af det her, men vi må nok sige, at vi selv formentlig har strammet skruen lige rigeligt, så det er blevet en administrativ byrde uden lige både for kommunen og de berørte politikere. Derfor lægges der op til en bedre balance, siger Klaus Josefsen, der forventer, at emnet kommer på dagsordenen i oktober måned.

Ikke et tag selv-bord

Trods lokal indflydelse er der et generelt behov for at modernisere og afbureaukratisere reglerne, mener Jens Christian Birch, adjungeret professor ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse ved CBS. Han undrer sig over, at kommunerne og KL kun råber højt om behovet for større faste vederlag.

- Jeg mener, at man med en modernisering af denne ordning meget mere målrettet kan hjælpe de politikere, som er belastet af for meget arbejde, ved at give dem ret til at købe sig fri. Det vil give en langt større effekt og hjælpe de fleste lokale folkevalgte i en meget presset situation, siger han.

Næstformand i KL Erik Fabrin (V) mener dog, reglerne er gode nok i dag.

- Du skal have et tab for at kunne bruge bestemmelsen, og det skal du kunne dokumentere. Det kan godt være, at der er nogen, der synes, det er bureaukratisk, men det er jo, fordi det ikke er noget tag selv-bord, siger han.

Ib Terp ser gerne en modernisering af reglerne, men det kan kun være et blandt flere værktøjer, hvis målet er at aflaste og økonomisk godtgøre byrådsmedlemmerne for deres politiske arbejde.

- Da jeg var i ordinært arbejde, havde jeg en chefstilling, og der kunne jeg jo ikke sige, at jeg kun var leder på trekvart tid. Så ville de spørge: For fanden – er du leder eller er du ikke leder? Så for nogen kunne det være en løsning, men bestemt ikke for alle, pointerer han.              :

 

København har som den eneste kommune afvist at give aktindsigt i kompensationen til en større gruppe af byrådsmedlemmer, hvorfor udgifterne til de fire til ni årlige modtagere i København ikke indgår i undersøgelsen.

Arbejdsmarked

It

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet