I slutningen af september deltog jeg i et stort dansk eksportfremstød på REHACARE-messen i Düsseldorf i Tyskland. Mere end 20 danske virksomheder præsenterede her noget af det bedste inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi. Flere af udstillerne var store og garvede virksomheder med både erfaring og pondus på det europæiske marked, men der var også spændende nye start-ups mellem dem.

Det, der kendetegner denne type unge virksomheder, er typisk den store grad af entreprenørskab og deres ukuelige vilje og tro på deres eget produkt. Sådan er det nok i mange brancher, men når vi taler om udviklingen af især nye hjælpemidler og velfærdsteknologi, så fornemmer jeg altid, at missionen (i mangel af et bedre ord) er større end drømmen om kommerciel succes. Det handler om opfindere og innovatører, der virkelig brænder for deres produkt og muligheden for at hjælpe andre mennesker gennem teknologiudvikling. En fælles front, der vil afhjælpe samfundsmæssige udfordringer og det øgede pres på sundhedsvæsenet.

Ingen udvikling uden samarbejde
Det lyder ganske idealistisk, men faktisk er det både muligt og oplagt at skabe god forretning ved at udnytte den eksplosive teknologiske udvikling, som skaber nye muligheder for bedre og mere effektiv service. Digitalisering, big data, databehandling og stærkere og billigere processorer er nogle af de løsninger og metoder, som venter os som samfund.
Men det gør udfordringerne og forhindringerne jo desværre også.
Hvis vi skal kunne navigere effektivt i fremtiden, er der ganske enkelt behov for fælles innovation og samarbejde mellem det offentlige og producenterne i det private.

Flere af de nye udstillere på årets messe, der i øvrigt er toneangivende i Europa, repræsenterer denne type private virksomheder, som har udviklet, afprøvet og evalueret deres teknologier i samarbejde med en offentlig part. Det kan for eksempel være en kommune, en region, et sygehus eller et universitet. Gevinsten ved disse offentlig-privat samarbejder er, at det offentlige får løsninger, der taler direkte ned i konkrete behov. Løsninger, som er gennemtestede og målrettet den kultur og de arbejdsprocessor, de skal fungere i.

Robot som personlig træner
For de private virksomheder er gevinsten, at de får indblik i faktiske behov, adgang til brugere, der kan give dem feedback på deres løsninger, og mulighed for at udvikle konkurrencedygtige kvalificerede produkter.
Lad mig give et godt dansk eksempel fra REHACARE:

En af de udstillede teknologier var en intelligent genoptræningsrobot, fra en virksomhed med base i Christiansfeld. Robotten er udviklet til at opnå et mere kosteffektivt genoptræningsforløb for den enkelte borger: Via motiverende og målbar træning sammen med robotten opnår borgeren kontrol og føling med egen genoptræning, hvilket øger compliance ved at synliggøre egen fremskridt. Behandleren (terapeuten) får både overblik og dokumentation for indsatsens effekt.

Robotten og den tilhørende tablet sikrer guiding og feedback gennem træningsprogrammet og leverer præcist tilpassede øvelser, der sørger for, at borgeren kontinuerligt når til spænding i muskler og led. Ved at automatisere en stor del af dokumentationsprocessen bliver datagrundlaget for opfølgning og justering af træningsprogrammet langt bedre. Og business casen vil vise, at der frigives værdifuld tid hos den enkelte behandler, der så igen kan hjælpe andetsteds, hvor compliance eller motivation skal styrkes.

Tre tandhjul
Den pågældende virksomhed var med i idé- og iværksætterkonkurrencerne CareWare-Next i 2013, hvor de vandt innovationsprisen. I mellemtiden er virksomheden nu modnet til deres første internationale salgsfremstød i udlandet. Og jeg skal love for, at modtagelsen i Tyskland var god. Historien om den pågældende virksomhed bunder samtidig i et godt eksempel på offentligt-privat samarbejde.

Når vi taler innovationsprocesser, er der tre tandhjul, der sammen kan sikre et godt udfald for udviklingen af ny teknologi: Aftageren og dennes behov eller udfordring (kommunen eller regionen), producenten og udviklerne (virksomheden) og økonomien (risikovillig kapital). Ofte ser vi, at disse tre tandhjul aldrig rigtig kommer i fælles rytme eller aktiv takt, hvilket kan ende med, at projektet kuldsejler.

Kommune tør tage chancen
I forhold til genoptræningsrobotten skete der i midlertid noget andet.

Aarhus Kommune så potentialet tidligt i processen og var villig til, som man siger, "at lægge hånden på kogepladen" og løbe en kalkuleret risiko. Såfremt afprøvning og test viser, hvad der indikeres, er kommunen parat til at købe teknologien og implementere den i driften. Med dette Letter of Intent fik virksomheden mulighed for at tiltrække nødvendig kapital og færdiggøre teknologien. Aarhus Kommune blev her et aktivt tandhjul i innovationsprocessen, hvilket mange andre kommuner også kan blive. OPI-samarbejder kan i mange tilfælde være løsningen, hvor samfundsmæssige udfordringer endnu ikke er løst ved hjælp af teknologi, eller hvor den gode idé, endnu ikke har fundet nødvendige samarbejdspartnere eller kapital.

Iderigdommen blomstrede helt klart i Düsseldorf til årets REHACARE, hvor mere end 40.000 besøgende hen over fire dage blandt andet kunne møde de mange danske udstillere. At gå ind på et eksportmarked efter man har gjort sig gode erfaringer på hjemmemarkedet, er en naturlig internationaliseringsproces, som mange virksomheder bør eller skal gennemgå. Og her gælder det samme, som for Aarhus Kommune: Vær villig til at lægge hånden på kogepladen. Tag en velovervejet chance og mærk efter. Det er sådan vi får succes med innovation. Og med velfærdsteknologi.