Regeringens vækstplan koster kommunerne

Udsigt til betydelig lavere vækst i den offentlige sektor og en kontant reduktion af bloktilsuddet på to mia. kr. er centrale ingredienser

opsummering

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Det må have været en bitter smag af skuffelse, der ramte mange i den kommunale verden og den offentlige sektor mere bredt, da regeringen i går fremlagde sin opdateret 2020-plan under overskriften Vækstplan DK.

Ikke nok med at kommunernes meget store besparelser de senere år indirekte kommer til at finansiere skatte- og afgiftslettelser for erhvervslivet.

Samtidig blev et af de centrale formål bag det sidste års omfattende reformer af den offentlige sektor ændret fra at skulle skabe råderum til en højere vækst i det offentlige forbrug til nu også at blive målrettet erhvervslivet.

Besparelser på kontanthjælp og SU skal nu omveksles direkte til skattelettelser for virksomhederne, lød den udbredte udlægning i mange medier i går. En betydelig del af finansieringen findes imidlertid også ved at reducere væksten i de offentlige udgifter.

Ifølge regeringens oprindelige 2020-plan skulle væksten i det offentlige forbrug op på 0,8 procent. Men nu lyder budskabet fra regeringen, at væksten kun skal være på 0,4 procent i 2014 for derefter langsomt at stige til 0,7 procent.

Det vil ifølge regeringen give rum til at ansætte yderligt 10.000 i den offentlige sektor de kommende år.

KL’s konstruktive forståelse
Frem mod 2020 vil væksten i den offentlige sektor gennemsnitlig skulle være på 0,6 procent. Netop det niveau som ifølge den tidligere 2020-plan kunne realiseres uden reformerne af bla. fleksjob, førtidspension, SU og kontanthjælp.

Men samtidig et niveau, der for under et år siden blev kaldt for stram ’til at imødekomme det pres på udgifterne, som befolkningsudviklingen medfører og de højt prioriterede områder, som regeringen ønsker at fremme frem mod 2020,’ som det lyder i den første 2020-plan fra maj sidste år.

Det er først og fremmest kommunernes mindreforbrug på serviceudgifterne i 2012 og forventningen om det samme i 2013, som er baggrunden for regeringens lave vækstramme på 0,4 pct. i 2014 og 0,5 pct. i 2015.

For kommunernes vedkommende betyder det, at der reelt vil blive tale om nulvækst næste år, fordi KL og regeringen har indgået en ’konstruktiv forståelse’ om, at serviceudgifterne i 2014 holdes på samme niveau som i 2013.

Til gengæld får kommunerne lov til også at holde anlægsinvesteringerne på samme niveau i 2014 som i år, inklusiv de to mia. kr. ekstra, som regeringen i januar gav grønt lys for.

Sammen med et ekstra investeringer fra Landsbyggefonden er det på den måde i høj grad kommunerne, der næste år finansiere den del af regeringens vækstplan som handler om at øge de offentlige investeringer med knap seks mia. kr.

Der er ikke nærmere specificeret, hvordan regeringens plan om at øge de offentlige investeringer fra 2015 til 2020 skal finansieres og om kommunerne kommer til at spille nogen rolle i den sammenhæng.

Servicerammen beskæres
Hvad der imidlertid står klart som en del af den ’konstruktive forståelse’ mellem regeringen og KL er, at næste års højere anlægsramme betyder en tilsvarende permanent reduktion af kommunernes serviceramme og dermed et tilsvarende lavere bloktilskud.

For at undgå at slå bunden ud af kommunernes likviditet vil der med økonomiaftalen for 2014 blive aftalt endnu et ekstraordinært balancetilskud, som det der med økonomiaftalen for i år gav tre mia. kr. til slukne kommunekasser.
Hvad der skal ske på det punkt de efterfølgende år – om noget – står ikke klart.

Ambitioner fordobles
Udover den reducerede vækstramme for de offentlige udgifter og de øgede anlægsinvesteringer bød regeringens vækstplan på et tredje element med stor relevans for kommunerne.

For at få råd til kommende velfærdsforbedringer har regeringen besluttet, at en ’modernisering’ af den offentlige sektor kan og skal frigøre 12 mia. kr., som så skal bruges på velfærd.

Det er mere end en fordobling af regeringens ambition med den oprindelige 2020-plan, hvor en modernisering af den offentlige sektor forventedes at kunne frigive fem mia. kr.

Ifølge Bjarne Corydon har regeringen ’fagkundskabens ord’ for, at det kan lade sig gøre. Mere konkret peger regeringen blandt på digitalisering, velfærdsteknologi, OPS, større fokus på effekter og resultater og nye arbejdstidsregler for offentlige ansatte, som midler til at få mere ud af de samme penge.

 

Se regeringens Vækstplan DK her.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet