Regeringen vil lovliggøre ’bufferpuljer’
Med et nyt lovforslag vil regeringen nu gøre det lovligt at budgettere med puljer, der ikke er rettet mod et bestemt formål. En allerede udbredt praksis
De stramme sanktionsregler for de kommunale budgetter og regnskaber får nu regeringen til at bløde en smule op på kravet om, at bevillinger på budgettet skal være målrettet et konkret formål. Med et nyt lovforslag åbner regeringen for, at kommuner og regioner kan afsætte såkaldte ’generelle reserver’ på budgettet, som kan gå til at dække uforudsete udgifter, der måtte opstå i løbet af året.
Det skal gøre det lettere at holde sig inden for de udgiftslofter, som bliver cementeret af Folketinget med de årlige budgetlove fra 2014. Ændringen falder i god jord hos kommunale økonomiansvarlige, der de seneste år har fået grå hår i hovedet af det statslige sanktionsregimes firkantede rammer.
- Det er rigtig fornuftigt, og også helt nødvendigt for den enkelte kommunes økonomistyring, når rammerne skal overholdes. En af de store udfordringer har jo været at håndtere budgetoverførelser mellem årene, uden at komme i konflikt med servicerammen. Det kan det her være med til at afhjælpe, siger Jørgen Litske, vicekommunaldirektør i Aalborg.
Han mener samtidig, at det er positivt, at en budgetpost med ’generelle reserver’ vil gøre det tydeligere, hvor store uudmøntede reserver kommunerne samlet budgettere med. Et element regeringen også lægger vægt på i bemærkningerne til lovforslaget.
Skjulte penge
Af bemærkningerne fremgår det også, at lovforslag delvist er fremsat i en erkendelse af, at mange kommuner allerede nu på forskellige måder forsøger at gardere sig mod en regnskabssanktion ved at lægge luft ind i budgettet med såkaldte bufferpuljer.
Det blev i efteråret bekræftet af en undersøgelse fra paraplyorganisationen Offentlige Ansattes Organisationer (OAO), som vurderer, at omkring 700 mio. kr. er ’gemt væk’ i sådanne puljer. Forstået på den måde, at pengene fremstår som drifts- og velfærdsudgifter, uden nødvendigvis reelt at være det.
Pointen fra OAO er, at puljerne på den måde også fremstår som et taktisk redskab, der sikrer, at kommunerne under et udfylder regeringens udstukne serviceramme for 2013. Et højt prioriteret mål fra KL’s side, hvor man ved sidste års økonomiforhandlinger måtte se servicerammen reduceret med 2,5 mia. kr., fordi den ikke var blevet tilstrækkeligt udnyttet i 2011.
Ulovlige puljer
Ifølge gældende ret er det ikke lovligt at afsætte reserver, som ikke er møntet et konkret formål. Heller ikke selv om formålet er at dække eventuelle tillægsbevillinger, som måtte opstå i løbet af året. Det er alligevel en udbredt praksis at eksplicit at indlægge forskellige former for ’bufferpuljer’ i de kommunale budgetter.
Blandt andet har Aalborg Kommune afsat knap 70 mio. kr. som buffer, der skal sikre, at de decentrale institutioners overførelser af midler mellem budgetårene ikke fører til en overskridelse af det samlede budget.
- Vi har tolket de gældende regler sådan, at vi godt kan afsætte en pulje, der omfatter budgetoverførelser mellem regnskabsårene. Men vi har i øvrigt ikke ikke-formålsbestemte rammer, hverken positive eller negative, siger Jørgen Litske.
Ud af gråzonen
I Helsingør Kommune opererer man med en pulje i 2013 på 56 mio. kr. svarende til forskellen mellem de budgetterede udgifter og den servicerammen Økonomi- og Indenrigsministeriet har udstukket. Forventningen er i udgangspunktet, at midlerne ikke skal bruges for at undgå at belaste likviditeten. Puljen skal først og fremmest sikre, at der ikke sker budgetskred på grund af institutionernes overførelser af midler mellem årene. Herudover kan puljen dog også anvendes i forbindelse med tillægsbevillinger.
Centerchef for Økonomi og Styring i Helsingør Kommune, Lars Rich, understreger, at kommunen har forholdt sig til modeller foreslået af KL og valgt den model, KL kalder sikkergedsnetmodellen. Han håber, at regeringens lovforslag vil give mere fleksibilitet i budgetlægningen, så der kan etableres en styring, der tager hensyn til statens styring, men samtidig ikke ødelægger den overførselsmodel langt de fleste kommuner arbejder med for at imødegå, at bevillingerne anvendes uhensigtsmæssigt i slutningen af året
- Vi er nogen, som har været presset ud i en gråzone i forhold til budgetreglerne. Og som jeg hører det, kan forslaget gøre det lettere at håndtere store overførelser mellem årene, uden vi i kommunerne skal ud i denne gråzone, hvor det kan diskuteres om reglerne overholdes 100 pct., siger Lars Rich.
