Det svæver i det uvisse, hvad der vil ske med den tidligere regerings beslutning om at omlægge kommunernes medfinansiering af sygehusenes behandling. Da reformen blev vedtaget tidligere på året, var S, SF og Enhedslisten klart imod, mens Radikale var neutralt indstillet.

Nu er det imidlertid ikke længere muligt at få en klar udmelding fra regeringspartierne. Hverken partiernes sundhedsordførere eller den nye sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil be- eller afkræfte, om der skulle være overvejelser om at rulle reformen tilbage eller ændre på den.

V og K advarer

Oppositionen advarer i skarpe vendinger om at rulle reformen tilbage. Det vil både skade befolkningens sundhed og den offentlige økonomi, siger Venstres sundhedsordfører, Hans Andersen.

”Det vil være at gøre borgerne en stor bjørnetjeneste, hvis man opgiver de her ændringer. De er jo netop lavet for at sikre kommunerne et klart incitament til at prioritere og forstærke forebyggelsesindsatsen. En indsats der jo også skal sikre, at vi får færre udgifter i sundhedsvæsenet,” siger Hans Andersen.

S og SF kritiserede som opposition, at der ingen dokumentation fandtes for, at reformens incitamenter vil virke. Men som byrådsmedlem i Helsingør har Hans Andersen med den netop overståede budgetlægning oplevet, at reformen har klar indvirkning på villigheden til at prioritere området.

Den effekt tror Konservatives sundhedsordfører, Benedikte Kiær, også på. Og fordi reformen træder i kraft 1. januar og derfor har spillet en vigtig rolle for budgetlægningen i mange kommuner, så mener hun, at det er på tide, at regeringen fortæller, hvad dens politik rent faktisk er.

”Tiden er ved at løbe ud. Så nu må de melde ud, om de er blevet klogere og vil bryde med deres tidligere politik, eller om de vil skabe ny usikkerhed i forebyggelsesarbejdet,” siger Benedikte Kiær.

EL fortsat imod

Udover den manglende tillid til, at reformens økonomiske incitamenter også virker i praksis, så lød kritikken i S og SF’s tid som opposition på, at reformen ville ramme kommunerne skævt.

De kommuner, som i forvejen har store udgifter og udfordringer på grund af deres borgeres sundhed, vil få endnu større udgifter og udfordringer.

”Socialdemokratiet frygter dermed, at udsatte kommuner, som oplever et stigende antal sygehusindlæggelser iblandt kommunens borgere og et større behov for forebyggelse end andre kommuner, vil få vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen,” lød det i kommunaludvalgets betænkning i maj.

Den kritik deler Enhedslisten, som fortsat gerne ser reformen rullet tilbage. Men det må meget gerne ske som en del af en større debat om, hvordan finansieringen og opgavefordelingen blev skruet sammen med kommunalreformen.

”Man indførte den kommunale medfinansiering i forbindelse med kommunalreformen, og dengang blev det vurderet, at det var maksimalt omkring to procent. man har mulighed for at forebygge. Hvis det står til troende, så er det jo absurd, at kommunerne skal betale så stor en del ud fra et argument om, at de skal forebygge,” siger Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix. :