Regeringen svigter i kampen for klimaet
Viljen til klimaløsninger er tilstede i kommunerne, de har bare svært ved at komme i mål med ambitionerne. Regeringen er for dårlige til at bakke dem op med rådgivning og konkrete anvisninger, mener flere eksperter.
Der males for tiden med den store grønne pensel i den offentlige debat. Men kommunerne har mere end svært ved altid at gennemskue udbuddet af miljøvenlige produkter og udføre de grønne visioner i praksis. For eksempel raser debatten heftigt om miljøeffekten ved at købe strøm fra allerede eksisterende energikilder. I Fredensborg er man godt forvirrede.
”Jeg undersøgte det her med grøn strøm, men jeg kunne ikke gennemskue det. Nogle sagde, at det var godt. Andre at det var rent humbug,” forklarer Thomas Rysgaard Jacobsen, der er projektleder for energioptimering i Fredensborg.
Han står ikke alene. Organisationen DanWatch har for avisen Kommunen undersøgt, hvor mange kommuner, der vil købe grøn strøm. Resultatet viser, at det kun drejer sig om 6 ud af de 59 kommuner, der har svaret. Flere kommuner har ligesom Fredensborg fortalt, at de er i tvivl, om køb af grøn strøm overhovedet gavner klimaet.
Energiprofessor fra Aalborg Universitet Henrik Lund forstår udmærket de lokale panderynker.
”Det marked er uigennemskueligt. Det er jeg helt enig i. Jeg ville have den samme mærkelige fornemmelse som kommunerne om, hvorvidt de penge rent faktisk skaber mere vedvarende energi,” siger han.
Regeringen er stopklods
Også i andre sammenhænge er det ikke kommunernes vilje, der bremser de grønne hjul. Henrik Lund mener, at de er trukket i arbejdstøjet for at tage udfordringen op fra regeringen om 100 procent vedvarende energi i fremtiden. Problemet er, at kommunerne løber ind i konkrete barrierer, som regeringen ikke er gode nok til at løse.
”Det er regeringen, som sidder med nøglen til at kunne åbne døren. Det er ikke kommunerne. Men de er parate til at gå ind ad den dør, så snart der er nogen, der er villige til at åbne den. Sådan ser jeg problemet for øjeblikket,” siger Henrik Lund og foreslår en enhed i regeringen, som kommunerne kan henvende sig til med henblik på at få løst konkrete barrierer for klimaforbedringer.
Klima i udbud
Også lektor og ph.d. Christina D. Tvarnø fra Copenhagen Business School ser regeringen som oplukkeren til de kommunale klimatiltag. Hun har blandt andet set på juridiske barrierer i den offentlige sektors klimaindsats.
Som eksempel nævner hun udbudsreglerne. I stedet for at udbyde efter laveste pris, så bør kommunerne udbyde efter de økonomisk mest fordelagtige bud. Her kan kommunerne også vægte klimaet som en parameter.
”Jeg tror, at viljen er der, men at det er uoverskueligt for kommunerne, fordi selv de traditionelle udbudsprocedurer kan være meget omkostningsfulde og besværlige. Men hvis regeringen vil det her, så kan man med en lille investering sætte en kæmpe motor og dynamo i gang for klimaet,” siger Christina D. Tvarnø.
Hun efterlyser standarder eller vejledninger for, hvordan kommunerne anvender de såkaldte ’nye samarbejdsformer’, hvor klimaet spiller en rolle i udbuddet.
I Klima- og Energiministeriet genkender man ikke billedet af, at regeringen gør for lidt for at hjælpe kommunerne. Blandt andet peges der på, at det er bestemt af regeringen og KL at nedsætte en arbejdsgruppe, der frem mod foråret 2010 skal udarbejde grundlaget for den kommunale indsats på klimaområdet.
”Omvendt er vi altid åbne over for nye forslag til, hvordan kommunernes klima- og energiindsats kan gøres endnu stærkere. De beskrevne forslag er nogle interessante, men grundlæggende og principielle forslag, som kræver nærmere overvejelser. Ikke mindst vedrørende ressourcer,” siger Lars Nielsen, kontorchef i Klima- og Energiministeriet.
