Regeringen presser kommuner til at sende færre i fleksjob

En ny aftale skal mindske brugen af fleksjob og dermed skaffe 1,4 milliarder kroner til regeringens 2020-plan. Lavere refusion til kommunerne er et af midlerne.

fleksjob

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

De svageste på arbejdsmarkedet kommer under øksen. Og kommunerne får rollen som skarprettere. 

Det mener såvel fagforbundet FTF som Danske Handicaporganisationer, som i skarpe vendinger tager afstand fra en ny aftale mellem regeringen, DF og Kristendemokraterne om en ”målrettet og mere rummelig fleksjobordning.” Rummeligheden kan kritikerne ikke få øje på. 

”Indkomstgrundlaget for den enkelte i fleksjob begrænses væsentligt, og der vil komme færre fleksjob i fremtiden,” siger konsulent Jette Høy fra FTF. 

Danske Handicaporganisationer mener, at aftalen mellem forligsparterne med aftalen reelt afskaffer fleksjob. 

”De smækker simpelthen benene væk under nogen af de svageste i samfundet,” siger Stig Langvad, direktør i Danske Handicaporganisationer.

Med støtte fra KL

Fleksjob er et støttet job til folk, som har fået nedsat deres arbejdsevne varigt som følge af en ulykke eller sygdom. Virksomhederne betaler op til halvdelen af den ansattes løn, mens kommunerne – med refusion fra staten – betaler resten. Men med 55.000 danskere i fleksjob er ordningen blevet for populær, mener forligsparterne. Og det er KL enig i. 

”KL har lagt op til en målretning af fleksjobordningen, fordi der er så stor tilgang til den, at den ikke opfylder det formål, som den var tiltænkt – nemlig som en ordning for de folk med meget væsentligt begrænset arbejdsevne,” siger konsulent Inger Suppli fra KL’s kontor for Arbejdsmarked og Uddannelse. 

Hun fremhæver, at ordningen også bliver til fordel for kommunerne, fordi den lægger op til, at de kommunale løntilskud skal tildeles og administreres på en mere simpel måde. 

En trehalet pisk

Den nye aftale, der træder i kraft til januar næste år, er en pisk med tre haler. Den gør det på samme tid mindre økonomisk attraktivt at være i fleksjob, mindsker virksomhedernes incitament til at bruge fleksjob til at fastholde medarbejdere, som pådrager sig en varig lidelse og reducerer samtidig statens refusion til kommunerne. I dag får kommunerne en refusion på 65 procent. Ifølge aftalen skal det sænkes til 50 procent og derefter trappes ned til 30. 

Øvelsen er designet til at flytte en del af ordningens brugere over i ordinær beskæftigelse og dermed skaffe 1,4 milliarder kroner til regeringens 2020-plan. Og det er en klassisk spareøvelse, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

”Regeringen har haft til opgave at finde 1,4 milliarder kroner. Derfor har man lavet en ordning, hvor refusionen til kommunerne sænkes, og det sker for at skabe en adfærdsændring, så kommunerne ikke bruger fleksjobordningen på samme måde som hidtil,” siger han. 

Bassen og diskanten

Den nye aftale pointerer også, at kommunerne har pligt til at lave individuelle planer for hver enkelt fleksjobber med henblik på at sikre en tilbagevenden til et ordinært job. Det skal ske ved en gradvis optrapning af arbejdstiden, til den ansatte er tilbage på fuld tid. 

Det har Jette Høy fra FTF imidlertid ikke meget tiltro til. 

”Det virker, som om forligspartierne tror, fleksjob er noget, man  bare kan trække i en automat. Men man skal jo have en varig og væsentlig lidelse, og alle andre muligheder skal være afprøvet og udtømt,” siger hun: ”Det kan da godt være, at man kommer ud i en virksomhed, hvor man har det godt. Men det ændrer ikke ved, at man har en kronisk lidelse,” siger hun. 

Hendes skepsis deles af Henning Jørgensen.  Han minder om, at kommunerne selv har visiteret til fleksjob med en arbejdstid, der passer til de ansattes fysiske og psykiske formåen. 

”Hvis man bare sådan kunne skrue lidt på diskanten og bassen, så ville kommunerne jo i første omgang have gjort deres arbejde dårligt. Der har jeg nok lidt mere tillid til dem, end regeringen har,” siger Henning Jørgensen.

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet