Reformen har svækket det nære demokrati

Strukturreformen blev præsenteret som en styrkelse af det lokale demokrati. Effekten har umiddelbart været den modsatte, men nærdemokratiet kan revitaliseres.

idealer

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Det nære demokrati fik en lige højre med strukturreformen. Det er flere forskeres konklusion, her fire år efter reformen trådte i kraft. For nylig kunne David Dreyer Lassen og Søren Serritzlew, professorer i økonomi og statskundskab, offentliggøre en artikel i et anerkendt amerikansk tidsskrift om strukturreformens negative demokratiske konsekvenser.

De større kommuner har svækket borgernes tillid til de lokale politikere og deres tro på, at de forstår og har indflydelse på lokalpolitik. Det fik David Dreyer Lassen til at advare om, at vores demokratiske fundament var ved at smuldre, fordi beslutninger i kommunerne i højere grad bliver taget uden bred inddragelse af borgerne.

Forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, har i en lang årrække beskæftiget sig med især lokalpolitik og valgforskning. Han er heller ikke i tvivl om, at reformen har svækket det lokale demokrati. 

”Det er ikke bare i meningsmålingerne, man kan aflæse det her. Det kan man jo også se i valgstatistikkerne. Der var historisk lav valgdeltagelsesvalg ved det seneste kommunalvalg i 2009. Man skal jo 35 år tilbage i tiden til valget i 1974 for at finde lige så lav valgdeltagelse,” siger Roger Buch.

Og ifølge ham er der ikke tilfældigt, at der er paralleller til valget i 1974. Det var netop det første valg efter den første kommunalreform.

Nonchalant kommission

Dengang kom valgdeltagelsen hurtigt op igen. Men det tvivler Roger Buch på vil ske den her gang, fordi man ikke kan udvide velfærden, som man gjorde op igennem 1970’erne. Tværtimod står den på nedskæringer, hvilket ikke fremmer tilliden til de lokale politikere. Det viste Klaus Levinsen, lektor i politisk sociologi, allerede i en undersøgelse fra 2003, som blev behandlet i Strukturkommissionens arbejde.

På trods af, at flere undersøgelser dengang pegede på, at kommunestørrelse havde betydning for især borgernes individuelle deltagelse i det lokale demokrati, så endte kommissionen med at konkludere, at:

”Den hidtil udbredte antagelse om, at der eksisterer et dilemma mellem bæredygtighed (…) på den ene side og demokrati på den anden side, holder ikke stik.”

Det var en noget nonchalant konklusion på baggrund af, hvad der rent faktisk forelå af viden, mener Roger Buch.

”Strukturkommissionen valgte hele tiden at tolke diverse undersøgelser på en måde, der trak i retning af, at det var fornuftigt med en reform. Det gælder på alle mulige områder. Både det økonomiske og det faglige, og altså også med hensyn til demokratiet,” siger Roger Buch.

Folkemødet som ideal

Strukturkommissionen drog især sine konklusioner på baggrund af undersøgelser, der forholdte sig til det demokratiske ideal om repræsentativitet. De dele, som handlede om borgernes aktive deltagelse i det lokale demokrati mellem valgene, var ikke udslagsgivende.

Men ifølge professor i statskundskab Kasper Møller Hansen kunne man faktisk have brugt reformen som argument for netop at styrke borgerindragelsen. 

”Jeg forventede egentlig, at strukturreformen kunne spille en positiv rolle i den sammenhæng, fordi de store kommuner i højere grad ville have ressourcerne og kapaciteten til at lave borgerinddragelse mere systematisk,” siger han.

Desværre har kun de færreste kommuner vist sig villig til for alvor at gøre noget for det. Borgerinddragelse er ellers en god måde til ikke blot at få styrket borgernes deltagelse, men først og fremmest at skabe den dialog og debat, som er det samme afgørende demokratiske ideal, som Folkemødet bygger på.

”Vi kan faktisk designe borgerinddragelse i processer, så de gør en forskel. Både for borgerne, politikerne og embedsmændene. Det største demokratiske problem er i den sammenhæng, at kommunerne ikke udnytter de muligheder, de har fået med strukturreformen, i tilstrækkelig grad,” siger Kasper Møller Hansen.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet