Reform kan skævvride Danmark

Regeringen risikerer at flytte milliarder fra jyske kommuner til hoved staden med kommende reform af refusion på beskæftigelsesområdet.

refusion

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) bebudede opgør med den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen vil ramme landets kommuner meget skævt, viser nye beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

I hvert fald hvis regeringen læner sig direkte op ad den model for refusion på beskæftigelsesområdet, som Arbejdsmarkedskommissionen foreslog i 2009. På kort sigt vil det betyde forskydninger på en halv milliard kroner fra primært midt- og sønderjyske kommuner til hovedstadsområdet.

På langt sigt vil hovedstadsområdets gevinst blive på flere milliarder kroner, som til gengæld vil afspejle sig i tilsvarende lavere indtægter for landets øvrige kommuner.

- Det overrasker mig ikke. Vores beskæftigelsessituation betyder, at vi er meget afhængige af refusionen fra staten, fordi vi har en udfordret befolkningssammensætning og et presset erhvervsliv, siger Arne Kristensen, stabschef i Jammerbugt Kommuner, som står til et potentielt tab svarende til næsten 1,5 procent af de samlede skatteindtægter.

Arbejdsmarkedskommissionens model til en ny refusionsordning er interessant, fordi det netop er den, regeringen henviser til som inspiration i arbejdet med at skrue en kommende reform sammen.

Den statslige refusion af kommunernes udgifter til blandt andet kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge beløber sig samlet til over 100 milliarder kroner om året og udgør således et afgørende element i kommunernes finansiering.

Derfor skaber regeringens overvejelser også utryghed i en socialt udfordret kommune som Lolland.

- Hvis ikke det her tænkes ordentligt igennem, så kan det i den grad trække gulvtæppet væk under fødderne på os, siger Lollands kommunaldirektør, Thomas Knudsen.

Arbejdsmarkedskommissionens forslag til en ny finansiering af kommunernes beskæftigelsesindsats er baseret på et princip om, at den direkte statslige refusion skal aftrappes over en kortere årrække for at give en yderligere tilskyndelse til at få ledige i job. For samtidig at undgå kassetænkning, hvor ledige flyttes fra en ydelse til en anden, fordi det giver højere refusion, foreslår kommissionen, at der gøres op med de mange forskellige niveauer for refusion på tværs af ydelser og indsatser.

Beregningerne fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at Arbejdsmarkedskommissionens forslag på kort sigt vil betyde, at kommunerne samlet set mister over seks milliarder kroner i direkte refusion. Et tab, der kompenseres ved at hæve kommunernes bloktilskud tilsvarende.

Genovervej udligning

Ifølge Kurt Houlberg, programchef ved forsknings- og analyseinstituttet KORA, ligger det i direkte forlængelse af de sidste 40 års udvikling, hvor statslig refusion i stigende grad er omlagt til generelle tilskud.

- Rationalet er, at man på den måde både giver kommunerne større frihed til at prioritere pengene og samtidig giver et større incitament til at holde udgifterne nede, fordi kommunerne selv bærer en større del af dem, siger Kurt Houlberg.

Udfordringen er bare, at når kommunernes udgifter kompenseres over bloktilskuddet fremfor gennem statslig refusion, så erstattes den direkte kobling mellem kommunens udgifter og indtægter af udligningsordningens mere teoretiske fordelingsnøgle.

Det bekymrer i høj grad i Morsø Kommune, der fremstår som en af de potentielt helt store tabere ved en omlægning.

- Vi bliver sjældent kompenseret fuldt ud den vej. Derfor kan vi kun opfordre til, at en større del af kompensationen sker gennem beskæftigelsestilskuddet og refusioner, siger Bodil Kristensen, økonomichef i Morsø Kommune.

Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger viser, at en omlægning på sigt vil kunne betyde, at over 20 milliarder kroner flyttes fra direkte refusion til bloktilskuddet. Derfor bør regeringens planer også give anledning til at genoverveje udligningsordningen, mener Jammerbugts stabschef Arne Kristensen.

- Der er nogle ting, vi kan påvirke gennem vores beskæftigelsesindsats. Men vi er jo også underlagt nogle strukturelle udfordringer, som vi ikke selv har indflydelse på. Derfor skal man jo også vende blikket mod udligningen og se, om de strukturelle forskelle opfanges i tilstrækkelig grad, siger Arne Kristensen.

Forskelle opfanges

Ifølge Kurt Houlberg ligger det ikke lige for at sætte hele udligningsordningen til diskussion på baggrund af en konkret lovændring; heller ikke, selvom det betyder interne forskydninger i den kommunale økonomi for milliarder af kroner.

- For mig at se vil det her ikke være noget, der i sig selv skubber på for en udligningsdebat. I 2011 omlagde man refusionen og flyttede tilsvarende otte milliarder kroner til bloktilskuddet, og det gav ikke i sig selv anledning til at diskutere ændringer i udligningsordningen, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at der allerede er indbygget kriterier i udligningsordningen, som i en vis grad tager højde for forskellene på arbejdsmarkedet på tværs af landet. Men i takt med, at en stadig større del af beskæftigelsesområdet skal finansieres over bloktilskuddet, kan det ved næste revision blive relevant at se på, om de vejer tilstrækkeligt tungt, vurderer han.               

Arbejdsmarked

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet